Vores Mini-Labs tager kampen op mod resistente bakterier
Bakteriel resistens over for antibiotika er et stigende problem, og derfor har vi udviklet et transportabelt laboratorium, der gør det nemmere at målrette behandlingen med antibiotika – og som let kan bruges i verdens fattigste lande.
Et sammenpakkeligt laboratorium der kan transporteres rundt i verden og opstilles på to dage i selv de mest utilgængelige dele af verden.
Det er resultatet af flere års innovativt udviklingsarbejde, og forventningen er, at Mini-Labs kommer til at spille en vigtig rolle i kampen mod bakteriel resistens over for antibiotika, som er særligt udbredt i verdens fattigste lande.
”Ifølge WHO vokser resistens over for antibiotika på verdensplan, og hvis der ikke gøres noget, vil konsekvensen være, at flere mennesker dør af bakterielle infektioner,” siger Thomas Vidal, der er implementeringsleder af vores Mini-Lab-projekt.
Problemet med resistens findes især syd for Sahara i Afrika og i Sydasien, hvor der ofte ikke er adgang til laboratorier. Derfor mangler der viden om, hvilke bakterier der findes – og dermed også om, hvordan de kan behandles med antibiotika.
»Antibiotika gives alt for ofte mere eller mindre blindt, uden at man præcist ved, hvilke bakterier de skal hjælpe mod,« siger Thomas Vidal.
Mikrobiel antibiotikaresistens
På vores hospitaler ser vi ofte patienter med bakterielle infektioner, som ikke reagerer på behandling med antibiotika, og ifølge WHO er mikrobiel antibiotikaresistens (AMR) en af verdens største trusler mod folkesundheden. Det anslås, at resistensen risikerer at koste 50 millioner mennesker livet i 2050, hvis der ikke gøres noget.
Det er især i lav- og mellemindkomstlande, at resistensproblemet er alvorligt, blandt andet fordi der mangler viden om bakterierne, og antibiotikabehandlingen derfor ikke kan målrettes.
Mini-Labs ser de blinde vinkler
Traditionelle laboratorier er ofte meget tekniske og kræver højt uddannet personale, og derfor er der stor mangel på dem i lav- og mellemindkomstlande.
“Men uden laboratorier, hvor man kan undersøge bakterier, kan vi ikke bestemme, hvilket antibiotikum der skal bruges,” forklarer Thomas Vidal.
“Vores Mini-Labs er derfor med til at sætte fokus på det, vi ikke har kunnet se før, og vi kan teste patienternes urin, blod og spinalvæske, når vi skal identificere bakterierne.”
Udviklingen af vores Mini-Labs begyndte i 2016, og kort sagt fungerer de som en forenklet udgave af et klassisk laboratorium, hvor der især er sat fokus på brugervenligheden og de vigtigste funktioner.
“Samtidig er vores Mini-Labs nemme at bruge og nemme at sætte op. De kræver kun tre medarbejdere og en supervisor, hvor traditionelle laboratorier kræver meget mere mandskab og viden for at kunne fungere. Derfor kan de bruges i områder med begrænsede ressourcer, og hvor der ikke nødvendigvis er højtuddannede laboranter,« siger Thomas Vidal.
Vi kan se, at det virker, og at vores mini-labs har en effekt på brugen af antibiotika
Flere skal sendes ud
Første gang, vores Mini-Lab blev testet, var i Haiti i 2020, og siden da har vi sendt Mini-Labs til blandt andet Den Centralafrikanske Republik, Irak og Sudan og senest til Nigeria.
“Vi kan se, at det virker, og at vores Mini-Labs har en effekt på brugen af antibiotika. Det giver fuld identifikation af bakterier og dermed bedre behandling af vores patienter, fordi vi kan målrette antibiotikabehandlingen,” siger Thomas Vidal.
Lige nu forbereder vi os på at sende Mini-Labs til blandt andet Sydsudan, Den Demokratiske Republik Congo og Afghanistan. Sammen med forskellige partnere undersøger vi, hvordan man kan udvide brugen af Mini-Labs, så de hjælper så mange som muligt.
Sådan fungerer et mini-lab
Vores Mini-lab kommer som et sæt, der kan sættes op på to dage på steder, hvor ressourcerne er begrænsede. Pakken består blandt andet af seks fuldt udstyrede og transportable moduler. Når det er sat op, fylder det 20 kvadratmeter.
Laboratoriet bemandes af tre laboratorieteknikere, som kan oplæres lokalt af en supervisor.