”Han var min lille dreng”

Vores udsendte kommer ofte tæt på de børn og voksne, som de kæmper for at redde i felten. Det skete for vores sygeplejerske Anni, da hun var Etiopien. En 11-årig dreng havde brug for en operation – men forældrene var væk.

Vores sygeplejerske Anni kom tæt på den 11-årige dreng Paulus i Etiopien.
Anni og Paulus i Etiopien

Fra første dag var han ”min dreng”.

Det milde og dog forpinte ansigt tiltrak min opmærksomhed, da jeg en morgen gik min daglige runde på børneafdelingen.

Paulus på 11 år var lige ankommet med en leder fra kvindegruppen i en lille landsby ca. tre kilometer fra hospitalet. Hans højre arm var dobbelt så tyk som den venstre. Det væltede ud med betændelse fra overarmen.

Paulus havde en skæv gang, da han ikke kunne holde kroppen oprejst. Det gjorde for ondt. Han kiggede på mig med bedende øjne: Tag smerten fra mig, udstrålede han.

Tøjet var laset, ingen sko, lange sorte negle. Store udtørrede blodpletter på den lasede T-shirt.

Hvor var forældrene? Hvad var der sket?

Flygtet fra uroligheder

Paulus talte kun det lokale sprog gedefo. Det samme gjorde kvindelederen, så gennem en tolk fik vi stykket historien sammen.

Paulus var for ni måneder siden ankommet til landsbyen fra et andet distrikt, da deres hus, sammen med mange andre huse, var blevet brændt ned på grund af etniske uoverensstemmelser.

Dette betød også, at Paulus havde mistet sin daglige skolegang. Han var ankommet med sine fem søskende og forældre.

Som andre internt fordrevne boede de nu hos familiemedlemmer – hos moderens søster. De var heldige at have familie. Mange måtte bo i tomme bygninger, skoler, kirker eller opsatte telte.

Sådan hjælper vi i Etiopien

  • 80.000

    konsultationer og 6.000 børn behandlet for akut underernæring.

  • 103.000

    børn under 15 år vaccineret mod mæslinger.

  • 2,8

    millioner liter rent vand til mennesker i nød.

Tallene er fra august til december 2018

Ingen penge til lægehjælp

Da kaffehøsten startede for cirka to måneder siden, tog hans forældre og ældste søskende tilbage til deres oprindelige landsby for at tage del i kaffehøsten og tjene nogle penge. Paulus var blevet tilbage i huset med en lidt ældre søster og mad nok til, at de kunne klare sig et stykke tid.

For en måned siden var Paulus faldet på vej hjem fra vandstedet, hvor han netop havde fyldt et stort vandkar med vand og bar det over højre arm.

Han havde slået sig meget voldsomt, men udover søsteren havde der ikke været hjælp at hente. De kunne ikke tage til hospitalet, da de ingen penge havde.

Da smerterne blev for voldsomme, havde den kvindelige leder taget ham til Gedeb-hospital, hvor Læger uden Grænser blandt andet arbejdede på børneafdelingen.

Vi giver ham medicin

Lederen var blevet en nat, men måtte hjem til sin egen familie. Paulus blev efterladt alene på børneafdelingen, uden vi vidste, hvor resten af familien var. Han kom straks på smertestillende medicin og fik en høj dosis af antibiotika direkte ind i venen.

Vi var overbeviste om, at armen var brækket – måske i albueleddet, men vi kunne ikke sende ham afsted til det nærmeste sygehus med røntgenafdeling tre timers kørsel væk uden forældrenes tilladelse.

Efter to uger kom faderen på besøg, og vi fik arrangeret med sygehuset, at de kom afsted med en ambulance.
Da de ankom til røntgenafdelingen, fik de at vide, at de skulle komme tilbage næste dag, da apparatet ikke fungerede. De havde ingen penge til overnatning, så faderen tog sønnen med tilbage til Gedeb-sygehus.

