A Palestinian civil defence officer injured in Israeli attacks is given cardiopulmonary resuscitation on a stretcher at Al-Shifa Hospital in Gaza Stri - Palestinian Territories
Ali Jadallah
A Palestinian civil defence officer injured in Israeli attacks is given cardiopulmonary resuscitation on a stretcher at Al-Shifa Hospital in Gaza Strip. – Palestinian Territories

Billedserie: krig i gaza

Efter to års brutal krig er flere end 66.000 mennesker blevet dræbt i Gaza. Over 18.000 af dem er børn. Vi har givet lægehjælp under hele konflikten – og vi fortsætter.

8. oktober 2025
Del til:

Den 7. oktober 2023 angreb Hamas Israel og dræbte omkring 1.200 mennesker. 251 blev taget som gidsler. Kort efter indledte Israel et nådesløst angreb på Gaza, der indtil videre har kostet mere end 66.000 mennesker livet, heriblandt over 18.000 børn. Mere end 168.000 mennesker er blevet såret.

Vi har givet lægehjælp i Gaza siden 1988, og vi arbejder lige nu på to hospitaler i området – Nasser-hospitalet i Khan Yunis og Al-Aqsa-hospitalet i Deir El Balah. Vi støtter samtidig hospitalerne Al-Helou og Al-Shifa, der ligger i Gaza By, og vi er også til stede på to felthospitaler, fire sundhedscentre og to klinikker.

I de seneste to år har vi blandt andet:

Givet 1.247.557 ambulante konsultationer.

Gennemført 29.465 kirurgiske indgreb.

Hjulpet til ved 16.683 fødsler.

Herunder kan du se en række fotos fra vores arbejde i Gaza gennem de seneste to år.

9. oktober 2023. Efter Hamas’ angreb den 7. oktober, indleder Israel et massivt bombardement af Gaza, der smadrer mange bygninger og får patienterne til at strømme ind på områdets hospitaler.

24. oktober 2023. Vores hold giver lægehjælp på Al-Shifa-hospitalet. De to års krig har kostet over 18.000 børn livet.
24. oktober 2023. Vores hold giver lægehjælp på Al-Shifa-hospitalet.
20. november 2023. Den 20. november bliver fem af vores biler smadret, da den israelske hær rykker frem, selvom de tydeligt er markeret med vores logo. Under krigen har vi været tvunget til at forlade omkring 20 hospitaler og sundhedsfaciliteter på grund af angreb.
20. november 2023. Fem af vores biler bliver smadret, da den israelske hær rykker frem, selvom de tydeligt er markeret med vores logo. Under krigen har vi været tvunget til at forlade omkring 20 hospitaler og sundhedsfaciliteter på grund af angreb.
16. december 2023. Vores sygeplejerske behandler et sår på Al-Shaboura-klinikken i Rafah. Da klinikken genåbnede den 9. december 2023, ankom der op mod 300 patienter dagligt, hvor de blandt andet fik skiftet forbindinger og udført mindre kirurgiske indgreb, som syning og rensning af inficerede sår.

7. januar 2024. Manglen på brændstof, ødelagte veje og bombede distributionspunkter gør, at mange mennesker langt fra får vand nok. Normalt har én person brug for to til tre liter drikkevand hver dag, men i Gaza må en hel familie nøjes med kun 3,8 liter. Her deler vores medarbejder, Youssef Al-Khishawi, vand ud til internt fordrevne i Rafah.

13. maj 2024. Gaderne omkring Nasser-hospitalet i Khan Younis er oversvømmede af kloakvand. Afløbssystemet er blevet smadret af måneder med intense bombardementer.

20. oktober 2024. Ligene hober sig op foran Kamal-hospitalet. Mange, der bliver såret i angreb, kan ikke nå frem til Gazas hospitaler i tide, og dør ofte inden eller kort efter deres ankomst.

29. December 2024. Fire-årige Sham mistede halvdelen af sin familie, da en granat ramte deres hjem i Beit Hanoun. Her venter hun på sin konsultation på vores klinik i Gaza By.

10. marts 2025. Vores vand- og sanitetsmedarbejdere undersøger tilstanden af en vandboring i Beit Lahia By, der ligger i den nordlige del af Gaza.

26. juni 2025. Ahmed trøster sin fire-årige datter Julia, efter hun er blevet såret i et luftangreb i Gaza By.

16. juli 2025. På grund af mangel på medicinsk udstyr er nyfødte børn på neonatalafdelingen på Al Helou-hospitalet nødt til at deles om én kuvøse. At kuvøserne skal deles, øger børnenes risiko for infektion drastisk, da deres immunsystem endnu ikke er udviklet.

25. juli 2025. Civile palæstinensere risikerer livet, når de forsøger at skaffe mad fra den omstridte Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som er støttet af USA og Israel. Alene mellem 7. juni og 24. juli modtog vi 1.380 tilskadekomne, heriblandt 28 døde, på vores to klinikker, der ligger i nærheden af GHF’s distributionssteder. Fotoet her er fra distributionsstedet i Natzarim.

12. august 2025. Vores sygeplejerske undersøger otte måneder gamle Nour Al-Shaer, der er akut underernæret. En screening viser, at hvert fjerde barn og gravide kvinde lider af underernæring i Gaza.

26. september 2025. Intensive kampe tvinger os til at stoppe vores arbejde i Gaza By. På billedet pakker vores logistiske personale noget af vores udstyr ned. Evakueringen har efterladt tusindvis af patienter uden mulighed for at få livsvigtig lægehjælp.
26. september 2025. Intensive kampe tvinger os til at stoppe vores arbejde i Gaza By. På billedet pakker vores logistiske personale noget af vores udstyr ned. Evakueringen har efterladt tusindvis af patienter uden mulighed for at få livsvigtig lægehjælp. Vi fortsætter arbejdet andre steder i Gaza og støtter to hospitaler i Gaza By.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Ebola: Hurtig indsats redder liv i DR Congo

Gaza: Alvorligt sårede børn får lægehjælp i Jordan

Kolerapatienter får behandling på Al Nahda Hospital i Nyala, Syddarfur, Sudan. Vi har for nylig øget vores støtte til landets sundhedsministerie for at bekæmpe udbruddet.

Krig og vandmangel får kolera til at sprede sig i Sudan

Vores læge Simon i Sydsudan: ”I Danmark havde vi brugt fuld narkose”

Hungersnød æder kroppen op indefra