© Sundas Parvez

”Første gang jeg så firlinger, der var født naturligt”

Da vores sygeplejerske Sundas mødte ind på vagt, fik hun ansvaret for fire nyfødte. Det gik hurtigt op for hende, at der var tale om firlinger – og at deres mor havde været meget igennem for at få dem.

Efter en lang pause hen over julen, var jeg tilbage på arbejdet i starten af januar. På min første vagt fik jeg overrakt fire babyer fra min kollega. Alle fire var indlagt på intensivafdelingen. Til min store forbløffelse var de firlinger.

Det var første gang, jeg stødte på firlinger, der var født naturligt. Det var ikke nogen overraskelse, at de alle havde en lav fødselsvægt.

Et par timer inde i min vagt kom moren ind på afdelingen for at se til sine børn. Det var en oplagt mulighed for at udveksle et par ord med hende. Hun var en stærk kvinde, der havde båret på fire børn og født dem uden en operation.

Hun begyndte at fortælle mig sin historie. Hun kom fra en fattig familie, og hendes mand arbejdede hos nogle jordbesiddere, hvor han blev aflønnet fra dag til dag. Hun var meget glad efter fødslen.

”Mine børn er belønningen for mine fire års tålmodighed,” fortalte hun.

”Jeg bad til Gud”

Sakina blev gift for fire år siden, men hun kunne ikke blive gravid, indtil det lykkedes med firlingerne. Det forventes normalt, at kvinder føder et barn kort tid efter brylluppet. Hvis kvinden ikke er i stand til det, vil hun ofte føle skam og et stort pres fra sine omgivelser. Nogle gange betyder det, at ægteskabet kan være udsat.

”Min svigerfamilie var bekymrede for, at jeg aldrig ville kunne give dem et barn. Jeg bad til Gud om at velsigne mig med et barn.”

Sakina sluttede samtalen med at sige, ”at Allah har sin egen måde at uddele sine velsignelser, og mine firlinger er en velsignelse for mig.” Hun ønskede sig et barn i fire år og fik fire på samme tid.

Hun forlod derefter rummet med et smil på læben.

Firlingerne har det godt nu og er blevet overført til en anden afdeling. De tager langsomt på i vægt og kan snart blive udskrevet.

Sundas Parvez er sygeplejerske og arbejder for Læger uden Grænser på afdelingen for nyfødte på Peshawar Women’s Hospital i Paktistan.

Fra felten

Hvem hjælper dem, der hjælper andre?

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Syrien

Kampene raser i Syrien: 125.000 på flugt

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Malawi

“Sexarbejde er den bedste mulighed, jeg har.”

Læs mere
Kenya

Kejsersnit i containere

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinge-epidemien i DR Congo: ”Landets børn er seje, men de er sårbare”

Læs mere
Libyen

Jesper Brix: Tilbageholdte flygtninge er fanget i krydsilden i Libyen – det må vi ikke acceptere

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

“Jeg ville ikke turde krydse de veje med veer”

Læs mere
Den Centralafrikanske Republik

”Jeg har aldrig set noget lignende i min karriere”

Læs mere
Honduras

14-årige Cecilia blev misbrugt: ”Jeg ved ikke, om jeg er gravid”

Læs mere