Screeninger foretaget på Læger uden Grænsers klinikker viste, at 25 procent af gravide, ammende kvinder og børn var underernærede. Andelen af børn under fem år med svær underernæring er tredoblet på blot to uger.
Hvordan påvirker sult børn i Gaza
Det er specielt børnene, der er hårdt ramt, fortæller Vibeke Brix Christensen, som er overlæge og medicinsk rådgiver og har arbejdet for os i 25 år. Hun fortæller her, hvad der sker, når sulten hærger en barnekrop.
“Kroppen lukker langsomt ned, når den sulter. Så det første, der vil ske, er, at barnet bliver inaktivt for at spare på energien – f.eks. vil barnet holde op med at lege. Kroppen begynder at tære på fedtdepoterne,” siger hun.
Men når depoterne er sluppet op, så mangler kroppen energi, og den sparsomme mad, som barnet indtager, vil udelukkende gå til at holde gang i livsvigtige dele af kroppen.
“Når et barn sulter, prioriterer kroppen at holde liv i de mest basale funktioner. Væksten stopper. Musklerne svinder ind. Hjertet bliver svagere. Immunforsvaret kollapser. Og når kroppen ikke længere kan kompensere, bliver selv en almindelig infektion livstruende.”
Når barnet er så svækket, er risikoen for at dø overhængende. Især fordi immunforsvaret er svækket, så diarré og luftvejsinfektioner, som normalt er ufarlige, bliver livstruende.
I Gaza mangler mange adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold, og det fører til infektioner, som igen dræner kroppen for energi og næringsstoffer. Det er en ond cirkel, der for mange børn ender med døden.
“Når barnet er så svækket, er risikoen for at dø overhængende. Især fordi immunforsvaret er svækket, så diarré og luftvejsinfektioner, som normalt er ufarlige, bliver livstruende. For eksempel kan barnets muskler være så svækkede, at det ikke kan hoste og trække vejret effektivt,” fortæller Vibeke Brix Christensen.
Når kroppen æder sig selv
”Hungersnød er ikke bare fraværet af mad. Det er en tilstand, hvor kroppen begynder at æde sig selv indefra. Først forsvinder fedtet. Så begynder musklerne at blive nedbrudt for at frigive energi og næringsstoffer. Til sidst rammes de indre organer – hjertet, nyrerne, leveren og hjernen,” siger Vibeke Brix Christensen.
De livsvigtige organer har brug for energi for at fungere ordentlig. Hjernen skal kunne udvikle sig. Tarmene skal kunne optage energi, og hjertet skal kunne fungere. Hvis de livsvigtige organer rammes, er situationen kritisk.
LÆGER UDEN GRÆNSER I GAZA
Dit bidrag går direkte til vores arbejde i og omkring Gaza. Tusind tak for din opbakning. Med din støtte kan vi give akut lægehjælp uafhængigt af politiske interesser og fortælle medier og beslutningstagere om de uhyrligheder, vi er vidne til.