”Alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp”

Vi giver fødselshjælp i DR Congo.
Hannah undersøger en patient på sundhedscentret i DR Congo.

Vores jordemoder Hannah er udsendt til DR Congo. Sammen med sine kollegaer kæmper hun for at give gravide kvinder fødselshjælp, for i DR Congo er risikoen for, at mor og barn dør, alt for høj.

”Min dag starter med, at jeg får en overlevering fra natten. Det var været en almindelig nat med tre fødsler. Både mødre og børn har det godt.

Omkring 40 kvinder er kommet til deres første konsultation, og min rolle er hovedsageligt at hjælpe og uddanne de lokale jordemødre med at undersøge kvinderne. Med så mange kvinder at se til kan jeg ikke undgå at hjælpe til.

Nogle kvinder er hos os i fem timer. Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor de tålmodigt venter i så lang tid under solen, indtil jeg kommer i tanke om, at før Læger uden Grænser kom, var der ingen jordemoderkonsultationer eller fødselshjælp.

Det projekt, jeg arbejder på, har været her i syv år, men vi har kun støttet det her sundhedscenter i Nyange i syv måneder.

Mødredødeligheden er høj, og kvinder vil gerne have hjælp. Kvinderne ved, at de kan få en god behandling her, og de kommer derfor fra landsbyer, der ligger mange kilometer væk, for at føde.

Ligger bevidstløs på gulvet

En nat ringer oversygeplejersken til mig. Han fortæller, at en fødende kvinde er bevidstløs, men han kommer ikke med nærmere detaljer.

Klokken er 01.00, men jeg vækker to sygeplejersker fra mit hold, for jeg fornemmer, at jeg får brug for hjælp. Jeg ringer til vores base for at tjekke sikkerhedssituationen, og så kører vi hen til sundhedscentret. Det ligger lige ved siden af, men sikkerheden har altid førsteprioritet.

Det første jeg ser, da jeg kommer frem, er kvindens familie, der nervøst står uden for døren. Nogle ting er det samme verden over. Inde på fødestuen finder jeg kvinden, der ligger på en madras på gulvet. Hun er stadig bevidstløs, men i løbet af et minut begynder hun at vride sig.

Jeg spørger familien, om kvinden har epilepsi eller har taget traditionel medicin. De svarer nej til begge dele. Hendes blodtryk bliver normalt, og vi diagnosticerer svær svangerskabsforgiftning. Vi skynder os at give hende magnesiumsulfat, og jeg er igen så taknemmelig for, at med vores hjælp kan min patient få adgang til den slags medicin.

”Nogle ting er de samme i hele verden”

I løbet af en time er kvinden vågen nok til at snakke med os. Hun er fuldt udvidet, og vi opdager, at hun har fem fødsler bag sig. Lige i den her situation er begge dele en fordel for hende, for vi har ikke mulighed for at overføre patienter om natten.

Hun er tydeligvis udmattet, men vi overtaler hende til at gå lidt og derefter presse igen. I løbet af en halv time har hun født en sund, skrigende og meget velkommen lille pige.

Da både mor og barn er stabile og sover, lister jeg tilbage i min seng for at sove en time mere.

Til overleveringen næste morgen er vi alle en smule klatøjede, men meget glade for det gode resultat.

Kvinden er med på vores tur tilbage til basen, som ligger tre timer væk fra sundhedscentret. Hun skal observeres på hospitalet, men vi er alle sikre på, at hun nok skal klare den.

Jeg betragter hende, da vi kører afsted på vores lange tur på noget, der knapt nok kan karakteriseres som veje. Hun sidder allerede op, spiser og ammer sit barn. Igen – nogle ting er de samme i hele verden.

Og det er grunden til, at jeg arbejder for Læger uden Grænser. For alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp og den bedste chance for, at det går godt.”

Historier fra vores udsendte

Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere
Nigeria

”Jeg troede, at vi ville miste hende”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Dorte Møller Hansen

Dorte Møller Hansen

Bangladesh

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere