Læger uden Grænser i Afghanistan
© Tasal Khogyani/MSF
Vores børnelæge Wahed tilser et barn på hospitalet i Herat.

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Det er et år siden, at livet ændrede sig markant i Afghanistan. Også på vores projekter i landet. Vi er blevet, for der er mere end nogensinde brug for vores hjælp. I denne billedserie kan du se, hvad vi har været vidne til det sidste år. Et år, der har ramt børnene hårdt.

Foto: Tom Casey/Læger uden Grænser

Sommer 2021. Den 9. august 2021 rammer en raket vores hospital i Lashkar Gah i Afghanistans Helmand-provins og eksploderer lige uden for skadestuen. Heldigvis bliver ingen dræbt, men situationen i området er anspændt. Vores hospitaler i byer som Lashkar Gah og Kunduz ligger pludselig på frontlinjen. Vores personale begynder at overnatte på hospitalet for at være klar, når der bliver bragt sårede ind på skadestuen.

Samiullah på 12 blev ramt af et skud i hovedet. Hans familie må ud på en to en halv time lang tur, hvor de krydser en flod, for at undgå kampene i Lashkar Gah og nå frem til Boost Hospital i Afghanistans Helmand-provins.

Foto: Oriane Zerah 

Efterår 2021. I kaosset efter Talibans magtovertagelse stopper den internationale bistand, som Afghanistans offentlige sundhedssystem i høj grad er afhængigt af. Hospitaler og klinikker lukker, personalet får ikke løn, der mangler medicin – samtidig med at landet er ramt af tørke.

Fordi vores arbejde i Afghanistan bliver gjort muligt af private donorer, kan vi fortsætte vores indsats og hjælpe de mange, mange underernærede børn, der bliver bragt ind på vores hospitaler og klinikker over det meste af landet i månederne efter magtskiftet.

Foto: Sandra Calligaro 

Vinter 2021. Flere af vores klinikker for underernærede børn er fyldt til bristepunktet. Både arbejdsløsheden og fødevarepriserne stiger i månederne efter magtskiftet. Ifølge FN får kun fem procent af husholdningerne i Afghanistan nok at spise hver dag.

Underernæring kan medføre fysiske og kognitive udviklingsproblemer for børn, men det kan også medføre et svækket immunforsvar, som gør børn mere sårbare overfor forskellige sygdomme. På verdensplan er omkring 45 procent af alle dødsfald blandt børn under fem år koblet til underernæring.


Foto: Tom Casey/Læger uden Grænser

Vinter 2022. For at gøre ondt værre begynder mæslinger i begyndelsen af 2022 at sprede sig blandt børnene i Afghanistan. Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme i verden. Det er også en af dem, der er lettest at forebygge, for der findes en sikker og effektiv vaccine. Men på grund af krisen i Afghanistan er mange børn ikke blevet vaccineret. Halvdelen af de mæslingeramte børn, der blev bragt ind til os, har udviklet komplikationer og må indlægges.


Foto: Oriane Zerah 

Vinter/forår 2022. To børn i hver hospitalsseng har ikke været unormalt over det sidste år, fordi vi har fået så mange patienter ind. Her er det Boost Hospital i Helmand-provinsen.


Foto: Noor Ahmad Saleem/Læger uden Grænser 

Forår 2022. 11-årige Obaidullah bliver fanget i eksplosionen, da en ueksploderet granat pludselig går af og dræber otte mennesker. Han bliver indlagt på vores traumecenter i Kunduz, hvor vi har både skadestue, intensivafdeling og to operationsstuer.


Foto: Sarah Laevens/Læger uden Grænser

Sommer 2022. Hundredvis af mennesker bliver dræbt og såret, da et jordskælv ryster Paktika-provinsen i det sydøstlige Afghanistan ikke langt fra vores projekt i Khost. Her er vi på vej ud til det ramte område for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe.


Foto: Tom Casey/Læger uden Grænser

Samiullah klarede sig i øvrigt. Her er han med sin onkel på vores hospital.

Det sidste år har ikke været nemt. Vi har haft travlt, men vi fortsætter. Vi bliver ved med at få hjælpen frem til Afghanistans befolkning.

Sådan hjælper vi i afghanistan

Vi hjalp første gang i Afghanistan i 1980. I dag er vi til stede i byerne Khost, Kunduz, Herat og Kandahar samt på Boost Hospital i byen Lashkar Gah.

Så mange hjalp vi i 2021:

172.700 behandlinger på vores skadestuer

130.400 ambulante konsultationer

36.100 fødsler, inklusiv 1.670 kejsersnit

11.000 operationer 

2.570 patienter startet i behandling for tuberkulose 

5.470 børn indlagt på vores ernæringsklinikker 

790 patienter indlagt og behandlet for COVID-19 

Så mange hjalp vi fra januar til juni 2022:

21.143 fødsler

11.599 mæslingepatienter behandlet

6.466 operationer

3.792 børn indlagt på vores ernæringsklinikker

Fra felten

Mexico

Terapihunden Onnie hjælper mennesker med traumer

Læs mere
Syrien

Lene oplevede jordskælvet: ”Det føltes som en evighed”

Læs mere
Læger uden Grænser i Donetsk Ukraine
Ukraine

Ukraine: Smadrede hospitaler efterlader tusinder uden lægehjælp

Læs mere

Vores jordemoder Elin: ”Jeg har set kvinder med forbrændinger i underlivet”

Læs mere
Haiti

Haiti: ”Volden kommer tættere og tættere på

Læs mere
Middelhavet

Middelhavet: Fortællinger fra kvinder på flugt

Læs mere
Bangladesh

Mindre mad skaber håbløshed og sygdom i verdens største flygtningelejr

Læs mere
Middelhavet

Vi hjælper de overlevende fra bådulykken i Middelhavet

Læs mere
Syrien

Vidnesbyrd fra jordskælvet: ”Jeg føler, at katastrofen stadig er i gang”

Læs mere

Billedserie: Krig i Ukraine

Læs mere
Syrien

Jordskælv i Syrien: ”Hospitalerne er fyldt op af sårede og døde

Læs mere
Syrien

Jordskælv i Syrien: ”Mange børn blev reddet, men ikke deres forældre”

Læs mere
Burkina Faso

Vi fordømmer det brutale drab på to af vores ansatte i Burkina Faso

Læs mere
Syrien

Jordskælv: “De første 72 timer er afgørende”

Læs mere
Syrien

Jordskælv i Tyrkiet og Syrien: Vi øger hjælpe-indsatsen

Læs mere
peru

Billeder fra Peru: Vi behandler sårede demonstranter

Læs mere