Regnen er endelig stoppet efter to måneder, og nu blæser en tør vind, den berygtede Harmattan, som udtørrer huden og gør nætterne kolde.
Om morgenen har alle, der har mulighed for det, jakke eller hættetrøje på og er indsvøbt i sjaler. For en skandinav er morgengymnastik i 18 grader dog at foretrække frem for 28. Om eftermiddagen er der 35 grader. ’Winter is coming’, siger de.
Når vejret slår om, ser vi også som forventet et skift i sygdomme. Malaria, som fyldte vores hospital til bristepunktet med patienter, da jeg kom for to måneder siden, har nu langsomt sluppet sit tag. Det er sket i takt med, at der er færre myg.Helt fri for myg og malaria bliver vi dog ikke, for der findes mange vandhuller. Der er nu kun en tredjedel af patienter i forhold til, da malariasæsonen var på sit højeste, og alle havde brug for egen seng og den nødvendige behandling.Det er en fantastisk følelse, men det er også et nødvendigt pusterum for det udmattede personale.
Drengen gisper efter luft
En morgen bliver jeg kaldt til vores isolationstelt for at tilse en patient sammen med en af vores læger. I teltet har vi børn med mæslinger, en sygdom, som vi pludselig begynder at få flere tilfælde af. I en af sengene ligger en lille dreng og gisper anstrengt på sin mors ben.
Han kom hertil et par dage forinden, fordi han havde haft feber og forkølelse i nogle dage og fået udslæt i ansigtet. Om natten havde han pludselig fået det værre, og han ville heller ikke spise. Han er vågen, men døsig, og der er ingen tydelig kontakt.
Dødelig – og let at overse
Vi har haft nogle fald i antallet af smittede med mæslinger, men nu stiger tallet. Det er normalt i den her periode, når Harmatten blæser ind over, og det bliver koldere, fortæller vores indfødte kollegaer.
Mæslinger er meget smitsomt, hvis man ikke er vaccineret, og spreder sig som en løbeild. Den rammer især små børn, som ikke har haft sygdommen før. Lidt feber, hoste, forkølelse, røde øjne og lidt prikker i huden kan vel ikke være så farligt, kan man jo tro? Faren ved mæslinger er, at den påvirker immunforsvaret og kan give alvorlige infektioner som lungebetændelse, diarré og hjernebetændelse. I Maiduguri er immunforsvaret allerede svækket hos en stor del af befolkningen på grund af underernæring. Derfor kan et mæslingeudbrud få alvorlige konsekvenser.
Mæslingevaccination er derfor altid en central del af den forebyggende indsats ved katastrofer og er gennemført i Maiduguri tidligere.
Vi fandt ud af, at mange af de smittede kom fra sammeområde, og de fleste havde ikke fået vacciner mod mæslinger.
Det er en udfordring at vaccinere alle mennesker, for de bevæger sig konstant. Mange flygter internt i landet, og de bor på skift hos familie, venner eller i midlertidige boliger.
Kan ikke flyttes
Den lille dreng har fået en alvorlig lungebetændelse på grund af mæslinger, selv om han har fået antiotika. Vi behandler ham intravenøst med drop og ilt. Egentlig vil vi flytte ham til intensivafdelingen, men det er ikke muligt, fordi han risikerer at smitte alle de andre patienter. I stedet må vi behandle ham så godt som muligt i mæslingeteltet.
Næste morgen er hans vejrtrækning faldet noget til ro, og han vil gerne ammes igen. Forhåbentlig overlever han. Indtil nu er to ud af 50 patienter med mæslinger døde på grund af alvorlige lungebetændelser, og risikoen for flere dødsfald er desværre stor.
Mårten Larsson er læge og udsendt til Maiduguri i Nigeria. Det er hans anden udsendelse for Læger uden Grænser. Tidligere arbejdede han som børnelæge på et hospital i Bafata, Guinea-Bissau.