Selvom våbenhvilen i sidste uge var det første tegn på menneskelighed efter uger med ubarmhjertig vold, var det på ingen måde en løsning på konflikten.
Ethvert pusterum for befolkningen i Gaza er kærkomment, især hvis det giver dem adgang til medicinske forsyninger, mad og vand. Men set i lyset af de umådelige behov, var de syv dages våbenhvile langt fra nok til at organisere leveringen af tilstrækkelig hjælp.
Læger uden Grænser var, som mange andre mennesker rundt om i verden, chokerede over Hamas’ angreb på israelske civile den 7. oktober. I dag, syv uger senere, mangler vi ord, der kan beskrive den rædsel, der påføres civile i Gaza gennem en uophørlig og vilkårlig krigsførelse, mens hele verden ser på.
Verden ser på, mens hospitaler bliver omdannet til lighuse og ruiner. De bliver ramt af luftangreb, kampvogne og skud fra håndvåben. De omringes og stormes, og patienter og medicinsk personale bliver dræbt. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har indtil nu dokumenteret 178 angreb på sundhedsvæsenet i Gaza, hvor der er blevet dræbt 22 sundhedsarbejdere og såret 48, mens de var på arbejde.
Medicinsk personale, inklusive vores eget, er udmattede og fortvivlede. De har været nødt til at amputere kropsdele på børn med alvorlige forbrændinger uden bedøvelse og sterile kirurgiske instrumenter. Mennesker dør af smerte. På grund af det israelske militærs krav om tvangsevakueringer af hospitaler er nogle læger blevet tvunget til at efterlade deres patienter, mens de stod overfor et umenneskeligt valg: at redde deres eget liv eller patientens.
Intet kan forsvare så grusomme handlinger.
Gaza har været underlagt en israelsk blokade siden 2007 og er i dag verdens største udendørs fængsel. Da den israelske regering startede sin aktuelle militærkampagne, gennemtvang de en ”total blokade” af Gaza, der forbød indførelsen af vand, mad, brændstof og medicinske forsyninger til de over to millioner civile, der bor der. Hertil kommer, at der er indført restriktioner for adgangen for humanitær hjælp, hvilket forhindrer hjælpen i at nå de mennesker, der allermest har brug for den. Når en hel befolkning afstraffes kollektivt, er det en krigsforbrydelse ifølge international humanitær lov.
Vi er vidne til, at medmenneskelighedens grundlæggende principper åbenlyst bliver krænket.
Det nordlige Gaza er ved at blive jævnet med jorden. Sundhedssystemet er brudt sammen. Mere end 14.000 mennesker er blevet dræbt – halvdelen af dem er børn. Titusindvis er såret. Familier graver deres døde ud fra murbrokkerne. Mindst 1,7 millioner mennesker er blevet fordrevet ifølge FN. Civile er blevet tvangsbeordret til at bevæge sig sydpå, men her bliver der også bombet.
Intet sted i Gaza er sikkert.
Læger uden Grænser sendte for nylig et internationalt medicinsk nødhjælpsteam til Gaza for at støtte vores palæstinensiske kollegaer med medicinsk og kirurgisk kapacitet. Men desværre er deres mulighed for at hjælpe blevet stærkt begrænset på grund af det voldsomme antal døde, den ødelagte infrastruktur, manglen på essentielle forsyninger og de vedvarende kamphandlinger. Vi vil, og burde kunne, gøre meget mere. Men i dag er det umuligt på grund af blokaden og kampene.
Tre af vores medarbejdere er blevet dræbt, og mange flere har mistet familiemedlemmer. Adskillige andre af vores kolleger er blevet såret. Andre humanitære organisationer rapporterer, at snesevis af deres medarbejdere er blevet dræbt.
Vores nødhjælpshold i Khan Younis i det sydlige Gaza fortæller om en massiv tilstrømning af sårede efter intense bombardementer og luftangreb. Angrebene sker blandt andet på overfyldte flygtningelejre, hvor folk med nød og næppe overlever på den sparsomme humanitære hjælp, der er til rådighed.
Hvis bomberne ikke dræber dem, gør sulten og de smitsomme sygdomme.
Vores medicinske hold på Vestbredden fortæller om angreb på sundhedsarbejdere og hospitaler, for her er volden også eskaleret. Civile udsættes for forfølgelse og chikane, og ifølge FN er over 200 mennesker blevet dræbt af enten israelske styrker eller bosættere siden 7. oktober.
Indtil nu har verdens ledere ikke været i stand til at stoppe de grusomheder, der bliver begået i Gaza.
Vi opfordrer på det stærkeste Danmark og alle verdens lande til at handle og udvise medmenneskelighed.
En vedvarende våbenhvile er den eneste måde at stoppe drabene på tusinder af civile og give mulighed for at levere den humanitære og medicinske hjælp, der så desperat er behov for. Læger uden Grænser opfordrer også til, at der etableres en uafhængig mekanisme, der kan sørge for, at der er en tilstrækkelige strøm af humanitære forsyninger til Gaza.
De vilkårlige og ubarmhjertige angreb skal stoppe nu. Tvangsevakueringerne skal stoppe nu.
Angrebene på hospitaler og sundhedspersonale skal stoppe nu.
Blokaden og restriktioner på nødhjælp skal stoppe nu.
DET SKAL STOPPE NU.

“Vi gjorde, hvad vi kunne. Husk os.” De ord skrev en af vores læger på en tavle på et hospital i Gaza, inden han blev dræbt i et angreb den 21. november. Når våbnene igen bliver tavse, og ødelæggelsernes sande omfang afsløres, vil vi så være i stand til at sige det samme?