Handelsbetingelser
HANDELSBETINGELSER
Har du problemer med at handle i webshoppen, eller har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, er du velkommen til at kontakte os på e-mail til donorservice@msf.dk eller på telefon 39 77 56 00.
Pris, bestilling og betaling
Gavebeviser er ikke pålagt moms.
Det er muligt at betale med Dankort, visse internationale kreditkort og på MobilePay i vores webshop.
Når du bestiller en vare, sender vi en ordrebekræftelse til dig via e-mail. Pengene bliver først trukket på dit betalingskort, når varen er afsendt fra Læger uden Grænser.
Digitale produkter, så som print selv-gavebeviser, fremsendes på e-mail umiddelbart efter betalingen er registreret.
Hvad går pengene til?
Når du køber et gavebevis i vores webshop, går hele beløbet til Læger uden Grænsers medicinske nødhjælpsarbejde verden over.
Forsendelsesomkostninger
Der er ingen forsendelses- og leveringsomkostninger på digitale produkter som print selv-gavebeviser.
Levering/Leveringstid
Print selv-gavebeviser fremsendes på e-mail umiddelbart efter, at betaling er registreret.
Fortrydelsesret
Digitale produkter som gavebeviser regnes som ibrugtaget ved levering, og der er derfor ikke fortrydelsesret på disse.
Reklamation
Som forbruger har man 2 års reklamationsret ved fejl eller mangler, hvilket betyder at man f.eks. kan få varen ombyttet eller pengene tilbage – afhængig af den konkrete situation. Dette er betinget af, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig håndtering. Det er købers pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Reklamation skal ske til følgende e-mail:
donorservice@msf.dk eller på telefon 39 77 56 00.
Forbehold
Læger uden Grænser tager forbehold for trykfejl, tekniske fejl, billedfejl, tastefejl og udsolgte varer.