Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.
© MSF
Luftfoto af stillehavsnationen Nauru. Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem på øen på ubestemt tid.

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Hundredvis af flygtninge og asylansøgere har siddet fanget i østaten Nauru i over fem år. De sidder fast i håbløshed – på ubestemt tid. Næsten en tredjedel har forsøgt at begå selvmord. Vores tolk Tahir har set, hvordan børn og voksne i Nauru har mistet lysten til at leve. Læs Tahirs øjenvidneberetning fra stillehavsøen.

Den unge teenagedreng ligger på sengen og ser op i loftet. Håret og skægget er vokset meget siden sidst. Han hører stemmer – dagligt. Drengen er blevet diagnosticeret med skizofreni og har en psykose.

Hans far er bange for, at drengen kan gøre skade på sig selv. Den selvskadende adfærd er blevet værre og værre.

Vores psykolog prøver forgæves at udveksle et par ord med den unge dreng, men det er helt umuligt at få kontakt.

Han registrerer slet ikke, at vi er til stede, men stirrer blot med et stift og opgivende blik – uden den mindste bevægelse.

Jeg ser på drengens ben og får øje på de røde, dybe kradsemærker. Det er skader, som han har påført sig selv.

Børn vil hellere dø end leve i Nauru

  • Det psykiske helbred for flygtninge og asylansøgere i Nauru er katastrofalt. Det er en af de værste mentale sundhedskriser, vi har set.
  • Næsten en tredjedel af de flygtninge og asylansøgere, som vi har tilset, har forsøgt at begå selvmord. 60 procent har tænkt på at tage deres eget liv, viser en rapport fra Læger uden Grænser. Børn ned til ni år har fortalt os, at de hellere vil dø end at leve i håbløshed i Nauru.
  • Vi har behandlet 208 flygtninge og asylansøgere i Nauru fra november 2017 til oktober 2018, hvor vi blev tvunget væk fra Nauru.
  • Hundredvis af asylansøgere og flygtninge i Nauru – heriblandt børn – har siddet fast i den lille østat i Stillehavet i mere end fem år – uden at vide, hvad der kommer til at ske med dem.
  • Det er Australien, som sender mennesker på flugt til Nauru og fastholder dem på øen i flere år.

Kilde: Læger uden Grænsers rapport “Indefinite Depair”

Fastholdt i håbløshed

Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Teenagedrengen er flygtet med sin familie fra Iran, fordi hans far er forfulgt, men det har ikke været muligt at få nogen hjælp fra de australske myndigheder.

I stedet er de havnet på stillehavsøen Nauru. Her bor de i små containerhuse i en lejr under forfærdelige forhold.

  • 2.132

    konsultationer med vores psykologer i Nauru.

  • 11

    måneder har vi hjulpet mennesker i Nauru.

Drengens kradsemærker og hallucinationer er skræmmende konsekvenser af den fastlåste situation, som han og mange af andre mennesker på flugt befinder sig i.

Jeg bliver enormt ked af at se, at han har det så dårligt. Og frustreret over, at ingen hjælper disse mennesker.

På et tidspunkt barberede han ikke bare sit skæg af, men også sine øjenbryn. Det er tydeligt, at det er et desperat råb om hjælp.

I begyndelsen var han en energisk og kvik teenagedreng med meget overskud. Ofte hjalp han læreren på sin skole i Nauru med at undervise de andre børn. Så det gjorde ondt at se, hvordan hans psykiske tilstand bare er blevet forværret i Nauru, og at han ikke er i stand til at gå i skole.

Gennem den psykologhjælp, som vi har fået lov til at yde til familien, er vi blevet vi klar over, hvor meget de frygtelige leveforhold i Nauru har påvirket ham.

Efter sessionerne med drengen tænker jeg meget over, om han nu vil kunne gøre mere skade på sig selv.

Hans far, som selv kæmpede med en svær depression, bliver nødt til at holde sig vågen det meste af natten for at passe på sin dreng.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Fanget i Nauru i mere end fem år

Jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at mennesker på flugt, som har været så meget igennem, skal opleve endnu flere grusomheder og systemsvigt. De fleste kommer fra Somalia, Libanon, Iran, Afghanistan, Sri Lanka, Myanmar – også børn og unge.

