Klimatopmøde: ”Hvor mange skal dø, inden vi gør noget?”
Sundhed var for første gang en del af det officielle program, da COP28 blev afholdt i Dubai. Vi var til stede ved klimatopmødet, hvor vi blandt andet fortalte om, hvordan vores patienter mærker klimaforandringerne på deres egen kroppe.
”Hvis man undrer sig over, hvordan klimaforandringer ser ud, skal man tage til Mozambique. Her bærer de konsekvenserne af de handlinger, som verdens mest forurenende lande laver. Nu er der malaria året rundt, og de rammes af cyklon efter cyklon.”
Sådan indledte vores internationale præsident, Christos Christou, sin tale foran forsamlingen ved COP28, der netop er blevet afholdt i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.
Ved topmødet var spørgsmålet om klima og sundhed for første gang på den officielle dagsorden ved en af FN’s klimakonferencer.
”Som en medicinsk og humanitær organisation, der arbejder nogle af verdens mest klima-følsomme steder, behandler vores hold patienter på steder, hvor de er øjenvidner til klimakrisens sundhedsmæssige konsekvenser,” sagde Christos Christou.
”Klimakrisen rammer de mest udsatte mennesker hårdest. Det ved vi, for vi møder dem i vores venteværelser.”
Milliarder af mennesker er udsatte
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er klimakrisen en af de største trusler mod menneskers sundhed.
Allerede i 2017 vurderede de, at næsten 12,6 millioner mennesker døde hvert år på grund af miljøforurening og klimaforandringer i vand-, luft- og jordmiljø. Det svarer til hvert fjerde dødsfald i verden.
I dag lever 3,6 milliarder mennesker i områder, der er stærk udsatte for klimaforandringer..
Det er både absurd og tragisk at dem, der er mindst ansvarlige for udledningerne, der skaber klimaforandringerne, skal bære konsekvenserne.
“Siden COP27 har vi reageret på omfattende oversvømmelser i Sydsudan og Kenya, på alvorlige cykloner i Myanmar og Madagaskar og på ubarmhjertig varme og tørke, der har drevet millioner på kanten af sult på Afrikas Horn,” sagde Christos Christou foran forsamlingen til COP28.
”Vi har reageret på koleraudbrud i adskillige lande og alarmerende høje forekomster af dengue-feber i Sydamerika. Den dødelige kombination af malaria og underernæring har gjort, at sengepladserne på vores pædiatriske afdelinger er fulde på tværs af Sahel i Tchad, hvor vores medicinske hold nu forebygger og behandler underernæring året rundt.”
Hvor mange skal dø?
Selvom vi tydeligt kan se de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne, udebliver reaktionerne og handlingerne fra de lande, der forurener mest.
“Der bliver gjort alt for lidt for at beskytte de mennesker, der mærker de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Mange af samfundene står over for flere kriser, som vokser i både omfang og intensitet,” sagde Christos Christou.
“Mennesker betaler med deres liv og helbred for problemer, de ikke selv har skabt. Det er både absurd og tragisk, at dem, der er mindst ansvarlige for udledningerne, der skaber klimaforandringerne, skal bære konsekvenserne.”
Verden kan ikke blive ved med at se på, mens den humanitære krise vokser og bliver værre og værre, afrundede Christos Christou sin tale.
”Hvor mange flere år vil der gå, hvor mange COP’er skal vi have, hvor mange liv skal berøres – eller mistes – inden vi skrider til konkrete handlinger og gør noget?”
Du kan se hele Christos Christous tale her: (videoen er på engelsk)