Flygtninge fanget i krydsild i Libyen
Vi bør ikke acceptere, at Libyen tilbageholder flygtninge og migranter i detentionscentre, når landet ikke kan garantere deres sikkerhed. Dette er et debatindlæg, skrevet af vores direktør, Jesper Brix, bragt i Information .
Nye kampe er brudt ud i Libyen, og i krydsilden sidder flygtninge og migranter, der er fanget i detentionscentre uden adgang til lægehjælp. Lad os se bort fra politik, og yde den hjælp de fortjener.
Det er basale ting, vi taler om. Det er mad, toiletter, lægehjælp. Det er de mest grundlæggende ting, som fangerne i detentionscentrene i Libyen ikke har adgang til.
Mennesker på flugt fra krig og elendighed sidder fanget uden mulighed for at få hjælp. Uden for centrene raser krigen, og de kan høre raketterne. Men de kan ikke flygte fra dem. Nok må være nok. Vi må yde hjælp til disse mennesker.
I Libyen sidder mennesker på jagt efter et bedre liv som fanger i detentionscentre, hvor forholdene er under al kritik. I Læger uden Grænser har vi for nylig dokumenteret, at de indsatte udsættes for voldtægter, overgreb og tortur i centrene.
Under forhold, der beskrives som umenneskelige, lever de indsatte i uvished om, hvornår de bliver løsladt. De lever i celler, der er for små til, at man kan ligge ned. De urinerer i spande. De bliver udsat for tæsk og afstraffelse, seksuelle overgreb og tortur.
Uanset hvad man mener politisk, kan man ikke acceptere disse forhold. Uanset hvad man mener om flygtninge, kan man ikke acceptere, at mennesker bliver behandlet på den måde.
De seneste kampe tydeliggør kun, hvor usikkert og farligt et sted Libyen er. Og hvor uegnet landet er til at tilbageholde mennesker på flugt. Libyen kan ikke garantere folks sikkerhed. Derfor burde Libyen ikke være et land, der tilbageholder migranter og flygtninge. Det bør stoppe omgående.
Danmark er blandt de førende i verden, når det gælder overholdelse af menneskerettighederne. Med torturkonventionen har vi forpligtet os til, at »ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf«. Alligevel sker dette med åbne øjne.
Lad os beholde førertrøjen på og gå forrest i kampen for, at mennesker, der er flygtet fra deres hjem, ikke holdes fanget i en krig uden mulighed for lægehjælp eller for at føle sig sikre. For os handler det ikke om politik. Det handler om nødhjælp.