Når Læger uden Grænsers psykologer, psykiatere og ansatte ikke kan tilse menneskerne i lejren, er de simpelthen overladt til sig selv. Langt de fleste af dem har været der i mere end fem år.

Der er mange meldinger om selvmordsforsøg og selvskadende adfærd, men det er ikke altid let for Læger uden Grænser at komme ind og hjælpe der, hvor de fleste mennesker på flugt opholder sig.

Lejren er inddelt i tre områder, og specielt et af områderne er et lukket land for os. Det afholder os fra at tilbyde tiltrængt psykologisk hjælp.

Familier er blevet adskilt. Nogen er blevet anbragt i Australien, mens resten bliver tilbageholdt i Nauru. De aner ikke, hvad der skal ske med dem, eller hvornår de får lov til at være sammen igen.

De er spærret inde uden at have foretaget sig noget kriminelt. De har blot forsøgt at komme til Australien.

Det er helt forfærdeligt at være vidne til alt det, der foregår på øen. Især for børnene. De bliver udsat for forfærdelige forhold, omsorgssvigt og visse tilfælde overgreb.

Uden en stor forbedring i leveforholdene og de rettigheder mennesker på flugt på Nauru har, kan vi desværre kun forvente flere tragiske selvmordsforsøg og menneskelige ofre.

Tahir har arbejdet som tolk for Læger uden Grænser i Nauru fra november 2017 og seks måneder frem.

Vi er blevet tvunget væk fra Nauru

  • Læger uden Grænser har siden november 2017 ydet gratis psykologisk og psykiatrisk hjælp til asylansøgere, flygtninge og lokalbefolkningen. 
  • I oktober blev alle vores psykologiske projekter pludselig indstillet, efter myndighederne sagde, at der ikke længere var behov for vores hjælp. Vi fik 24 timer til at stoppe vores arbejde og forlade Nauru.
  • Læger uden Grænser fordømmer, at Naurus myndigheder har tvunget os ud af Nauru. Der er fortsat akut behov for vores hjælp. Det bør ikke være Læger uden Grænsers psykologer og psykiatere, der skal forlade Nauru – men i stedet de hundredvis af asylansøgere og flygtninge, som Australien har holdt fanget her i de seneste fem år. 
  • Læger uden Grænser mener, at asylansøgere og flygtninge skal evakueres fra Nauru med det samme, og at Australien skal stoppe med at sende mennesker på flugt til Nauru og fastholde dem her på ubestemt tid.

Historier fra vores udsendte

Muhanad brækkede sin hofte. Han fik hjælp af Læger uden Grænser i Egypten.
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Egypten

”Han troede, at de ville sætte ild til ham”

Læs mere
Kamma til Middelhavet.png

Kamma Skaarup

Middelhavet

Kammas dramatiske nat på Middelhavet: “Pludselig hører vi skrig i mørket”

Læs mere
En kvinde græder over sin otte måneder gamle søn, som er alvorligt syg i Bangladesh

Anni Fjord

Bangladesh

Sygeplejerske i verdens største flygtningelejr: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Marie Louise er uddannet antropolog, men er nu udsendt for Læger uden Grænser i DR Congo
Læger uden Grænser

Marie Louise Wright

DR Congo

Marie Louise redder liv på motorcykel: ”Det er det hele værd”

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

Den nyfødte dreng får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere
Tidligere var Moria-lejren et stoppested på vejen videre, men nu er lejren blevet en forfærdelig endestation, fortæller vores sygeplejerske Mie fra den græske ø Lesbos.

Mie Terkelsen

Grækenland

”Hun står bare og holder om mig og græder”

Læs mere

Pernille Miller

”Jeg tænkte, kan mennesker virkelig bo så tæt?

Læs mere

Mads Geisler

DR Congo

Lægen Mads fik ebola-vaccinen: ”Det føltes rart og sikkert”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Psykoterapi hjælper børnesoldater videre til et nyt liv

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

“Der skulle foretages kejsersnit – ellers ville moren og babyen dø”

Læs mere

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kejsersnit i mobillysets skær

Læs mere

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Et mirakel i Sydsudan: Pige angrebet af krokodille

Læs mere