På det tidspunkt var vi ved at lukke vores projekt i området. Vi sørgede for, at Paulus fik mere penicillin, men frygtede, at betændelsen havde bredt sig til knoglerne. Det kunne betyde, at Paulus måske en dag kunne miste armen.

Krise i Etiopien

  • Omkring 900.000 mennesker har været på flugt fra deres hjem som følge af voldelige konflikter i den sydlige del af Etiopien.
  • De mange mennesker er ofte samlet på meget lidt plads, hvilket giver grobund for smitsomme sygdomme som diarré og luftvejsinfektioner.
  • Læger uden Grænser er til stede i de berørte områder. Vi støtter hospitaler og klinikker, hvor vi yder medicinsk og psykologisk hjælp til ofrene.

Jeg tænker ofte på drengen

Vi fik både sygehuset og det lokale sundhedsministerium til at skrive breve til regionssygehuset, for at han om muligt kunne få videre behandling. Hvis armen var brækket, ville det betyde en operation.

Efter smerterne i Paulus’ arm fortog sig, fik jeg større og større smil fra ham på mine daglige hospitalsbesøg.

Sådan forlod vi Paulus.

Han var stadig indlagt på Gedeb-sygehus, da vi rejste derfra den 22. december.

Jeg tænker ofte på Paulus. Vil han være heldig at bevare begge arme? Vil han være heldig, at betændelsen ikke breder sig yderligere, eller vil han være heldig at blive opereret?

Vil han blive i stand til at hjælpe under kaffehøsten en dag – selv kun med en arm? Vil han og familien en dag være i stand til at vende hjem til deres distrikt, til deres jorde og genopbygge det nedbrændte hus og leve i fred og fordragelighed med deres naboer?

Jeg vil aldrig få vished.

Blå bog

  • Navn: Anni Fjord
  • Uddannelse: Sygeplejerske
  • Udsendt til: Etiopien, hvor hun har været medicinsk ansvarlig.
  • Erfaring: Adskillige udsendelser med Læger uden Grænser – blandt andet til Bangladesh, Nigeria og Yemen.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Historier fra vores udsendte

Irene-til-hjemmesiden.jpg

Irene Kruse

Libyen

“Kvinder fortæller, de er blevet voldtaget, slået og udsat for tortur.

Læs mere

Mårten Larsson

Nigeria

Livsfarlig sygdom forklædt som forkølelse

Læs mere

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Slangebid: Faren der lurer i græsset

Læs mere
Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Tahir Bakhtiary

Nauru

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Læs mere
Muhanad brækkede sin hofte. Han fik hjælp af Læger uden Grænser i Egypten.
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Egypten

”Han troede, at de ville sætte ild til ham”

Læs mere
Kamma til Middelhavet.png

Kamma Skaarup

Middelhavet

Kammas dramatiske nat på Middelhavet: “Pludselig hører vi skrig i mørket”

Læs mere
En kvinde græder over sin otte måneder gamle søn, som er alvorligt syg i Bangladesh

Anni Fjord

Bangladesh

Sygeplejerske i verdens største flygtningelejr: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Marie Louise er uddannet antropolog, men er nu udsendt for Læger uden Grænser i DR Congo

Marie Louise Wright

DR Congo

Marie Louise redder liv på motorcykel: ”Det er det hele værd”

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

Den nyfødte dreng får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere
Tidligere var Moria-lejren et stoppested på vejen videre, men nu er lejren blevet en forfærdelig endestation, fortæller vores sygeplejerske Mie fra den græske ø Lesbos.

Mie Terkelsen

Grækenland

”Hun står bare og holder om mig og græder”

Læs mere

Pernille Miller

”Jeg tænkte, kan mennesker virkelig bo så tæt?

Læs mere

Mads Geisler

DR Congo

Lægen Mads fik ebola-vaccinen: ”Det føltes rart og sikkert”

Læs mere