© Nasir Ghafoor/MSF
Haniya, Iftikhar og Taha blev behandlet på vores afdeling for nyfødte i Dera Murad Jamali.

”Pludselig behandlede jeg mine egne nyfødte trillinger”

Det er noget helt særligt, når man som forælder selv må behandle sine egne børn. Da vores læge blev far til for tidligt fødte trillinger, frygtede han, de ville dø. En oplevelse, der har inspireret ham til at kæmpe for underernærede børn i Pakistan. 

”Jeg kan stadig huske, da mine børn blev født. Det var min kones første graviditet, og hun bar trillinger.

Mens jeg var på arbejde på Læger uden Grænsers klinik, fik min kone komplikationer. Hun var nødt til at føde vores trillinger i en anden by efter kun 31 ugers graviditet.

Hun fødte en pige og to drenge, som kun vejede henholdsvis 1,4, 1,2 og 1,1 kilo. Som læge ved jeg, at det er svært for så små babyer at overleve. Jeg var bange for, at mine trillinger ville dø.

26 dages op- og nedture

Hospitalet, hvor min kone fødte, overførte børnene til Læger uden Grænsers klinik i Baluchistan, da vi er de eneste i området, der kan tage os af for tidligt fødte børn.

Pludselig stod jeg og behandlede mine egne børn.

Jeg behandlede mine børn i 26 dage. Der var op- og nedture. Men jeg kunne se, at de fik det bedre for hver dag, der gik.

Modermælk er altid første valg, og amning hjælper virkelig børnene med tage på.

De overlevede og begyndte at blive sunde. De er nu 16 måneder gamle og får stadig modermælk. De er lige så sunde som andre børn.

Sort te og honning efter fødslen

Jeg har arbejdet som læge for Læger uden Grænser de sidste fire år. På vores klinik i Dera Murad Jamali i Baluchistan ser jeg adskillige underernærede, for tidligt fødte og syge babyer hver dag.

Har du nogensinde set en nyfødt baby få sort te, honning og urter lige efter fødslen?

Har du nogensinde været vidne til en mor, der nægter at amme sit barn, fordi hun er overbevist om, at mælken kan gøre hendes barn syg? Det har du sikkert ikke, men det er hverdag her.

Det østlige Baluchistan, hvor vores projekt Dera Murad Jamali ligger, er et område af Pakistan med masser af underernærede børn.

Da jeg først kom hertil for at arbejde, var jeg virkelig chokeret. Det er overraskende, at der i et område, hvor der ikke er mangel på mad, er så mange underernærede børn.

For hurtige graviditeter

Hovedårsagen er den lokale sundhedspraksis. Mødrene arbejder ofte i markerne, og det betyder, at de ikke kan investere så meget tid i at tage sig af deres børn derhjemme. Mange kvinder har stort set ingen pauser imellem graviditeterne, og de føder derfor børn for tidligt.

Efter en kvinde har født et for tidligt født barn, bliver kvinden opfordret til at vente noget tid med at få det næste barn for at give kroppen en pause. Men det sker normalt ikke.

Mange mødre ammer ikke, og de ved ikke, hvordan man gør det ordentligt. Derfor får babyer ofte sort te, urter og pulveriseret mælk, som bliver fremstillet under uhygiejniske forhold.

Jeg håber, at denne praksis ændrer sig en dag. Der er et enormt behov for at ændre samfundets bevidsthed omkring, hvad ordentlig sundhed er. I Læger uden Grænser arbejder vi meget hårdt for at nå det mål.

”Jeg vil redde dem alle”

Mine børn er et eksempel på, at selv om et barn bliver født for tidligt – alvorligt underernæret og med lav fødselvægt – kan barnet blive reddet.

Men forældre skal i første omgang beskytte deres børn ved at tage dem til hospitalet i tide, give dem modermælk osv.

Når jeg i dag ser et nyfødt barn kæmpe for sit liv, minder det mig om mine trillinger.

Det føles som om, at jeg behandler mine egne børn hver eneste dag.

Jeg vil redde dem alle.”

Vores læge Tufail Ahmad er fra Pakistan og arbejder med behandling af underernæring på vores projekt i Baluchistan i den østlige del af Pakistan. 

Historier fra vores udsendte

Tine Heede

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Læs mere
Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere
Udlevering af medicin i Syrien

Tina Holst Nielsen

Syrien

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere
Jordemoder hjælper fordrevne mennesker i Nigeira
Nigeria

Jordemoder i Nigeria fortæller: Læger uden Grænser reddede min bror – nu redder jeg andre

Læs mere
Palæstina (Gaza/Vestbredden)

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Kasper i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
Brand i flygtningelejr Moria

Mie Terkelsen

Moria er det værste, jeg har oplevet

Læs mere