Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.
© Læger uden Grænser
Luftfoto af stillehavsnationen Nauru. Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem på øen på ubestemt tid.

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Hundredvis af mennesker på flugt har siddet fanget i østaten Nauru i over fem år. De sidder fast i håbløshed – på ubestemt tid. Vores tolk Tahir har set, hvordan børn og voksne i Nauru har mistet lysten til at leve. Nu er Læger uden Grænser blevet smidt ud af Nauru og kan ikke længere hjælpe de traumatiserede mennesker. Læs Tahirs øjenvidneberetning fra stillehavsøen.

Den unge teenagedreng ligger på sengen og ser op i loftet. Håret og skægget er vokset meget siden sidst. Han hører stemmer – dagligt. Drengen er blevet diagnosticeret med skizofreni og har en psykose.

Hans far er bange for, at drengen kan gøre skade på sig selv. Den selvskadende adfærd er blevet værre og værre.

Vores psykolog prøver forgæves at udveksle et par ord med den unge dreng, men det er helt umuligt at få kontakt.

Han registrerer slet ikke, at vi er til stede, men stirrer blot med et stift og opgivende blik – uden den mindste bevægelse.

Jeg ser på drengens ben og får øje på de røde, dybe kradsemærker. Det er skader, som han har påført sig selv.

Børn vil hellere dø end leve i Nauru

  • Det psykiske helbred for asylansøgere og flygtninge i Nauru er frygteligt og er blevet forværret over de seneste måneder.
  • Mindst 78 patienter, som Læger uden Grænser har tilset, har haft selvmordstanker eller har forsøgt at tage deres eget liv. Børn ned til ni år har fortalt os, at de hellere vil dø end at leve i håbløshed i Nauru.
  • Næsten alle 900 asylansøgere og flygtninge i Nauru – heriblandt 115 børn – har siddet fast i den lille østat i Stillehavet i mere end fem år – uden at vide, hvad der kommer til at ske med dem.
  • Det er Australien, som sender mennesker på flugt til Nauru og fastholder dem på øen i flere år. 

Fastholdt i håbløshed

Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Teenagedrengen er flygtet med sin familie fra Iran, fordi hans far er forfulgt, men det har ikke været muligt at få nogen hjælp fra de australske myndigheder.

I stedet er de havnet på stillehavsøen Nauru. Her bor de i små containerhuse i en lejr under forfærdelige forhold.

Drengens kradsemærker og hallucinationer er skræmmende konsekvenser af den fastlåste situation, som han og mange af andre mennesker på flugt befinder sig i.

Jeg bliver enormt ked af at se, at han har det så dårligt. Og frustreret over, at ingen hjælper disse mennesker.

På et tidspunkt barberede han ikke bare sit skæg af, men også sine øjenbryn. Det er tydeligt, at det er et desperat råb om hjælp.

I begyndelsen var han en energisk og kvik teenagedreng med meget overskud. Ofte hjalp han læreren på sin skole i Nauru med at undervise de andre børn. Så det gjorde ondt at se, hvordan hans psykiske tilstand bare er blevet forværret i Nauru, og at han ikke er i stand til at gå i skole.

Gennem den psykologhjælp, som vi har fået lov til at yde til familien, er vi blevet vi klar over, hvor meget de frygtelige leveforhold i Nauru har påvirket ham.

Efter sessionerne med drengen tænker jeg meget over, om han nu vil kunne gøre mere skade på sig selv.

Hans far, som selv kæmpede med en svær depression, bliver nødt til at holde sig vågen det meste af natten for at passe på sin dreng.

Fanget i Nauru i mere end fem år

Jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at mennesker på flugt, som har været så meget igennem, skal opleve endnu flere grusomheder og systemsvigt. De fleste kommer fra Somalia, Libanon, Iran, Afghanistan, Sri Lanka, Myanmar – også børn og unge.

Når Læger uden Grænsers psykologer, psykiatere og ansatte ikke kan tilse menneskerne i lejren, er de simpelthen overladt til sig selv. Langt de fleste af dem har været der i mere end fem år.

Der er mange meldinger om selvmordsforsøg og selvskadende adfærd, men det er ikke altid let for Læger uden Grænser at komme ind og hjælpe der, hvor de fleste mennesker på flugt opholder sig.

Lejren er inddelt i tre områder, og specielt et af områderne er et lukket land for os. Det afholder os fra at tilbyde tiltrængt psykologisk hjælp.

Familier er blevet adskilt. Nogen er blevet anbragt i Australien, mens resten bliver tilbageholdt i Nauru. De aner ikke, hvad der skal ske med dem, eller hvornår de får lov til at være sammen igen.

De er spærret inde uden at have foretaget sig noget kriminelt. De har blot forsøgt at komme til Australien.

Det er helt forfærdeligt at være vidne til alt det, der foregår på øen. Især for børnene. De bliver udsat for forfærdelige forhold, omsorgssvigt og visse tilfælde overgreb.

Uden en stor forbedring i leveforholdene og de rettigheder mennesker på flugt på Nauru har, kan vi desværre kun forvente flere tragiske selvmordsforsøg og menneskelige ofre.

Tahir har arbejdet som tolk for Læger uden Grænser i Nauru fra november 2017 og seks måneder frem.

Sådan har vi hjulpet i Nauru

  • Læger uden Grænser har siden november 2017 ydet gratis psykologisk og psykiatrisk hjælp til asylansøgere, flygtninge og lokalbefolkningen. 
  • For nylig blev alle vores psykologiske projekter indstillet, efter myndighederne sagde, at der ikke længere var behov for vores hjælp og bad os om at forlade Nauru.
  • Læger uden Grænser fordømmer, at Naurus myndigheder har tvunget os ud af Nauru. Der er fortsat akut behov for vores hjælp. Det bør ikke være Læger uden Grænsers psykologer og psykiatere, der skal forlade Nauru – men i stedet de hundredvis af asylansøgere og flygtninge, som Australien har holdt fanget her i de seneste fem år. 
  • Læger uden Grænser mener, at asylansøgere og flygtninge skal evakueres fra Nauru med det samme, og at Australien skal stoppe med at sende mennesker på flugt til Nauru og fastholde dem her på ubestemt tid.

Historier fra vores udsendte

Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere
Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Tahir Bakhtiary

Nauru

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere
Tidligere var Moria-lejren et stoppested på vejen videre, men nu er lejren blevet en forfærdelig endestation, fortæller vores sygeplejerske Mie fra den græske ø Lesbos.

Mie Terkelsen

Grækenland

”Hun står bare og holder om mig og græder”

Læs mere

Pernille Miller

”Jeg tænkte, kan mennesker virkelig bo så tæt?

Læs mere

Mads Geisler

DR Congo

Lægen Mads fik ebola-vaccinen: ”Det føltes rart og sikkert”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Psykoterapi hjælper børnesoldater videre til et nyt liv

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

”Der skulle foretages kejsersnit – ellers ville moren og babyen dø

Læs mere

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kejsersnit i mobillysets skær

Læs mere

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Et mirakel i Sydsudan: Pige angrebet af krokodille

Læs mere
Sune-til-hjemmesiden.jpg

Sune Jauffred

Burundi

Fra Køge til traumecenter i Burundi

Læs mere
Christa til web.png

Christa Lomholt

Etiopien

To læger til 120 indlagte og svært underernærede børn

Læs mere
Læger uden Grænser

Thierry Saucier

Gaza/Vestbredden

I Gaza bliver knogler til støv

Læs mere
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

“Livmoren var sprængt – babyen lå frit ude i maven

Læs mere