© Robin Meldrum/MSF

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

For knap to år siden talte Læger uden Grænser med den læge, som du måske kender fra dokumentarfilmen ”The Cave”. Dengang støttede Læger uden Grænser det hospital under krigen i Syrien, hvor hun var leder.

De fleste mennesker i det østlige Ghouta i Syrien levede dengang under jorden. Lægehjælp blev i stigende grad givet i kældre. Hvad der skete dernede tåler ikke dagens lys.

Arbejdet i The Cave

Den unge og selvsikre læge forklarede, at de seneste fem års belejring, bombninger og beskydninger havde været meget svære. De var dog intet i forhold til den seneste måned. Hun kunne knap nok finde ord til at beskrive situationen. Hendes hospital var blevet omdannet fra en fem-etagers bygning til kun at have kælderen i brug, da det i det mindste kunne give lidt beskyttelse i tilfælde af bombeangreb eller beskydninger.

I kælderen havde de sat flere operationsborde op, men den nærmeste intensivafdeling var flere kilometer væk, og vejen derhen var for farlig. Hun fortalte os om en bombning tæt på hospitalet. Syv mennesker mistede livet. Heraf 3 børn og 30 sårede blev hurtigt bragt til hospitalet.

Stor mangel på blod under krigen i Syrien

Da vi talte med hende, var hun fuldstændig udmattet. Hun og hendes kolleger havde foretaget 17 større operationer i de foregående 24 timer med begrænset udstyr. Hun fortalte, at en af patienterne var død. Men de 16 andre var heldigvis stabile.

Hun fortalte os, at blodtransfusioner havde været et af de største problemer. Den centrale blodbank var bare syv kilometer væk, men med de intense bombardementer og beskydninger kunne det lige så godt have ligget meget længere væk. De kunne uanset hvad ikke komme derhen. På hospitalet kunne en læge kun lave de mest basale undersøgelser før en transfusion, og de var ved at løbe tør for blod.

Tvunget til at bo under jorden

De fleste beboere boede under jorden i kældre eller improviserede shelters – indelukkede områder med enormt usunde leveforhold. Men lægen forklarede os, at hun blev nødt til at reducere antallet af normale konsultationer til et minimum for at gøre plads til de kritiske tilfælde.

Kampene og deres konsekvenser har været ekstraordinære. I løbet af de første to uger af offensiven blev mere end 300 mennesker såret, og mere end 70 døde blev hver dag bragt til de klinikker, som Læger uden Grænser har støttet. 15 klinikker, som Læger uden Grænser har støttet i området, var på daværende tidspunkt blevet ramt af bombardementer eller beskydninger. Fire personer blandt det sundhedspersonale, vi havde støttet, var blevet dræbt, og 20 såret.

Krigen i Syrien er beskidt

Mens vi i det store hele kender rædslernes omfang, er nogle detaljer stadig uklare. Men de peger på en konflikt, som ikke kun har været stor, men også beskidt. Vi kan ikke verificere detaljerne af de patienter, som blev bragt ind til behandling med vejrtrækningsbesvær og symptomer, der kunne stemme overens med udsættelse for kemiske stoffer på en af de klinikker, vi støttede. Vi kan heller ikke verificere historier om de skudsårede patienter, der blev behandlet af sundhedspersonale, vi har støttet, som siger, at de var mål for snigskytter inde i de oppositionskontrollerede områder.

Det, vi kan gøre, er at appellere til de stridende parter og deres støtter om, at de civile fanget inde i det østlige Ghouta hverken er legitime mål eller undværlige objekter i en stræben efter militær sejr. De skal ikke bruges som brikker i et spil af oppositionsgrupperne eller som retfærdiggørelse for en militær indsats af den syrisk ledede koalition.

Vi kan ikke blive ved med at se børn dø

Mens lægen gjorde klar til at gå tilbage til sine patienter, opsummerede hun situationen som ekstremt kritisk. Hendes ansatte var udmattede, og de havde svært ved at sove, fordi de enten blev vækket af kampene eller tilkomsten af nye patienter. De havde alle tabt sig, og måltiderne var små eller ikke-eksisterende. ”Det må stoppe,” sagde hun. ”Vi kan ikke blive ved med at se børn dø.”

Lægerne og sygeplejerskerne var ved at løbe tør for det meste, men de gjorde stadig deres arbejde så godt, som de kunne. De bør gøre os alle ydmyge.

Historier fra vores udsendte

Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Mie Terkelsen

Grækenland

Moria: Flere børn risikerer at miste livet

Læs mere
DR Congo

”Alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp”

Læs mere
Grækenland

”Jeg tror, at jeg skal dø nu,” siger hun til sin far

Læs mere

Kjeld Kromand

Grækenland

Kjeld på Lesbos: “Jeg får lyst til at give dem et kram”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere