Send lægehjælp nu

Tak fordi du deltog i vores quiz!

Her kan du se de rigtige svar på spørgsmålene.

Hvornår blev Læger uden Grænser grundlagt?

  • A) 1968
  • B) 1971 Rigtigt svar
  • C) 1975

Læger uden Grænser – eller Médecins Sans Frontières (MSF) – blev grundlagt i 1971.

En gruppe yngre franske læger havde været udsendt med Internationalt Røde Kors (ICRC) under borgerkrigen i Biafra. De var frustrerede over, at ICRC ikke offentligt ville udtale sig om de uhyrligheder, de var vidne til. Lægerne mente, at verden var nødt til at vide, hvad de havde set. Oplevelsen i Biafra betød, at de unge læger brød med Røde Kors. Det blev starten på Læger uden Grænser.

Hvilken pris modtog Læger uden Grænser i 1999 for sit humanitære arbejde?

  • A) Nobels Fredspris Rigtigt svar
  • B) FN’s Menneskerettighedspris
  • C) Raoul Wallenberg-prisen

I 1999 modtog Læger uden Grænser Nobels Fredspris for vores livreddende arbejde i krige, konflikter og katastrofer verden over.

”Vi er ikke sikre på, at ord altid kan redde liv, men vi ved, at stilhed helt sikkert kan dræbe,” lød det fra vores internationale formand James Orbinski, da han tog imod prisen på vegne af Læger uden Grænser.

Hvor mange lande arbejder Læger uden Grænser typisk i hvert år?

  • A) Omkring 30
  • B) Omkring 70 Rigtigt svar
  • C) Omkring 120

Læger uden Grænser har i øjeblikket projekter i omkring 70 lande.

Vi yder akut medicinsk nødhjælp der, hvor der er mest brug for det – f.eks. i væbnede konflikter, under epidemier eller naturkatastrofer.

Hvad står Læger uden Grænsers charter fast på som absolut krav for organisationens medlemmer?

  • A) Aktivt at tage politisk stilling i alle konflikter
  • B) Streng neutralitet Rigtigt svar
  • C) At man kun vil arbejde i krigszoner

Læger uden Grænser er en neutral og upartisk organisation, som i henhold til den universelle medicinske etik og retten til humanitær hjælp kræver fuld og uhindret frihed til at udføre sit arbejde.

Medlemmer af Læger uden Grænser lover at overholde de lægeetiske regler og være uafhængige af alle politiske, religiøse og økonomiske påvirkninger.

Læger uden Grænser arbejder hver dag for at redde liv under krige og katastrofer. Vil du også gøre en forskel? Støt vores arbejde og vær med til at redde liv!