© Diana Puyo/MSF

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

I det østlige Venezuela ligger guldgraverbyen Las Claritas. Langt fra den politiske kamp i hovedstaden Caracas, langt fra mediernes søgelys og langt fra adgang til ordentlig lægehjælp. Byen er omringet af skov og store områder med stillestående vand. Forholdene er perfekte. Perfekte for de myg, der spreder malaria. For Heidi minder området om vilde vesten.

Mens verdens øjne var rettet mod den politiske magtkamp i hovedstaden Caracas, arbejdede Læger uden Grænsers formand Heidi langt inde i landet. Her handler det ikke om politik. Det handler om nødhjælp.

Det er det rene Klondyke. Der er flyttet rigtig mange til området for at grave guld, samtidig med at der er mindre og mindre medicin og færre og færre læger i et område, hvor der altid har været malaria.

I februar uddelte vi myggenet til indbyggerne i Sifontes, Bolivar. Foto: Diane Puyo

Venezuela havde næsten udryddet malaria, men inden for de seneste år har sygdommen spredt sig. De sidste to år har Læger uden Grænser arbejdet i området med fokus på at behandle patienter og forsøge at forhindre, at sygdommen spreder sig. Sidste år testede vi over 200.000 mennesker for malaria, behandlede over 135.000 og distribuerede 20.000 myggenet.

Malaria en gang om måneden

Indbyggerne i området er udsatte. Heidi fortæller, at mange af de 40.000 indbyggere har haft malaria. Nogle af dem flere gange.

”I et område med 40.000 mennesker havde vi i årets første fire måneder 33.000 patienter. Der er nogle af indbyggerne, der får malaria 10-15 gange om året.”

Heidi fortæller, at indbyggerne i området er vant til malaria.

Hver gang de har det dårligt, tænker de, at de har malaria. De kender sygdommen godt, og de ved, at man skal tage medicin og blive testet.

Har man først fået den type malaria, der findes i området, kan den svær at slippe af med. Kurven er dog knækket i området, og der er færre alvorlige tilfælde lige nu i forhold til sidste år. Men data er mangelfuld.

Problemet er, at vi reelt ikke ved, hvor mange der er døde af malaria. Der er nemlig ikke nogen patologer, som er læger, der er specialiseret i at bestemme dødsårsager, til at finde ud af, hvad folk er døde af.

Ildsjæle

Det går dog fremad med malariabekæmpelsen i området, fortæller Heidi.

”Det er stadig et kæmpe problem, men det er ikke så slemt som sidste år.”

Under uddelingen af myggenet testede vi også indbyggerne i Sifontes. Ved positive tests blev behandlingen sat i gang omgående. Foto: Diane Puyo

Fremgangen skyldes flere ting. Dels, at flere er blevet diagnosticeret og behandlet, og dels at forebyggelsen med distribuering af myggenet har været god.

Her har de lokale myndigheder spillet en væsentlig rolle. Det har gjort indtryk på Heidi.

”De arbejder under svære forhold, og de får ikke særlig meget i løn, men de er derude og gør deres arbejde. De arbejder under nogle kummerlige forhold, men det er lykkedes dem at knække kurven. Det gjorde stærkt indtryk på mig.”

Historier fra vores udsendte

Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Læger uden Grænser

Dorte Møller Hansen

Bangladesh

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinger i DR Congo: ”Landets børn er seje, men sårbare”

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

Mie Terkelsen

Gaza/Vestbredden

“Drengens far græd af glæde”

Læs mere

Irene Kruse

Libyen

Danske Irene i Libyen: Et umenneskeligt system

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Mozambique

Danske Ann i Mozambique – Befolkningen reparerer deres liv

Læs mere

Anna Lund

Grækenland

Anna er jordemoder på Lesbos: “Ingen vælger at føde i en flygtningelejr.”

Læs mere