MSF is treating the most severe cases and providing emergency referrals to other structures at the Bangui airport. MSF has on average been carrying out 500 consultations, performed 100 dressings, and assisted 7 deliveries at the airport each day. MSF is the only medical provider at the camp, where 100,000 displaced people have sought shelter.
© Pierre Terdjman/Cosmos

Den Centralafrikanske Republik

Siden 2013 har eskalerende vold pga. den væbnede konflikt i Den Centralafrikanske Republik skabt en akut humanitær krise. Sundhedssituationen i landet er katastrofal, og konflikten forhindrer folk i at få den lægehjælp, de desperat har brug for. En femtedel af landets befolkning er enten flygtet eller lever som internt fordrevne i landet, hvor vi er massivt til stede.

Hvorfor arbejder vi i Den Centralafrikanske Republik?

  • Væbnet konflikt
  • Epidemier
  • Sundhedssystem i ruiner

I december 2013 udbrød der voldsomme kampe mellem de to oprørsgrupper Seleka og anti-Balaka i Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik.

Volden spredte sig hurtigt, og det meste af landet har siden været præget af konflikt. I Bangui har der været ekstreme niveauer af vold.

De væbnede grupper er stadig aktive, og det anslås, at omkring 450.000 mennesker er internt fordrevet i landet.

Titusindvis lever i overfyldte tilflugtssteder som skoler og kirker. Her er der mangel på mad, rent vand, gode sundheds- og hygiejneforhold samt lægehjælp, hvilket skaber umenneskelige levevilkår.

Næsten en halv million mennesker er flygtet fra konflikten i Den Centralafrikanske Republik – blandt andet lever mange flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik i Cameroun og DR Congo.

Sundhedssystem er kollapset

Den politiske krise og volden, der rystede landet i 2013, har forværret landets allerede skrøbelige sundhedssystem.

Det offentlige sundhedssystem er stort set ikke-eksisterende, og nogle steder er vores klinikker og hospitaler det eneste tilbud om lægehjælp til den sårbare befolkning.

Over 70 procent af hospitaler, klinikker og sundhedscentre er blevet beskadiget eller ødelagt under konflikten, og der er mangel på uddannet sundhedspersonale og medicin.

Mange indbyggere i Den Centralafrikanske Republik dør derfor af sygdomme, som nemt kunne have være behandlet – for eksempel malaria, lungebetændelse og diarré.

Malaria er fortsat den sygdom, der dræber flest børn under fem år. Men vi har også set høje antal af underernærede børn på nogle af vores projekter i landet.

Manglende hiv-behandling i Den Centralafrikanske Republik

Der er også store udfordringer med sygdommen hiv i Den Centralafrikanske Republik. Kun omkring 18 procent af de hiv-smittede i landet er i behandling, hvilket er en af de laveste dækningsgrader på verdensplan.

Det betyder, at en positiv hiv-diagnose for de fleste indbyggere i Den Centralafrikanske Republik i praksis er en dødsdom.

Siden begyndelsen af konflikten har tusindvis af mennesker mistet deres vigtige behandling mod hiv (den såkaldte ARV-behandling) på grund af manglende beredskabsplaner i krisesituationer.

I Den Centralafrikanske Republik er det dyrt og vanskeligt at blive diagnosticeret og behandlet for hiv.

Patienter må ofte selv betale for alle omkostningerne – herunder test, konsultationer og indlæggelser, som er koncentreret omkring de store byer.

Mange patienter er ikke engang blevet diagnosticeret, fordi de ikke har råd til at betale for transport til at komme frem til hospitalet.

Vi er en af de største udbydere af gratis sundhedsydelser og lægehjælp i Den Centralafrikanske Republik – et land som er på størrelse med Frankrig og er et af de fattigste lande i verden.

I skudlinjen i Den Centralafrikanske Republik

Bevæbnede oprørsgrupper og kriminelle bander skaber en konstant usikker situation, som gør det svært at udføre nødhjælpsarbejde i Den Centralafrikanske Republik.

Sundhedspersonale er flygtet, og mange mennesker tør ofte ikke rejse på usikre veje for at opsøge lægehjælp på en af de få sundhedsklinikker, som stadig fungerer. I mange tilfælde har de heller ikke råd til at betale for behandlingen.

Konflikten har også haft konsekvenser for vores personale, som har været udsat for trusler og farlige situationer. Vi har derfor gentagne gange været nødsaget til at sætte nogle af vores projekter på standby på grund af sikkerhedssituationen.

Sådan hjælper vi i Den Centralafrikanske Republik

Den Centralafrikanske Republik er i øjeblikket et af de lande i verden, hvor Læger uden Grænser har flest ansatte.

Flere end 2.800 medarbejdere – størstedelen lokale fra Den Centralafrikanske Republik – forsøger hver dag at redde liv på vores projekter, der er spredt ud over det uroplagede land.

Siden konflikten i Den Centralafrikanske Republik brød ud i 2013, har vi fordoblet vores hjælp, og vi arbejder også i nabolandene, der huser mange af landets flygtninge.

Se videoen om, hvordan vores kirurger redder liv i krige og konflikter.

Vores ansatte gennemfører omfattende vaccinationskampagner, behandler mennesker for underernæring, og sygdomme som hiv og tuberkulose, hjælper gravide til en sikker fødsel og opererer sårede under konflikten.

Vi yder også psykologhjælp til ofre for seksuel vold.

I 2015 lancerede vi en kæmpe vaccinationskampagne målrettet 220.000 børn under fem år – det svarer til en fjerdedel af alle børn i landet.

De blev vaccineret mod nogle af de sygdomme, der jævnligt tager livet af børn – heriblandt mæslinger og stivkrampe.

Så mange hjælper vi i Den Centralafrikanske Republik (2017)

  • 748.600 konsultationer
  • 444.600 behandlet for sygdommen malaria
  • 63.800 vaccineret mod mæslinger
  • 8.900 operationer

Læs mere om vores arbejde

International Activity Report

Læger uden Grænser udgiver hvert år en ‘International Activity Report’ med et samlet overblik over vores projekter verden over.

Hvor ligger Den Centralafrikanske Republik?

Landet ligger i midten af Afrika nær ækvator. Den Centralafrikanske Republik grænser op til Tchad mod nord, Sydsudan og Sudan mod øst, Congo og DR Congo mod syd og Cameroun mod vest.