Vores læge Simon i Sydsudan: ”I Danmark havde vi brugt fuld narkose”
Da otteårige Kenyen ankom til klinikken med livstruende forbrændinger, måtte læge Simon Esbersen og hans kollega Remo arbejde i flere dage for at stabilisere ham. Her fortæller Simon om mødet med Kenyen.
”Om morgenen den 13. januar fik vi et opkald om, at en otteårig dreng var blevet voldsomt forbrændt. En naturbrand havdt ædt sig igennem bushen, og drengen var klatret op i et træ, men da flammerne begyndte at slikke op ad hans ben, mistede han grebet og faldt ned i ilden.
Det var først sent næste dag, at det lykkedes at få ham transporteret til vores klinik i Boma. Hans ben var pakket ind i beskidte klude, og hans ryg var delvist dækket af hans svedne t-shit, så vi kunne ikke se, hvor alvorlige forbrændingerne var. Sammen med min kollega Remo, der er sygeplejerske, bar jeg drengen ind på klinikken. Mens vi gik med ham, kunne jeg mærke, hvordan hans blod drev ned langs mine arme, ud til fingerspidserne og landede foran hvert skridt, jeg tog. I det mindste var han stadig i live.
Vi gik med det samme i gang med at behandle Kenyen, som drengen hedder. Huden regulerer blandt andet kroppens væsketab, og når den er væk, er der risiko for at blive svært dehydreret, så vi lagde straks et væskedrop. Han fik samtidigt smertedækning, antibiotika og en stivkrampevaccine.
Klistrede sig til huden
Vi skyllede med vand, klippede tøj af og skyllede igen. Vi skyllede nærmest hele tiden. Da vi endelig fik alt tøjet af ham, kunne vi se, at det var voldsomme forbrændinger. Der var tale om dybe 2-gradsforbrændinger, og omfanget var omfattende.
Han skal vide, hvor imponerende stærk og modig han var, da han blev forbrændt.
Smilede efter to dage
Han havde en forbrændingsgrad på 35-40 procent, og vi gav ham smertedækning, og smurte ham blandt andet med antibiotikacreme og lagde vaselinegaze. Proceduren gentog vi igen dagen efter, hvor vi fik mere dødt hud af. To dage senere smilede Kenyen for første gang igen.
Kenyen var indlagt i 2,5 måned, hvor han blev blev behandlet for sine forbrændinger. Hans mor og lillesøster var der også. Næsten med det samme ville han op af sengen og ud at gå, men det måtte han ikke, for der var alt for stor risiko for infektioner. Men han var meget stædig, så efter en uges tid fik han lov til at gå lidt rundt.
En ny og grøn t-shirt
Når vi skulle skifte forbindingerne, fik Kenyen også gummihandsker på, så han selv kunne hjælpe med at fjerne de gamle og smøre sig selv ind. Han var utrolig samvittighedsfuld og overså ikke én bar plet. Jeg tog løbende fotos af hans ryg, så Kenyen selv kunne følge med i sine forbrændinger og se, hvordan de hele tiden helede mere og mere.
Vi havde jo klippet Kenyens tøj i stykker, da han ankom til hospitalet, så vi købte noget nyt til ham. Det var sorte joggingbukser med en neongrøn stribe langs siden og en matchende grøn t-shirt. Han tog imod det med et stort smil og gik i det hele tiden.
Efter 2,5 måned var Kenyens forbrændinger helet nok til, at han kunne tage hjem og få resten af behandlingen ambulant – altså uden at være indlagt. Jeg ville gerne have beholdt ham hos os – og kunne godt have behandlet ham mere, så hans ar var blevet endnu mindre – men sådan er vilkårene, for Kenyen, hans søster og mor skulle hjem til familien, som de havde været væk fra længe.
Inden familien tog afsted, gav jeg Kenyen nogen billeder og et brev, som han kan læse, når han bliver lidt ældre. Han skal vide, hvor imponerende stærk og modig han var, da han blev forbrændt.”
Simon Esbersen er læge og arbejder til daglig på Rigshospitalet, hvor han er i gang med at uddanne sig til børnelæge. Det var Simons første udsendelse sammen med os.
noget nyt tøj, da han begyndte at kunne gå rundt igen.
