”Pludselig behandlede jeg mine egne nyfødte trillinger”

Det er noget helt særligt, når man som forælder selv må behandle sine egne børn. Da vores læge blev far til for tidligt fødte trillinger, frygtede han, de ville dø. En oplevelse, der har inspireret ham til at kæmpe for underernærede børn i Pakistan.

”Jeg kan stadig huske, da mine børn blev født. Det var min kones første graviditet, og hun bar trillinger.

Mens jeg var på arbejde på Læger uden Grænsers klinik, fik min kone komplikationer. Hun var nødt til at føde vores trillinger i en anden by efter kun 31 ugers graviditet.

Hun fødte en pige og to drenge, som kun vejede henholdsvis 1,4, 1,2 og 1,1 kilo. Som læge ved jeg, at det er svært for så små babyer at overleve. Jeg var bange for, at mine trillinger ville dø.

26 dages op- og nedture

Hospitalet, hvor min kone fødte, overførte børnene til Læger uden Grænsers klinik i Baluchistan, da vi er de eneste i området, der kan tage os af for tidligt fødte børn.

Pludselig stod jeg og behandlede mine egne børn.

Jeg behandlede mine børn i 26 dage. Der var op- og nedture. Men jeg kunne se, at de fik det bedre for hver dag, der gik.

Modermælk er altid første valg, og amning hjælper virkelig børnene med tage på.

De overlevede og begyndte at blive sunde. De er nu 16 måneder gamle og får stadig modermælk. De er lige så sunde som andre børn.

Sort te og honning efter fødslen

Jeg har arbejdet som læge for Læger uden Grænser de sidste fire år. På vores klinik i Dera Murad Jamali i Baluchistan ser jeg adskillige underernærede, for tidligt fødte og syge babyer hver dag.

Har du nogensinde set en nyfødt baby få sort te, honning og urter lige efter fødslen?

Har du nogensinde været vidne til en mor, der nægter at amme sit barn, fordi hun er overbevist om, at mælken kan gøre hendes barn syg? Det har du sikkert ikke, men det er hverdag her.

Det østlige Baluchistan, hvor vores projekt Dera Murad Jamali ligger, er et område af Pakistan med masser af underernærede børn.

Da jeg først kom hertil for at arbejde, var jeg virkelig chokeret. Det er overraskende, at der i et område, hvor der ikke er mangel på mad, er så mange underernærede børn.

For hurtige graviditeter

Hovedårsagen er den lokale sundhedspraksis. Mødrene arbejder ofte i markerne, og det betyder, at de ikke kan investere så meget tid i at tage sig af deres børn derhjemme. Mange kvinder har stort set ingen pauser imellem graviditeterne, og de føder derfor børn for tidligt.

Efter en kvinde har født et for tidligt født barn, bliver kvinden opfordret til at vente noget tid med at få det næste barn for at give kroppen en pause. Men det sker normalt ikke.

Mange mødre ammer ikke, og de ved ikke, hvordan man gør det ordentligt. Derfor får babyer ofte sort te, urter og pulveriseret mælk, som bliver fremstillet under uhygiejniske forhold.

Jeg håber, at denne praksis ændrer sig en dag. Der er et enormt behov for at ændre samfundets bevidsthed omkring, hvad ordentlig sundhed er. I Læger uden Grænser arbejder vi meget hårdt for at nå det mål.

”Jeg vil redde dem alle”

Mine børn er et eksempel på, at selv om et barn bliver født for tidligt – alvorligt underernæret og med lav fødselvægt – kan barnet blive reddet.

Men forældre skal i første omgang beskytte deres børn ved at tage dem til hospitalet i tide, give dem modermælk osv.

Når jeg i dag ser et nyfødt barn kæmpe for sit liv, minder det mig om mine trillinger.

Det føles som om, at jeg behandler mine egne børn hver eneste dag.

Jeg vil redde dem alle.”

Vores læge Tufail Ahmad er fra Pakistan og arbejder med behandling af underernæring på vores projekt i Baluchistan i den østlige del af Pakistan. 

Historier fra vores udsendte

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinge-epidemien i DR Congo: ”Landets børn er seje, men de er sårbare”

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

Mie Terkelsen

Gaza/Vestbredden

“Drengens far græd af glæde”

Læs mere

Irene Kruse

Libyen

Danske Irene i Libyen: Et umenneskeligt system

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Mozambique

Danske Ann i Mozambique – Befolkningen reparerer deres liv

Læs mere

Anna Lund

Grækenland

Anna er jordemoder på Lesbos: “Ingen vælger at føde i en flygtningelejr.”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

“Børnene har ikke kræfter til at spise”

Læs mere

Georgina Woolveridge

Irak

Jeg ønskede desperat at glemme barnet”

Læs mere

Heidi Christensen

Drop vaccinemodstanden og øg vaccineadgangen

Læs mere

Irene Kruse

Libyen

“Kvinder fortæller, de er blevet voldtaget, slået og udsat for tortur.

Læs mere