”Døde kroppe flød omkring mig”
I starten af september druknede flere end 100 mennesker, da to gummibåde med flygtninge og migranter sank på Middelhavet. De 280 mennesker, der overlevede, blev straks sendt tilbage til Libyen og tilbageholdes nu i overfyldte og uværdige detentionscentre uden at vide, om de nogensinde kommer ud igen.
”De fleste kunne ikke svømme. De druknede med det samme. Jeg så en mor og far, der druknede, mens deres tvillinger på 17 måneder forsvandt ned i dybet. Det var frygteligt, og mens jeg kæmpede for mit liv, flød der døde kroppe rundt omkring mig”.
Sådan fortæller en ung mand, der var heldig at overleve skibbruddet, hvor flere end hundrede mennesker forsvandt. Kort efter redningen blev han sammen med 194 mænd, 45 børn og 36 kvinder, hvoraf nogle var gravide, fragtet til et detentionscenter for flygtninge og migranter.
Sammen med sin ni måneder gamle baby og 10-årige søn overlevede denne kvinde skibbruddet på Middelhavet. “Vi forsøgte at flygte, fordi vi er bange. Der er ingen fremtid for os her i Libyen”, siger hun. 
Uledsagede børn bliver også tilbageholdt i de libyske detentionscentre.
Uhygiejnisk og fængselslignende
Centret i byen Khoms, der ligger 120 kilometer øst for Libyens hovedstad, Tripoli, administreres af de libyske myndigheder, og selv om vi er tilstede for at yde medicinsk nødhjælp, er leveforholdene så elendige, at arbejdet næsten er en kamp mod tiden.
Det siger vores sygeplejerske, Jai Defransciscis, der blandt andet har taget sig af nogle af de overlevende mennesker.
“Vi er meget bekymrede for vores patienter, for hvordan kan de komme sig oven på deres traumatiske oplevelser samtidigt med, at de sidder indespærrede i fængselslignende celler? Detentionscentrene er så uhygiejniske, at mange af de mennesker, der overlevede på Middelhavet, for eksempel risikerer infektioner og lungebetændelse, fordi forholdene er så elendige”, siger Jai Defransciscis.
Ingen udsigt til bedring
Desværre er der ingen udsigt til, at forholdene bliver bedre. Og desværre er der heller ingen udsigt til, at antallet af flygtninge og migranter i de libyske detentionscentre bliver mindre. For som følge af den nye samarbejdsaftale mellem EU og den libyske kystvagt, bliver stadigt flere flygtninge og migranter sejlet tilbage til Libyen, hvis de kommer i havsnød på Middelhavet.
I årets første seks måneder er flere end 13.000 mennesker blevet sejlet tilbage til Libyen, og størstedelen af dem bliver tilbageholdt i detentionscentre som det i Khoms.
På billederne nedenfor kan du læse mere om livet i detentionscentret og de historier, som nogle af de overlevende fra skibbruddet fortæller.
Mænd, kvinder og børn holdes adskilt i detentionscentrene. Der er mad to gange om dagen, og ofte består både morgenmad og aftensmad af ris og brød, som de tilbageholdte må dele.
Denne mand blev alvorligt forbrændt af benzin, da den båd, som han befandt sig på, kæntrede. Ud af de overlevende, som vores læger og sygeplejersker behandlede, havde ni mennesker alvorlige brandsår på mere end 75 procent af kroppen.
Kvinderne i centrene får udleveret en madras og må ligge op og ned af hinanden. Forholdene er så uhygiejniske, at mange pådrager sig infektioner eller sygdomme, der kunne have været undgået.
Vores sygeplejerske Naji Algale var en af de første til at tage imod de overlevende fra skibbruddet. Naji arbejder på en af vores sundhedsklinikker, der tager sig af tilbageholdte i detentionscentret i Khoms.
På trods af vores forsøg på at forbedre vand- og toiletforholdene i centrene, er størstedelen af badeværelserne uhumske og beskidte. Det øger blandt andet risikoen for, at de tilbageholdte får fnat.
Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv
DIN STØTTE
REDDEr LIV
Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.
