Det var en mandag aften i juli, da bevæbnede mænd kom til Fondioaga i det østlige Burkina Faso og dræbte en af mændene i landsbyen. Næste morgen kom de tilbage og dræbte endnu en mand, før de fortsatte deres massakre i den næste landsby.
”Det var der, vi indså, at hvis vi blev, ville de dræbe alle. Så vi flygtede med vores koner, børn og forældre,” fortæller en 45-årig mand fra landsbyen. Han er anonym af hensyn til sin sikkerhed.
Han flygtede med sin familie til byen Matiaocoli, der ligger 25 km væk.
”Vi efterlod vores ejendele og vores dyr. Vi ved ikke, om de stadig er der, når vi vender tilbage. Her har vi intet. Det er udmattende. Vi er udmattede af bekymring.”
”Hvorfor sker det for mig?”
Verdens hurtigst eskalerende humanitære krise udvikler sig lige nu i Burkina Faso. Over de sidste to år er konflikterne mellem bevæbnede grupper vokset, og flere end én million mennesker er blevet tvunget på flugt. Næsten halvdelen er blevet fordrevet siden begyndelsen af 2020 efter en stigning i antallet af angreb.
De fleste fordrevne mennesker lever under elendige forhold med begrænset adgang til vand, mad, ly og lægehjælp. De er kontant bange for nye angreb, og nu er det ovenikøbet blevet regnsæson, hvor mange flere bliver smittet med malaria eller bliver syge af underernæring.
Men der er også en skjult konsekvens.
”Mennesker, der har været vidne til voldelige overfald, er ofte traumatiseret. Først spørger de sig selv: ”Hvorfor er det her sket for mig?”. Derefter føler de skyld, fordi de overlevede eller ikke kunne redde andre. Deres lidelse bliver endnu værre, når de bliver tvunget til at flygte fra deres hjem,” forklarer vores psykolog Issaka Dahlia.
Ung mor begik selvmord
I mødet med vold og fordrivelse reagerer mennesker forskelligt. Nogle klarer sig, fordi de får støtte fra deres familie eller lokalsamfund. Andre prøver at glemme deres oplevelser og undertrykker deres følelser.
”Vi ser mennesker, der kommer til os dage, uger og endda måneder senere og fortæller, at de føler sig nedtrykte, bange, vrede og ikke kan forlige sig med det, der er sket. Nogle gange siger de, at deres liv er meningsløst. Nogle mennesker har svært ved at se en fremtid for sig. Nogle vil endda gøre en ende på det. I sommer begik en ung mor til en et-årig dreng selvmord, efter hendes landsby blev angrebet, og hendes mand blev dræbt,” fortæller Issaka Dahlia.
Når en person begår selvmord, kan det være konsekvensen af en mental smerte, som vedkommende ikke længere kan holde ud. For dem er der kun én måde at stoppe smerten på. Sådanne sager viser, hvor traumatiserede folk bliver af konflikterne i Burkina Faso.
Børn leger traumer
Antallet af patienter med mentale helbredsproblemer stiger under konflikter. I gennemsnit vil cirka fem procent af befolkningen udvikle alvorlige mentale helbredsproblemer. 17 procent vil få milde og moderate problemer.
”Når vi første gang mødes med patienterne, beskriver de deres fysiske symptomer. Det er tit søvnproblemer, hovedpine, øget hjerterytme, og så bliver de lettere forskrækket uden grund. Generelt har folk nemmere ved at beskrive deres fysiske problemer end de følelsesmæssige,” siger Issaka Dahlia.
Han fortæller, at børn tit får mareridt og begynder at tisse i sengen, mens andre helt fortrænger volden og flugten. Nogle gange genopfører de den traumatiske oplevelse, mens de leger.
Siden 2019 har vi tilbudt psykologhjælp til de mennesker, der har det svært i det østlige Burkina Faso.
Mellem juli og september fik 128 mennesker individuel hjælp og deltog i 4.391 gruppekonsultationer. Nogle kom direkte til vores klinik og bad om hjælp, mens andre blev henvist.