Syrien

Krigen i Syrien har varet i seks år. Resultatet af Syriens borgerkrig er et land i ruiner, og befokningen lider. Vi hjælper tusindvis af mennesker i nød og har set, hvordan Syrien har udviklet sig til en humanitær katastrofe. Behovet for lægehjælp til den syriske befolkning er enormt, men de voldsomme kamphandlinger gør det vanskeligt for læger og sygeplejersker at arbejde i landet.

Hvorfor arbejder vi i Syrien?

 

  • Væbnet konflikt
  • Flygtninge og internt fordrevne
  • Sundhedssystem i frit fald

 

Krigen i Syrien – hvorfor har Syrien brug for hjælp?

I begyndelsen af 2011 blev en række demonstrationer i Syrien begyndelsen på en brutal krig, der nu - mere end seks år efter – har rodfæstet sig i landet.

 

De humanitære konsekvenser af krigen i Syrien er rystende. Millioner af mennesker er flygtet ud af Syrien eller lever som fordrevne i deres eget land, og der er akut behov for medicinsk hjælp i et land, hvor sundhedssystemet er brudt sammen.

 

Mange hospitaler og sundhedsklinikker er blevet bombet, og der mangler medicin og andre forsyninger.

 

Når hospitaler bliver deciderede mål under borgerkrigen i Syrien, vælger det medicinske personale til sidst at flygte. Adgangen til lægehjælp for den syriske befolkning er meget begrænset – og mennesker bliver drevet på flugt.

 

Her fortæller vores sygeplejerske Adriana om sit arbejde som udsendt under krigen i Syrien:

 

 

Fanget i belejrede områder i Syrien

Omkring 1,5 millioner mennesker i Syrien er fanget i områder under belejring af enten det syriske styre eller oprørsgrupper – for eksempel ved Syriens hovedstad, Damaskus.

 

Der er ingen vej ud eller ind. Belejring bliver brugt som et våben under krigen i Syrien.

 

Det er yderst vanskeligt for os og andre nødhjælpsorganisationer at fragte medicinsk nødhjælp ind i flere af de belejrede områder, hvor vi støtter felthospitaler og klinikker. Derfor er der meget begrænset adgang til lægehjælp i disse områder.

 

 

Når en international konvoj med nødhjælp en sjælden gang får lov til at komme forbi checkpoints, bliver vigtigt medicinsk udstyr, antibiotika og mad til behandling af underernæring ofte fjernet fra lasten.

 

Der bliver næsten aldrig givet tilladelse til, at alvorligt syge patienter kan blive evakueret til et hospital uden for det belejrede område for at få hjælp.

 

Rædslerne fortsætter med stort set uformindsket styrke i mange belejrede områder i Syrien. Civile er sultet ihjel på grund af den vedvarende blokering af medicinsk nødhjælp og mad.

 

I de fleste belejrede områder i Syrien er der kun få læger tilbage – nogle steder slet ingen. Flere er flygtet for deres liv, mens andre er blevet dræbt under bombeangreb eller beskydninger.

 

Et folkefærd på flugt

Flere end fire millioner mennesker er nu flygtninge fra Syrien – størstedelen er flygtet til nabolande som Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak.

 

De mange flygtninge fra Syrien lægger et stort pres på Syriens nabolande. I Libanon udgør flygtninge fra Syrien nu omkring en fjerdedel af befolkningen.

 

Syriens nabolande har nu mere eller mindre lukket grænserne for flygtninge fra Syrien, og det er derfor meget svært at slippe ud af det krigshærgede land. Det anslås, at 6,5 millioner mennesker lever som internt fordrevne i Syrien.

 

Der er ingen tegn på, at volden er ved at aftage under konflikten i Syrien. Efter seks års krig er Syrien forvandlet til en slagmark af ødelagte bygninger. Konstante angreb er en del af hverdagen. Og ingen bliver skånet – heller ikke hospitaler og civile.

 

Over fire millioner mennesker er flygtet fra Syrien på grund af krigen. Her er et overblik over Læger uden Grænsers arbejde i krigen i Syrien.

 

Hvert tredje offer er kvinde eller barn

I 2015 gik et stigende antal lande militært ind i krigen i Syrien, og fire ud af fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er nu aktivt involveret i borgerkrigen.

 

Omfanget af dræbte og sårede samt antallet af flygtninge fra Syrien er ubegribeligt.

 

I 2015 registrerede vi godt 154.000 sårede og over 7.000 døde på de hospitaler og sundhedsklinikker, som vi støtter i Syrien. Hele 30-40 procent af de dræbte og sårede var kvinder eller børn.

