© Dirk-Jan van der Poel/MSF
Vores sygeplejerske Thok voksede op i en flygtningelejr og ved, hvad mange af vores patienter går igennem.

Fra flygtning til sygeplejerske

Da Thok blev reddet af nødhjælpsarbejdere som barn, inspirerede det ham til at blive sygeplejerske og ”gengælde tjenesten”. Her fortæller han sin historie.

”En flygtningelejr er ikke et ideelt sted for et barn at være. Vi boede under elendige forhold, var aldrig mætte og havde svært ved at få lægehjælp. Alt sammen typisk for en flygtningelejr.

Der voksede jeg op.

Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på min barndom. Den var fyldt med nød, elendighed og håbløshed

Mit navn er Thok. Jeg blev født i Bor i den øvre del af Nilen, som dengang var Sudan, i 1975 – tre år efter at en fredsaftale afsluttede den første borgerkrig i Sudan.

Usikre på, om freden ville holde, flygtede min familie til Itang-flygtningelejren i Etiopien, hvor jeg begyndte at gå i skole.

Et uværdigt børneliv

Som flygtningebarn var jeg tæt på at dø af mæslinger. At være i live i dag er et mirakel.

Jeg havde det elendigt. Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker på min barndom. Den var fyldt med nød, elendighed og håbløshed

Vi har helt afhængige af humanitære organisationer for at få mad og husly. Det er ikke et liv for et barn.

At finde meningen med livet

Al den lidelse så tidligt i livet lærte mig, at jeg var nødt til at have et formål her i livet.

Jeg fik renset mit sind for al den angst, der var ved at æde mig op. Det gjorde, at jeg blev god i skolen.

Det rørte mig dybt at se sundhedsmedarbejdere redde liv i flygtningelejren – herunder også mit eget. Deres empati inspirerede mig.

Jeg besluttede, at jeg ville uddanne mig inden for sundhedssektoren. Jeg var sikker på, at jeg med en medicinsk profession ville gengælde tjenesten, der reddede mit liv.

Det brændende ønske om at hjælpe mennesker, der desperat manglede lægehjælp, blev min største motivation.

Jeg kunne ikke tro, at mit hårde arbejde havde vundet over smerten i min barndom.

Da jeg blev færdig som sygeplejerske i år 2000, begyndte jeg at arbejde for Læger uden Grænser i Akobo Hospital, som grænser op til Etiopien. Jeg arbejdede på forskellige afdelinger og under bekæmpelse af epidemier.

Jeg arbejdede på flere steder for Læger uden Grænser. En af de oplevelser, der gjorde størst indtryk, var i Maban, lige efter Sydsudan løsrev sig fra Sudan. Jeg husker strømmen af mennesker, der vendte hjem, og de mange mennesker, vi behandlede.

En drøm bliver til virkelighed

At arbejde sammen med fagfolk fra forskellige dele af verden har forbedret mig fagligt og lært mig det smukke ved humanitært arbejde. Jeg var klar til at rejse langt for at hjælpe mennesker i nød.

I 2010 ansøgte jeg om at blive en del af Læger uden Grænsers internationale medarbejdere. Alligevel var det med blandede følelser, at jeg modtog beskeden om, at det var lykkedes.

Først kunne jeg ikke tro, at mit hårde arbejde havde vundet over min forfærdelige barndom. Dernæst var jeg spændt, fordi jeg vidste, at jeg skulle repræsentere Sydsudan i den humanitære verden – min barndoms drøm.

Hele dagen gik jeg rundt med et stort smil.

En fantastisk rejse

Jeg begyndte at blive utålmodig efter at komme afsted på min første udsendelse.

Jeg forestillede mig, hvordan livet ville være i et fremmed land, og hvordan jeg ville skabe bånd til andre internationale udsendte fra andre dele af verden. Hvordan ville befolkningen i området tage imod mig? Alle disse spørgsmål, som kværnede løs i mit hoved, øgede min nervøsitet.

Siden 2012 har jeg været udsendt til forskellige projekter for Læger uden Grænser rundt om i verden.

Jeg har gjort karriere inden for organisationen – fra en del af det medicinske team til nu at blive medicinsk koordinator i Afghanistan. Her behandler vi blandt andet patienter for multiresistent tuberkulose.

Min erfaring fra alle de lande, jeg har arbejdet i, er, at Sydsudan er fuld af fagfolk, der kan arbejde i en hvilken som helst del af verden.

Fra flygtningebarn til international medicinsk koordinator. Er det ikke en fin rejse?”

Vil du udsendes for Læger uden Grænser?

Bliv udsendt

Hvert år tager flere end 8.000 læger, sygeplejersker, administratorer, logistikere og andre nødhjælpsarbejdere ud i verden for Læger uden Grænser.

Fra felten

Ingen patenter i pandemien – for patenter dræber

Læs mere
Syrien

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Patenter kan dræbe – og de kan holde liv i COVID-19-pandemien

Læs mere
Diabetes i Kenya

Marcus Bech

Kenya

Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes

Læs mere
Mali

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Læs mere
Grækenland

Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”

Læs mere
Mæslinger i udbrud i Sydsudan
Sydsudan

To børn er allerede døde: Mæslinger er ude af kontrol i Sydsudan

Læs mere

Tænk, hvor lidt der skal til for at undgå en dødelig sygdom

Læs mere

1,5 millioner børn dør unødvendigt hvert år

Læs mere
Konflikt i Burkina Faso sender en million på flugt
Burkina Faso

Sahel: Volden har usynlige konsekvenser i Burkina Faso

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Læger uden Grænser behandler livmoderhalskræft i Malawi og Mali
Malawi

Kemoterapi er også nødhjælp

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
COVID-19 på plejehjem i USA

Amerikanske plejehjem hårdt ramt af COVID-19

Læs mere
COVID-19 malaria i Amazonas Brasilien

I kampen mod COVID-19 møder vi gamle venner i Amazonas

Læs mere
COVID-19 i Idlib, det nordvestlige Syrien
Syrien

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

Læs mere