© Sundas Parvez

”Første gang jeg så firlinger, der var født naturligt”

Da vores sygeplejerske Sundas mødte ind på vagt, fik hun ansvaret for fire nyfødte. Det gik hurtigt op for hende, at der var tale om firlinger – og at deres mor havde været meget igennem for at få dem.

Efter en lang pause hen over julen, var jeg tilbage på arbejdet i starten af januar. På min første vagt fik jeg overrakt fire babyer fra min kollega. Alle fire var indlagt på intensivafdelingen. Til min store forbløffelse var de firlinger.

Det var første gang, jeg stødte på firlinger, der var født naturligt. Det var ikke nogen overraskelse, at de alle havde en lav fødselsvægt.

Et par timer inde i min vagt kom moren ind på afdelingen for at se til sine børn. Det var en oplagt mulighed for at udveksle et par ord med hende. Hun var en stærk kvinde, der havde båret på fire børn og født dem uden en operation.

Hun begyndte at fortælle mig sin historie. Hun kom fra en fattig familie, og hendes mand arbejdede hos nogle jordbesiddere, hvor han blev aflønnet fra dag til dag. Hun var meget glad efter fødslen.

”Mine børn er belønningen for mine fire års tålmodighed,” fortalte hun.

”Jeg bad til Gud”

Sakina blev gift for fire år siden, men hun kunne ikke blive gravid, indtil det lykkedes med firlingerne. Det forventes normalt, at kvinder føder et barn kort tid efter brylluppet. Hvis kvinden ikke er i stand til det, vil hun ofte føle skam og et stort pres fra sine omgivelser. Nogle gange betyder det, at ægteskabet kan være udsat.

”Min svigerfamilie var bekymrede for, at jeg aldrig ville kunne give dem et barn. Jeg bad til Gud om at velsigne mig med et barn.”

Sakina sluttede samtalen med at sige, ”at Allah har sin egen måde at uddele sine velsignelser, og mine firlinger er en velsignelse for mig.” Hun ønskede sig et barn i fire år og fik fire på samme tid.

Hun forlod derefter rummet med et smil på læben.

Firlingerne har det godt nu og er blevet overført til en anden afdeling. De tager langsomt på i vægt og kan snart blive udskrevet.

Sundas Parvez er sygeplejerske og arbejder for Læger uden Grænser på afdelingen for nyfødte på Peshawar Women’s Hospital i Paktistan.

Fra felten

Mozambique

Lions Katastrofehjælp støtter cyklon-hærgede lande

Læs mere
Grækenland

Danske Anna er jordemoder i Moria på Lesbos: ”Der er ingen, der vil føde i en flygtningelejr. ”

Læs mere
Cyklonen Idai
Mozambique

Akut behov for nødhjælp til cyklonramte Mozambique, Zimbabwe og Malawi

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

“Børnene har ikke kræfter til at spise”

Læs mere
Sydafrika

Når aborter redder liv

Læs mere
DR Congo

Nordkivu, DR Congo: Læger uden Grænsers ebola-center lukket efter angreb

Læs mere

Georgina Woolveridge

Irak

Jeg ønskede desperat at glemme barnet”

Læs mere

Heidi Christensen

Drop vaccinemodstanden og øg vaccineadgangen

Læs mere
Phumeza Tisile og Nandita Venkatesan overlevede begge tuberkulose.

Tuberkuloseoverlever: ”Ingen skal gå igennem det samme som mig”

Læs mere
Irene-til-hjemmesiden.jpg

Irene Kruse

Libyen

“Kvinder fortæller, de er blevet voldtaget, slået og udsat for tortur.

Læs mere

Mårten Larsson

Nigeria

Livsfarlig sygdom forklædt som forkølelse

Læs mere

Åbent brev til EU-ledere

Læs mere
Ukraine

Her kan hoste dræbe dig

Læs mere
Vores sygeplejerske Anni kom tæt på den 11-årige dreng Paulus i Etiopien.

Anni Fjord

Etiopien

”Han var min lille dreng”

Læs mere
Pakistan

Her dør hvert 22. spædbarn

Læs mere
Ali Monir, 12 years old, in his room during a psychological support session in MSF’s post-operative care facility, in East Mosul. Ali has been hospitalised because of a fracture. Medical tests revealed that Ali presents a multidrug- resistant infection. In conformity with MSF’s infection prevention and control (IPC) measures, Ali has to stay in an isolation room, to avoid the spread of his infection to other patients and medical staff. MSF’s psychologist is visiting Ali regularly to help him deal with his anxiety and to ease his recovery.
Irak

Når antibiotika ikke længere virker

Læs mere