Louise Annaud/MSF

Børn dør i deres telte af underernæring og høje temperaturer

Situationen i Al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien er blevet ubærlig, nu hvor endnu 68.000 nye børn og kvinder er strømmet til. Efterladt i 40 graders varme og uden tilstrækkelig mad, vand og lægehjælp vil flere fordrevne dø i de varme sommermåneder, advarer Læger uden Grænser.

Læger uden Grænsers katastrofechef i Syrien, Will Turner, advarer om forholdene i Al Hol, hvor børn dør af basale sygdomme, og kvinder føder under usikre forhold, efter at være blevet fordrevet fra områder i Deir Ez Zor provinsen. Her fandt de endelige kampe mellem islamisk stat (IS) og Syriske Demokratiske Styrker (SDF) sted og fordrev 63.000 mennesker fra områder i det nordøstlige Syrien til Al Hol-lejren, der er beregnet til 10.000 personer.

”Mange børn er sultne ved ankomsten og viser tegn på underernæring, når de køres ind i lastbiler,” fortæller Will Turner. Han peger på, at mange børn og kvinder har været efterladt uden mad og drikke i ugevis, hvor de har levet under bomberegnen.

Læger uden Grænsers personale oplever stortilbageholdenhed fra flere internationale aktørers side mod at yde humanitærhjælp til dele af lejren.

Ifølge Will Turner er den praksis under al kritik og strider imod internationale principper: “Flere humanitære organisationer er ikke villige til at yde tjenester til bestemte områder af lejren på grund af deres formodede tilknytning til IS,” siger Turner.

Ingen hjælp til børn og fødende kvinder

I dag er dele af lejren lukket for humanitære aktører, såsom området hvor ”tredjelandsborgere” er placeret. Her bor 11.000 ikke-syrere – heriblandt 7.000 børn – i et indhegnet område, hvor Læger uden Grænsers læger ikke frit har adgang til. Her bliver kvinderne efterladt til at føde alene i deres telt og kan ikke få hjælp, når deres børn bliver syge.

“Lægehjælp burde ikke være til forhandling. Alle uanset baggrund, race, status og oprindelse burde have ret til medicinsk og humanitær hjælp”, slår Will Turner fast.

Patienter med medicinske komplikationer har svært ved at få de nødvendige henvisninger til hospitaler udenfor lejren, og nogle gange forsinkes behandlingen. I mellemtiden finder de, der overføres til hospitalet, ofte, at der ikke er plads til at rumme dem på grund af overbelastning i regionens sundhedsfaciliteter. Der er også rapporter om, at børn dør i deres telte.

Ekstreme forhold

“Efterhånden som temperaturen stiger, ervi meget bekymrede for, hvordan det påvirker de mennesker, der lever under disseforhold,” siger Turner. “Vi ser patienter med sygdomme som akut vandigdiarré på grund af de dårlige vand- og sanitetsforhold. Vi er bekymrede for, atdenne situation kun vil forværres, nu hvor sommeren nærmer sig.”

“Ingen børn fortjener at dø af dehydrering, sygdomme eller mangel på grundlæggende sundhedsydelser,” siger han. Talrige latriner er ikke-funktionelle i lejren, og som konsekvens bliver folk nødt til at besørge i det fri. Det er med til at sprede farlige sygdomme og forringe hygiejnen i lejren, fortæller Will.

Læger uden Grænser opfordrer de humanitæreorganisationer og myndigheder til at mobilisere en langsigtet indsats tillejrens indbyggere, som har behov for mad, vand og medicinsk hjælp.

Alle humanitære aktører burde få adgang tilindbyggerne i lejren og fordele nødhjælpen ligeligt i overensstemmelse medinternational og humanitær ret.