Ti år lang konflikt koster stadig liv

For ti år siden udbrød en konflikt, der har kostet 35.000 menneskeliv, revet familier fra hinanden og drevet millioner på flugt. En konflikt, der stadig raser, og som betyder, at børn vokser op uden adgang til skolegang, lægehjælp og uden ordentlig mad og drikke. I stedet vokser de op med risikoen for at blive forældreløse og for at blive tvunget ind i ægteskaber.

Vi er i det nordøstlige Nigeria. I staterne Borno, Adamawa og Yobe. Her har bevæbnede oppositionsgrupper udkæmpet voldelige kampe med militæret i et årti. Kampe, der har taget så hårdt på befolkningen, at flere millioner er drevet på flugt i deres eget land. Mennesker, der mangler ting som vand, et sted at sove, mad og lægehjælp.

Dem, der er tilbage, især børnene, betaler en høj pris. Læger uden Grænser har i flere år været til stede i området, og vores udsendte sygeplejerske Anni Fjord har med egne øjne set, hvad konflikten gør ved lokalbefolkningen. Og ved de helt små børn.

Især den lille to-årige Umma gjorde stort indtryk på Anni. ”Hun var underernæret, og hun kom ind med sin mor, der var højgravid. Hun havde tynde arme og ben.”

Hun har en forholdsvis stor mave, og hovedet syner også meget stort, fordi hun er så tynd, som hun er.”

Krisen er ikke ovre

Lille Umma er ikke det eneste barn i Nigeria, der lider af underernæring. Tusinder af børn mangler mad og drikke, og det bliver værre og værre. Med regnsæsonen fra juli til september forventes antallet af malariatilfælde at stige, og med det stiger niveauet af underernæring.

Fra januar til juni behandlede vi i en enkelt by i området over 1.500 børn for fejlernæring. En af udfordringerne med under- og fejlernærede børn er, at det kan være svært at få dem til at spise igen.

”Da Umma første gang skal spise, så er vi meget spændte på, hvordan hun tager imod det. De andre mødre rundt om os, de sidder og kigger med, for de har også hørt forklaringen.”

Jeg tror også, at de krydser fingre, som jeg gør, for jeg står i baggrunden og tænker: Åh Umma, spis nu det mad, så I kan komme godt hjem igen.”

Tusinder er drevet fra hus og hjem

Den voldelige konflikt får den dag i dag mennesker til at flygte fra deres hjem. Næsten to millioner er internt fordrevne, og mange vælger at flygte til nabolandene. Flere hundrede tusinder er afhængige af nødhjælp for at kunne overleve, og hele landsbyer flygter og bosætter sig i små områder på landet, der er kontrolleret af militæret. Her bliver de fanget på små områder, fordi det er usikkert at bevæge sig hjem igen.

Størstedelen af den internationale nødhjælp ankom for fire år siden, men der er fortsat alvorlige mangler på både lægehjælp, vand, husly og beskyttelse. Og det er kun behovene i de områder, som nødhjælpsorganisationerne har adgang til. Udover det findes der store arealer, der er kontrolleret af militante grupper, der ikke giver adgang til nødhjælpsorganisationer.

Man ved meget lidt om områderne uden for militærets kontrol. Det skyldes både den igangværende konflikt, trusler og ufremkommelige veje. FN vurderer, at flere end 800.000 mennesker bor i disse områder. Når Læger uden Grænser modtager patienter fra disse områder, ser vi tydeligt konsekvenserne af manglen på helt grundlæggende hjælp. For eksempel når mødre kommer ind med deres børn, der lider på grund af konflikten. Børn som lille Umma, som får en hel hospitalsafdeling til at krydse fingre.

”Man holder vejret, mens maden bliver ført op til Ummas mund. Og helt mirakuløst, så spiser hun med det samme,” fortæller Anni.

”Der var et lettelsens suk omkring os. Yes, hun tager det. Så var vi alle sammen glade. Umma overlever, og hun får det godt.”