© Dirk-Jan van der Poel/MSF
Vores sygeplejerske Thok voksede op i en flygtningelejr og ved, hvad mange af vores patienter går igennem.

Fra flygtning til sygeplejerske: Min fantastiske historie

Da Thok blev reddet af nødhjælpsarbejdere som barn, inspirerede det ham til at blive sygeplejerske og ”gengælde tjenesten”. Her fortæller han sin historie.

”En flygtningelejr er ikke et ideelt sted for et barn at være. Vi boede under elendige forhold, var aldrig mætte og havde svært ved at få lægehjælp. Alt sammen typisk for en flygtningelejr.

Der voksede jeg op.

Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på min barndom. Den var fyldt med nød, elendighed og håbløshed

Mit navn er Thok. Jeg blev født i Bor i den øvre del af Nilen, som dengang var Sudan, i 1975 – tre år efter at en fredsaftale afsluttede den første borgerkrig i Sudan.

Usikre på, om freden ville holde, flygtede min familie til Itang-flygtningelejren i Etiopien, hvor jeg begyndte at gå i skole.

Et uværdigt børneliv

Som flygtningebarn var jeg tæt på at dø af mæslinger. At være i live i dag er et mirakel.

Jeg havde det elendigt Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på min barndom. Den var fyldt med nød, elendighed og håbløshed

Vi har helt afhængige af humanitære organisationer for at få mad og husly. Det er ikke et liv for et barn.

At finde meningen med livet

Al den lidelse så tidligt i livet lærte mig, at jeg var nødt til at have et formål her i livet.

Jeg fik renset mit sind for al den angst, der var ved at æde mig op. Det gjorde, at jeg blev god i skolen.

Det rørte mig dybt at se sundhedsmedarbejdere redde liv i flygtningelejren – herunder også mit eget. Deres empati inspirerede mig.

Jeg besluttede, at jeg ville uddanne mig inden for sundhedssektoren. Jeg var sikker på, at jeg med en medicinsk profession ville gengælde tjenesten, der reddede mit liv.

Det brændende ønske om at hjælpe mennesker, der desperat manglede lægehjælp, blev min største motivation.

Jeg kunne ikke tro, at mit hårde arbejde havde vundet over smerten i min barndom.

Da jeg blev færdig som sygeplejerske i år 2000, begyndte jeg at arbejde for Læger uden Grænser i Akobo Hospital, som grænser op til Etiopien. Jeg arbejdede på forskellige afdelinger og under bekæmpelse af epidemier.

Jeg arbejdede på flere steder for Læger uden Grænser. En af de oplevelser, der gjorde størst indtryk, var i Maban, lige efter Sydsudan løsrev sig fra Sudan. Jeg husker strømmen af mennesker, der vendte hjem, og de mange mennesker, vi behandlede.

En drøm bliver til virkelighed

At arbejde sammen med fagfolk fra forskellige dele af verden har forbedret mig fagligt og lært mig det smukke ved humanitært arbejde. Jeg var klar til at rejse langt for at hjælpe mennesker i nød.

I 2010 ansøgte jeg om at blive en del af Læger uden Grænsers internationale medarbejdere. Alligevel var det med blandede følelser, at jeg modtog beskeden om, at det var lykkedes.

Først kunne jeg ikke tro, at mit hårde arbejde havde vundet over min forfærdelige barndom. Dernæst var jeg spændt, fordi jeg vidste, at jeg skulle repræsentere Sydsudan i den humanitære verden – min barndoms drøm.

Hele dagen gik jeg rundt med et stort smil.

En fantastisk rejse

Jeg begyndte at blive utålmodig efter at komme afsted på min første udsendelse.

Jeg forestillede mig, hvordan livet ville være i et fremmed land, og hvordan jeg ville skabe bånd til andre internationale udsendte fra andre dele af verden. Hvordan ville befolkningen i området tage imod mig? Alle disse spørgsmål, som kværnede løs i mit hoved, øgede min nervøsitet.

Siden 2012 har jeg været udsendt til forskellige projekter for Læger uden Grænser rundt om i verden.

Jeg har gjort karriere inden for organisationen – fra en del af det medicinske team til nu at blive medicinsk koordinator i Afghanistan. Her behandler vi blandt andet patienter for multiresistent tuberkulose.

Min erfaring fra alle de lande, jeg har arbejdet i, er, at Sydsudan er fuld af fagfolk, der kan arbejde i en hvilken som helst del af verden.

Fra flygtningebarn til international medicinsk koordinator. Er det ikke en fin rejse?”

Vil du udsendes for Læger uden Grænser?

Bliv udsendt

Hvert år tager flere end 8.000 læger, sygeplejersker, administratorer, logistikere og andre nødhjælpsarbejdere ud i verden for Læger uden Grænser.

Fra felten

Etiopien

Takket være den rigtige behandling får pigen ingen mén

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere
Syrien

Irak: “Patienter flygter fra bomber og håbløshed i Syrien”

Læs mere
Syrien

Læger uden Grænser tvunget til at suspendere de fleste aktiviteter i det nordøstlige Syrien

Læs mere
DR Congo

Lions støtter Læger uden Grænsers akutte arbejde med ebola-udbruddet i DR Congo

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere
Sierra Leone

“Babyen levede kun 12 timer i vores arme”

Læs mere

Test dig selv: Hvad ser du på billederne?

Læs mere
DR Congo

Læger uden Grænser opfordrer til en uafhængig ebola-komité

Læs mere
Nigeria

”Jeg troede, at vi ville miste hende”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Myanmar (Burma)

To år efter: For rohingyaerne er der ingen fremtid

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Hvorfor er Læger uden Grænser på Middelhavet?

Læs mere