Alva Simpson White/MSF

“Drengens far græd af glæde”

Det seneste år er mere end 6.500 personer blevet skudt i Gaza. Skuddene smadrer knogler og efterlader huller i arme og ben på størrelser med håndflader. For sygeplejersken Mie Terkelsen har især en drengs kamp for at komme på benene igen gjort indtryk.

Det var en helt særlig dag, da den 13-årige dreng blev udskrevet, efter at have ligget i isolation i syv uger. Ikke alene havde drengen haft et brud på benet. Han kæmpede også med en multiresistent bakterie, der først skulle behandles, før der kunne opereres på bruddet.

”Hans ben så ud, som om det ikke var til at redde,” fortæller Mie.

Drengen lå alene på en stue uden fjernsyn – ude af stand til at passe sin skole. I stedet tegnede han tegninger til sygeplejerskerne. Det var hans underholdning.

”Han lå bare der på sit værelse uden at brokke sig. Mange her er aggressive og frustrerede. Han lå bare og tog imod alle vores stik. Hans far græd og var ude af den, men drengen klarede det så godt.”

Kirurger gør klar til at operere en patient, der er blevet skudt i benet.

Den bedste gave

På sin 14-års fødselsdag fik drengen den bedste gave, han kunne tænke sig.

”Vi udskrev ham på hans 14-års fødselsdag, og han fik det først at vide på dagen. Det var den største gave, vi kunne give ham. Han var meget lettet. Hans far græd igen, men denne gang af glæde.”

Men for drengengælder det samme problem, som gælder for de fleste patienter, der er blevet skudti Gaza.

Læger uden Grænsers klinik i Gaza.

”Problemet er, at de fleste har behov for meget kompliceret kirurgi for at hele ordentligt, så de har flere år med behandling foran sig. Det kræver meget specialiseret kirurgi, der ikke er til rådighed i Gaza,” siger Mie.

Men drengen er i bedring, og det ser ud til, at han kan beholde sit ben.

”Det går godt med ham, og han er ikke færdig med rekonstruktionen, men der er nu en mulighed for at operere ham. Så hans ben er reddet, indtil nu. Nu skal vi så behandle det brud, der egentlig var problemet.”

En fysioterapeut behandler et skudoffer.

En af mange

Drengen er en af mange med den samme type skade. Langt de fleste, der kommer ind på Læger uden Grænsers klinik, er blevet skudt i benene. Det sker typisk om fredagen, hvor demonstranter ugentligt går til hegnet, der adskiller Gaza og Israel. Det drejer sig primært om unge mænd – helt ned til 12-13 år, fortæller Mie.

”Vi behandler patienter, hvor der mangler et stykke af deres arm eller ben, der er under syv centimeter. Ellers må vi sende dem videre. Første gang man ser sådan et skudsår, er det ret vildt. Såret, hvor kuglen går ud, er på størrelse med en håndflade. Man kan se sener og knogler. Mange af dem jeg så til at starte med, dem ser jeg nu og tænker, det er så vildt, at det er helet. For da jeg kom, tænkte jeg: Det der heler aldrig.”

Venteværelset på Læger uden Grænsers klinik i Gaza.

Men bare, fordi såret er helet, betyder det ikke, at patienterne er færdigbehandlet. For at de kan komme til at fungere helt normalt igen, venter flere års fysioterapi og specialkirurgi. Imens kommer flere patienter ind ad døren hos Mie.

Heldigvis tager nogle af dem deres grædende far i hånden, tørrer glædestårerne af kinderne, og går ud af klinikken igen.

sådan arbejder læger uden grænser i gaza

Læger uden Grænser har udført omkring 3,000 operationer på mere end 1,700 patienter, der er blevet såret siden marts 2018.

Flere end 6,500 personer er blevet skudt af det seneste år.

Læger uden Grænser har lagt over 10,000 forbindinger det seneste år.

March of Return er en ugentlig demonstration, der foregår ved hegnet mellem Gaza og Israel.

På årsdagen for starten af demonstrationerne, den 30. marts, blev fire dræbt og 64 såret af skud.

Palæstina (Gaza/Vestbredden)

Indbyggere: 5,3 mio.

Forventet levealder m/k: 73/76 år

Børnedødelighed: 17 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2021: 392

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Palæstina (Gaza og Vestbredden) i 1989.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO