Noget skulle gøres. Hvis drengen ikke fik behandling, ville han dø”

Vores sygeplejerske Anne Cecilia er lige kommet hjem efter 10 måneder i Papua Ny Guinea, hvor hun behandlede alvorligt syge tuberkulose-patienter. Særligt et barn gjorde indtryk på hende.

“Blodspyt, opkast, slim og drastisk vægttab. Når man gik langs sengene på hospitalsstuen, var man ikke i tvivl. Det var patienter med alvorlige symptomer på tuberkulose.”

Anne Cecilia Kjær

Fra hospitalets gange kunne man tydeligt høre patienternes hæse og kraftige hosten. De lå med deres slappe kroppe på hospitalsengene i håb om at kunne komme sig over den livstruende sygdom.

Det stod allerede klart efter de første måneder på hospitalet i Kerema i Papua Ny Guinea, at mange patienter kom ind på hospitalet alt, alt for sent for at modtage behandling for tuberkulose. Men selvom de ankom meget sent i behandlingsforløbet, gjorde vi alt for at behandle dem.

Nogle af patienterne, som trådte ind, var meget spinkle. Mest ondt gjorde det at se, hvor spinkle børnene var. Nogle af børnene på 12-14 år lignede meget yngre børn, fordi de var så underernærede. Tuberkulosen gav dem kroniske skader på lungerne.

De lå triste på sengen i dagstimerne – helt uden livslyst.

Drengen må indlægges akut

Jeg husker stadig, hvor ondt det gjorde, da den lille dreng Anthony trådte ind på hospitalet. Han var otte år og meget tynd. 

Han var forpustet, havde åndedrætsbesvær og så bleg ud. Jeg gik i gang med at undersøge ham og kunne hurtigt konstatere, at de mange symptomer havde ødelagt hans lungefunktion.

Det var hårdt at opleve, hvordan en så glad og energisk dreng kunne være ramt af en så livstruende sygdom. Anthony kom altid smilende ind i hospitalsstuen og fik os på en måde også til at smile. Han ville konstant lege og var meget snakkesaglig.

I fremtiden ville han have defekter i sine lunger, eftersom sygdommen havde fået lov til at ødelægge hans lunger over en længere periode.  

Han led af multiresistent tuberkulose og havde modtaget forskellige piller og indsprøjtninger gennem de seneste tre år på vores hospital. Men hans far sørgede ikke for, at han kom regelmæssigt for at få sin opfølgende behandling. Faren forstod ikke alvoren af behandlingsforløbet.

Det betød, at det trak længere og længere ud, og Anthony endte med at have tuberkulose i tre år.

Jeg kunne se, at han var meget påvirket af sygdommen. Jeg blev meget rørt af at stå i den her situation. Jeg kunne mærke, at noget måtte gøres.

Vores sygeplejerske Anne Cecilia behandlede tuberkulose-patienter i 10 måneder i Papua Ny Guinea.

Jeg besluttede at indlægge ham akut under det resterende behandlingsforløb.

Han måtte blive under opsyn, så hans situation kunne være under kontrol og få den nødvendige behandling fra hospitalssengen.

Det var et hårdt behandlingsforløb, og vi kunne se, hvor meget han led under de langtrukne behandlinger. Alligevel var han meget energisk og fik mig på en måde til at smile.

Langsomt kunne vi se, at han fik det bedre. Han begyndte at smile mere og tage på i vægt. Det var fedt at opleve, at man var med til at yde en nødvendig medicinsk behandling og redde et menneskeliv.

Patienterne sejler til hospitalet

En af de største udfordringer i det fattige land er, at infrastrukturen er meget ringe, så det tager flere timer at nå frem til vores hospital.

Nogle patienter måtte sejle langs kysten i flere timer for at komme frem til en konsultation. Det gjorde det vanskeligt for dem at følge behandlingsforløbet regelmæssigt.

Turen med sejlbåden var ret omkostningsfuld, så jeg var meget glad for, at Læger uden Grænser dækkede transportomkostningerne. Ellers vidste jeg, at det kun var de mest privilegerede patienter eller dem, som formåede at låne penge af bekendte, som fik råd til at komme til behandling.

De tropiske klimaforhold og de mange floder og regnskove på vejen har den konsekvens, at ikke så mange patienter kan nå frem til hospitalet og modtage den livreddende behandling.

Det bidrager til det høje dødstal. Mange patienter kommer simpelthen til os alt, alt for sent.

Så farlig er tuberkulose

  • Tuberkulose er den mest dødbringende infektionssygdom i verden – den har overhalet hiv/aids. Hvert 18. sekund dør et menneske af sygdommen. 
  • Tuberkulose skyldes en bakterie, der spredes gennem luften, for eksempel ved host.
  • Sygdommen angriber oftest lungerne. Derfor kendes tuberkulose også under betegnelsen lungetuberkulose. Sygdommen kræver lang tids behandling med flere slags antibiotika.
  • Alle kan blive smittet med tuberkulose, men mennesker med et svagt immunforsvar er særligt sårbare. Derfor får mange hiv-smittede tuberkulose.
  • Læger uden Grænser arbejder med tuberkulose på mange af vores projekter verden over. Vi behandler hvert år tusindvis af patienter for den luftbårne sygdom.

Sådan bekæmper vi tuberkulose i Papua Ny Guinea

Læger uden Grænser har to tuberkuloseprojekter i Papua Ny Guinea. I 2017 startede 2.100 mennesker på deres tuberkulosebehandling.