 

Men tallene er uden tvivl langt højere, da vi på grund af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan hjælpe alle de nødstedte i Syrien.

 

Udover at mange kæmper med de skader, som krigen i Syrien forårsager, så kræver underernæring og helt almindelige sygdomme stadig flere menneskeliv. 

 

 

En humanitær katastrofe i Syrien:

 

  • 4,8 millioner flygtninge fra Syrien
  • 6,5 millioner internt fordrevne
  • (Tallene er fra FN)

 

Krigen i Syrien – to patienter vi har hjulpet tilbage til livet:​

 

Omar Al Balkhi kommer fra Daraa i det sydlige Syrien. Han blev såret under et angreb på byen og mistede begge sine ben. Først modtog han behandling på et felthospital i Syrien, men der var mangel på udstyr. Derfor blev han overflyttet til vores Al Ramtha-hospital i Jordan, hvor han gennemgik flere operationer.

 

 

Fireårige Mustafa er en af de mange forældreløse børn på grund af krigen i Syrien

Fireårige Mustafa er en af de mange forældreløse børn på grund af krigen i Syrien. I august 2014 blev familiens hus i Dair Az-Zour ramt af en tøndebombe. Både hans mor, far, en af hans søstre og en kusine mistede livet, mens Mustafa blev alvorligt såret. Han ankom i rullestol og er nu blevet opereret og har fået fysioterapi. Nu kan han stå med støtte fra et gangstativ. 

 

Sådan hjælper vi i Syrien:

Med så omfattende en humanitær katastrofe som i Syrien er der massivt behov for en medicinsk nødhjælpsorganisation som Læger uden Grænser. Men vores arbejde under krigen i Syrien er desværre begrænset af krigens omfang.

 

Vi begyndte at redde liv i Syrien i 2012, men undervejs har vi flere gange måtte ændre arbejdsgange, da krigens stridende parter ikke respekterer vores arbejde.

 

Hospitaler er ifølge Genève-konventionerne et neutralt og sikkert sted, hvor patienter og ansatte er beskyttet – men disse regler bliver overtrådt hver uge i Syrien.

 

Selvom vores arbejde er begrænset i forhold til omfanget af krigen i Syrien, redder vi fortsat tusindvis af liv hvert år.

 

Vi driver seks hospitaler i den nordlige del af Syrien og støtter omkring 150 sundhedsklinikker og felthospitaler – med særligt fokus på de belejrede områder. Se her, hvordan vi indsamler vidnesbyrd i Syrien.

 

Vores største hospital ligger i Azaz i den nordlige del af Syrien. Se videoen fra Al Salamah-hospitalet, hvor vores børnelæge fortæller om arbejdet midt i en krigszone:

 

 

Når vi støtter et hospital eller en klinik i Syrien, betyder det, at vi ikke selv har ansatte på stedet.

 

I stedet leverer vi for eksempel medicin til de lokale syriske læger, sørger for brændstof til hospitalets generatorer, sender penge til genopbygning efter et bombeangreb og yder teknisk medicinsk rådgivning – for eksempel i kirurgisk behandling af krigsskader.

 

Vi betaler også i nogle tilfælde en grundløn til hospitalets ansatte, så de kan koncentrere sig om at redde liv.

 

Hver dag leverer vi mellem et og to tons medicinske forsyninger i Syrien.

 

Vi har gentagne gange forsøgt at få tilladelse fra præsident Bashar al-Assads styre til at arbejde i de områder, som styret kontrollerer. Men uden held.

 

Det betyder, at vi kun har tilladelse til at arbejde i de oprørskontrollerede områder. Da Syriens styre har erklæret det ulovligt at yde medicinsk hjælp til oppositionen, er det med livet som indsats at arbejde i disse områder. I de oprørskontrollerede dele af Syrien er vi en af de få organisationer, der yder medicinsk nødhjælp.

 

Flere af de felthospitaler og klinikker, som vi støtter i Syrien, er tvunget til at operere i al hemmelighed af frygt for at blive et mål.

 

Vi kan heller ikke redde liv i de områder, der er kontrolleret af Islamisk Stat (IS). Her er vores ansatte ikke fredet af IS fra at blive et mål i krigen, og derfor er arbejdet for farligt.

 

I Syriens nabolande Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak er vi til stede. Her behandler vi blandt andet ofre for borgerkrigen i Syrien. Vi hjælper også flygtninge fra Syrien flere steder i Europa.

