Anna på Lesbos: “Ingen vælger at føde i en flygtningelejr”
Danske Anna Fowler Lund er udsendt til den græske ø Lesbos. Hun er jordemoder i en af de fem overfyldte lejre i Grækenland, der huser cirka 12.000 mennesker. Mange af dem kvinder og børn, der i flere år har siddet fast på de græske øer, som resultat af den aftale, EU lavede med Tyrkiet.
Anna vidste ikke, hvad der ventede hende, da hun tog afsted til det yderste af Europa – flygtningelejren Moria på Lesbos. Men hun havde en dog en forventning: At hun skulle hjælpe gravide kvinder med at komme igennem graviditeter.
For mange mennesker er flygtningene og lejrene på de græske øer et spørgsmål om politik og ydre grænser. For udsendte som Anna, handler arbejdet om at give børn en god start på livet, og om at give kvinderne tryghed og de bedste råd, under de svære omstændigheder. Og kvinderne har især et spørgsmål.
Problemerne er de samme som i Danmark. Kvinderne her får også kvalme og kaster op. Men hjemme i Danmark kan man sige: Har du prøvet at spise mandler og avocado? Det kan man bare ikke sige her. Her må man sige, at det kan jeg godt forstå, det er normalt, og det går over, når du har født, men vi kan ikke gøre så meget ved det.
For Anna handler det ikke om politik, det handler om mennesker og det handler om nødhjælp. Og især en kvinde har gjort indtryk på Anna. Hun ankom til lejren for et par dage siden. Hun er højgravid og kan føde når som helst.
“Man bliver indlogeret i etaper her, og hun var stadig i ankomstteltet. Der bor en masse mænd i det telt, der drikker alkohol om aftenen, og det er umuligt at sove. Hun kan gå i fødsel i nat. Men jeg kan bare ikke gøre noget som jordemoder.”
Det er en trist situation. Der burde ikke være noget menneske, der skal have det sådan. Det er der ingen, der fortjener.
I lejrene afventer beboerne, at deres asylansøgninger bliver behandlet, men forholdene gør ventetiden uudholdelig. Her er der mangel på lægehjælp, og lejrene huser langt flere, end de er bygget til. Uden for lejrene venter uledsagede børn, gravide kvinder og gamle sårbare mennesker. Med sig bærer de kroniske sygdomme, mentale lidelser og traumer. Flere af dem er ofre for tortur og seksuelle overgreb.
Anna og hendes kolleger hjælper de gravide kvinder så godt som muligt. Men fødslerne foregår på et græsk hospital.
“Det triste er, at der er ikke tolke ansat. Og hvis der er, er de sjældent med til en fødsel. Forestil dig en fødsel, hvor kvinden ikke forstår sproget. Hun skal igennem det uden at blive forklaret, hvad der sker. Det må være traumatisk.”
På Samos huser en lejr lige over 4000 mennesker. Den er lavet til at huse 648 personer. På Chios er der cirka 1300 i en lejr bygget til 1100. Og på Lesbos, hvor danske Anna arbejder, bor flere end 5000 i en lejr, der er bygget til cirka 3000 personer.
FANGET I HÅBLØSHED PÅ UBESTEMT TID
- Nu bor der over 12.000 mennesker i de græske lejre, som maksimalt kan huse 3.100 mennesker.
- Der er derfor hårdt brug fortelte, mad og lægehjælpog at evakuere de mest sårbare mennesker til fastlandet i Grækenland eller andre EU-lande.
Folk bor i sommertelte omgivet af skrald og afføring. Det er i disse omgivelser, at børn kommer til verden. Og i disse omgivelser forsøger Anna at hjælpe kvinder med helt almindelige graviditetsgener.
“Hvis en gravid kommer og har udflåd eller kløe, så kan jeg normalt forklare dem om god hygiejne, men det hjælper bare ikke her. Normalt kan jeg sige: Du skal sørge for at bruge håndbruseren efter toiletbesøg. Husk at skifte bind ofte, men det kan de ikke. Toilettet ligger måske et kvarter væk. Hvad siger man så?”
Lige nu er der skoldkopper i omløb i lejren på Lesbos, og det kan være farligt for gravide.
“Men hvor skal en gravid kvinde gå hen her for at undgå det? I bund og grund kan vi ikke noget ved det. Der er også mange, der har fnat. Men hvad skal man gøre? Hvis du bor mange familier i en containerlignende konstruktion, så er det bare svært.”
Ingen grænser for nødhjælp
Antallet af flygtninge, der er ankommet til de græske kyster, er faldet siden 2016, hvor aftalen mellem EU og Tyrkiet blev indgået, men flere end 5.000 mænd, kvinder og børn er ankommet siden januar 2019. De kommer fra krigshærgede lande som Afghanistan, Syrien, Irak og Congo. Mere end halvdelen er kvinder og børn. De kommer fra død og ødelæggelse og forsøger nu at starte nye liv i omgivelser, der kan være svære for almindelige mennesker at leve i.
Europarlamentsvalget handler for mange om ydre grænser. For os kender medicinsk nødhjælp ingen grænser. Vi hjælper flere tusinde mennesker, men i forbindelse med, at EU og Tyrkiet indgik aftalen om flygtninge, frasagde vi os støttemidler fra europæiske lande. Derfor har vi brug for din hjælp. Sammen kan vi sende flere som Anna ud i verden og hjælpe dem, der har mest brug for det.