De italienske myndigheders beslutning om at lukke sine havne for alle humanitære redningsskibe har fået fatale konsekvenser for de mennesker, der flygter til Europa på overfyldte og usikre både.
Ifølge FN har op mod 1.200 mennesker lidt druknedøden på Middelhavet i år. Det betyder, at med 600 døde i juni måned, er halvdelen af alle drukneulykker i 2018 sket, hvor der ikke har været en eneste humanitær redningsbåd i Middelhavet.
Tallene taler deres eget sprog. Derfor frygter vi, at den manglende humanitære tilstedeværelse på Middelhavet vil forvandle det azurblå hav til en gravplads for mennesker, der flygter fra krig, kaos, fattigdom og klimaforandringer.
Desperate mennesker fortsætter flugten
Private humanitære redningsfartøjer, der opererer i det internationale farvand mellem Malta, Italien og Libyen, er ofte blevet anklaget for at være såkaldte ’pull-faktorer’, altså faktorer, der tiltrækker flygtninge. Påstanden er, at hvis flygtningene ikke vidste, at de kunne blive reddet af de humanitære både, ville de ikke begive sig ud på den farefulde færd.
Vi mener, at de seneste begivenheder i Middelhavet modsiger denne påstand, for som tallene viser, bliver de desperate mennesker ved med at flygte fra Libyen, uagtet om der er redningsskibe på vandet eller ej. Behovet for at flygte væk fra grusomhederne mod de bedre forhold, som Europa tilbyder, udgør ’pull-faktoren’.
Derfor håber vi på, at de europæiske regeringer vil finde en fælles løsning, så tusindvis af liv kan blive skånet.
Flugten mod Europa vil fortsætte, men spørgsmålet er blot, hvor mange der skal dø i forsøget på at nå Europas kyster.