 

I vores Internationale Aktivitetsrapport 2015 kan du få et samlet overblik over, hvor og hvordan vi arbejdede under krigen i Syrien. 

 

Så mange har vi hjulpet i Syrien:

 

  • 130.300 konsultationer
  • 7.000 kirurgiske indgreb
  • 3.500 nødhjælpspakker
  • 2.000 fødsler
  • (Tallene er fra 2015)

 

Nødhjælp under angreb i Syrien

Vi bruger meget tid på at at mødes med de stridende parter i krige og konflikter over hele verden for at slå fast, hvem vi er, og hvordan vi arbejder: Vi er ikke en part i konflikten i Syrien – vi holder ikke med nogen, men vi behandler patienter uanset hvem de er, eller hvilken side de kæmper på.

 

Forhandlingerne er blevet mere krævende, fordi der er i dag er mange forskellige aktører i krige og konflikter som eksempelvis i Syrien.

 

Vi oplever, at krigens regler, der beskytter hospitaler og civile, ikke bliver overholdt i Syrien. Her har vi været vidne til en lang række hospitalsangreb.

 

I 2015 blev 63 af de hospitaler og klinikker, som vi støtter i Syrien, udsat for luftangreb. Nogle bygninger blev bombet flere gange – de såkaldte ”double tap”-angreb:

 

 

81 syriske sundhedsansatte, som arbejdede på disse felthospitaler/klinikker, er enten blevet dræbt eller såret under luftangrebene. Det er fuldstændig uacceptabelt.

 

Her kan du læse vores seneste rapport om krigen i Syriens konsekvenser.

 

Vores direktør Jesper Brix forklarer her, hvorfor medicinsk nødhjælp må og skal respekteres i konfliktzoner som eksempevis Syrien:

 

 

 

Danske udsendte i Syrien:

Mød tre danskere, der har været udsendt under krigen i Syrien for Læger uden Grænser. Her fortæller de om en af de oplevelser, som de aldrig glemmer:

 

LÆGEN: Cheme Andersen, udsendt til Syrien i 2012

”Det var farligt at komme ind i Syrien, for man kunne blive beskudt eller anholdt, men opgaven lød på, at jeg sammen med en logistiker skulle oprette en operationsstue til patienter med livstruende skader, der skulle opereres akut. Det område, vi befandt os i, lå mellem nogle små spredte landsbyer, og der faldt ofte bomber, så det sikreste sted for os at være var i den her klippehule, hvor vi kunne tage imod patienter og opsætte et mindre felthospital med en enkelt operationsstue.”

 

JORDEMODEREN Amanda Godballe, udsendt til Syrien i 2013:

”Kvinden var gravid med tvillinger. Selvom hun kun var seks måneder henne, var fødslen gået i gang. På hospitalet var der intet udstyr eller medicin til at behandle for tidligt fødte. De to piger blev født hurtigt og vejede omkring 1200 gram. Den ene overlevede kun en halv time, mens den anden blev stabiliseret nogenlunde med iltmaske, mens en radiator holdt hende varm. Herefter blev den nyfødte og moren kørt til grænsen i en af vores ambulancer. Jeg holdt det lille spædbarn i bilen, og det var også mig, der rakte hende over pigtrådshegnet til lægerne. Pigen fik den rette behandling og overlevede.”

 

LOGISTIKEREN: Ronald van Beest, udsendt til Syrien i 2013

”Mens jeg var på et hospital, som jeg stod for vedligeholdelsen af, kom der omkring 40 bevæbnede mænd. De omringede hospitalet og os. Situationen var meget anspændt i et par timer, før det kom frem, at de var kommet, fordi de havde hørt, at vi var ved at evakuere hospitalet og udskrive patienter og overføre de patienter, der ikke kunne udskrives. Blandt patienterne var en af deres ledere, og de var bange for, at vi ville udlevere lederen. De sænkede våbnene, da de fandt ud af, at vi ikke gør den slags. De endte faktisk med at hjælpe os med at blive evakueret fra hospitalet, som egentlig bare var en nedlagt hønsefarm.”

 

Hvor ligger Syrien?

Syrien er et land i Mellemøsten, der ligger i den østlige ende af Middelhavet. Syriens nabolande er Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd. Libanon mod vest og Israel mod sydvest. 

 

  • Syrien

    Indbyggere: 18,5 mio.

    Forventet levealder m/k: 60/70 år
    Børnedødelighed: 13 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
    Medarbejdere i 2015: 494
     
    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Syrien i 2009. 
     
    Kilder: Læger uden Grænser og WHO