Operation Barkhane: En tikkende bombe for Mali

Den humanitære indsats må aldrig blive en del af en militærstrategi. Det frygter vi vil ske i Mali, hvor befolkningen i forvejen er ekstremt sårbar og udsat. Operation Barkhane kan true den indsats, som befolkningen har hårdt brug for.

Af Heidi Christensen, formand for Læger uden Grænser

I Mali i byen Dountza i Mopti-regionen driver vi en fødselsklink. Gravide, der kommer her, har ofte været ude på en lang og farlig vandring for at komme frem. Vejene kan være mineret, og risikoen for at blive røvet af en bande eller møde en bevæbnet milits, er så stor, at de civile ikke kan bevæge sig frit rundt. De er fastlåste og fanget i en skrøbelig situation. Og det gælder ikke bare denne region.

Høj børnedødelighed

I disse fjerntliggende områder er antal tilfælde af mæslinger, malaria og meningitis høj, og børnedødeligheden øges yderligere på grund af underernæring og mangel på fødselshjælp. Der er nærmest ingen fungerende sundhedsklinikker i områderne, og befolkningen er derfor i høj grad afhængig af humanitære nødhjælpsorganisationer som blandt andre Læger uden Grænser.

En af de største begrænsninger for nødhjælpsorganisationernes tilstedeværelse er sikkerhedssituationen. Og en af de vigtigste forudsætninger for at kunne være til stede er opfattelsen af at være oprigtigt neutrale, uafhængige og hjælpe på baggrund af, hvor behovet er størst.

Når den humanitære indsats ikke er neutral

Stater har som oftest en meget bredere agenda end ”humanitær indsats”. I Mali bruges principper som stabilisering, integration og antiterrorisme i FN-missionen. Der skal promoveres demokrati, bekæmpes terrorisme og skabes tillid i én samlet agenda. Den humanitære indsats bliver italesat som en af midlerne til at nå målet og er derfor helt tydeligt ikke neutral, uafhængig eller baseret på, hvor det største behov er.

Stater er på den måde i tiltagende grad klar til at underordne den humanitære indsats de politiske eller militære mål for at opnå accept blandt befolkningen og på den måde instrumentalisere humanitær hjælp.

For lokalbefolkningen bliver det svært at se forskel på, om en humanitær indsats er en udenlandsk neutral og upartisk NGO eller en udenlandsk politisk drevet militærenhed, og for oprørsgrupper bliver alt en del af fjendebilledet. FN-missionen i Mali er blandt de mest angrebne i FN’s historie.

Heidi Christensen, formand for Læger uden Grænser

Så når militære og politiske aktører trænger ind i den humanitære sfære, kan de true muligheden for, at de humanitære nødhjælpsorganisationer kan udføre deres arbejde. Grænserne mellem hvem, der er hvem, forekommer udvaskede, og ved at skabe tvivl om tilhørsforhold, risikerer man at udsætte humanitære nødhjælpsorganisationer for angreb, hvilket resulterer i manglende adgang til den nødvendige hjælp for nødlidende og mest udsatte del af befolkningen. 

Operation Barkhane kan blive katastrofal

I lande som eksempelvis Somalia og Afghanistan har sammenblandingen af militære og humanitære aktiviteter været katastrofal for humanitære nødhjælpsarbejdere.

I Mali er humanitær nødhjælp stadig mulig, men på et meget usikkert grundlag, og der er områder, hvor vi ingen adgang har.

Med det danske militær, som deltager i MINUSMA og Operation Barkhane i Mali, vil vi opfordre til at bruge  indflydelsen til at trække i den rigtige retning, at holde militære og humanitære aktioner adskilt og stoppe instrumentaliseringen af humanitær nødhjælp. Ikke være med til at sætte den nødvendige og allerede meget pressede humanitære indsats i Mali i yderligere fare for ikke i fremtiden at kunne komme den udsatte befolkning til hjælp.