Vores hold i Odessa: ”Vi ved ikke, hvor lang tid vi har tilbage”

Ukraines tredjestørste by forbereder sig på at blive den næste kampzone. Her fortæller en af vores katastrofe-koordinatorer Carla Melki, hvordan vi forbereder os på at kunne hjælpe bedst muligt i Odessa.

En del af befolkningen i havnebyen er flygtet. For Ukraines tredjestørste by mangler alt, og de venter kun på, at det værste skal ske, fortæller Carla Melki, en af vores katastrofe-koordinatorer i Ukraine.

Hvad er situationen i Odessa?

”En del af befolkningen er flygtet til grænsen mod Moldova. Dem, der er blevet, bevæger sig ikke meget rundt. Alligevel er det vanskeligt at komme rundt, for sikkerhedsstyrkernes checkpoints i byen giver trafikpropper. Der er udgangsforbud om aftenen, og sirenerne lyder mange gange om dagen. Vi hørte adskillige eksplosioner, men vi ved ikke, hvor de kom fra.

De fleste butikker er lukket, der er rationering på brændstof, og det er begrænset, hvad man kan hæve af penge.

Odessas næsten 1 million indbyggere forbereder sig på angreb og belejring. Byen er også en af landets mest strategiske havne. Derfor ved de godt, hvad der kommer til at ske. Alle forbereder sig på det værste.”

Størstedelen af sundhedspersonalet er der stadig og har ingen intention om at forlade byen

Carla Melki, katastrofe-koordinator

Hvordan forbereder Odessass sundhedssystem sig på den russiske offensiv?

”Vi besøgte de hospitaler, som er udpeget til at tage imod sårede civile. Hospitalerne er store, har en god standard, er veludstyrede, men de er ikke vant til at tage sig af et stort antal sårede i en krig eller mennesker såret af granatsplinter. Det ville svare til, at hospitaler i eksempelvis Frankrig skulle forberede sig på at behandle krigsskadede. Det er meget vanskeligt at forberede sig på den del af det medicinske område – det kræver praktisk erfaring.

Størstedelen af sundhedspersonalet i Odessa er der stadig og har ingen intention om at forlade byen. Alle arbejder hårdt og er fast besluttede på at klare alt, uanset hvad der måtte komme.”

Konsekvenserne for patienter med kroniske sygdomme – eksempelvis diabetes og cancer – kan blive katastrofale

Carla Melki, katastrofe-koordinator

Skal vi frygte mangel på medicin?

”Sundhedssystemet er allerede ramt af krigen, og påvirkningen kan tydeligt mærkes på forsyningslinjerne.

Der er begyndt at mangle nogle former for medicin, og det er ikke længere muligt at bestille dem, fordi der ikke kan leveres til alle dele af landet længere.

Hver region og større byer er nødt til at finde alternativer. Det hjælper vi med. Den første donation af medicin og medicinsk udstyr ankom søndag (den 6. marts, red.) til Odessa fra Rumænien. Men manglen på medicin og udstyr er allerede et kæmpe problem, og det bliver kun værre.

Udover krigens direkte påvirkning kan konsekvenserne for patienter med kroniske sygdomme – eksempelvis diabetes og cancer – blive katastrofale.”

De fleste af dem er kvinder og børn. Når de ankommer til grænsen, har de ofte akut behov for lægehjælp

Carla Melki, katastrofe-koordinator

Hvad er situationen ved grænsen til Moldova?

”Der er allerede kommet 120.000 flygtninge fra Ukraine, anslår myndighederne i Moldova. For befolkningen i Odessa er den nærmest grænseovergang Palanca, som ligger ca. to timer i bil fra byen. Men i øjeblikket tager det nogle gange over 24 timer at krydse grænsen. Dem, der kan, kører i bil. Mange flygter i bus og tog. De fleste af dem er kvinder og børn.

Når de kommer til grænsen, er der flere kilometers trafikkø. En stor del vælger derfor at tilbagelægge de sidste kilometer til fods. Det er meget koldt. Udover udmattelse og angst lider mange af dem af ubehandlede kroniske sygdomme.

Når de ankommer til grænsen, har de ofte akut behov for lægehjælp. Vi arbejder på at sætte en sundhedspost op i samarbejde med sundhedsmyndighederne i Moldova for at kunne give førstehjælp og et trygt, varmt sted.

På Moldovas side af grænsen har myndighederne opsat modtagelsescentre, da det ofte tager mange timer for flygtninge at få transport til hovedstaden Chișinău. Her vil vi også sætte en klinik op for at give psykologisk og social hjælp til de mest skrøbelige og sårbare mennesker.”

Hvordan planlægger Læger uden Grænser at hjælpe i Odessa?

”Vi har to prioriteter i Odessa: Den første er at hjælpe hospitalerne med at forberede sig på at behandle sårede. Vi kan sørge for at træne personalet, support til akut prioritering og stabilisering af patienter. Vi overvejer også at åbne små skadestuer, som yder førstehjælp til sårede, før de bliver transporteret til hospitalerne.

For det andet planlægger vi at levere endnu flere lægemidler, og der vil blive doneret mere i de kommende dage. Dette skyldes især et partnerskab med Zidebine, en rumænsk ngo, der hjælper os med at købe og levere lægemidler til Ukraine. Vi ved ikke, hvor lang tid der er tilbage, før byen bliver angrebet. Vi forsøger at nå så meget som muligt, mens vi stadig kan. Det er et kapløb med tiden.”