© Sara Creta/MSF

Danske Irene i Libyen: Et umenneskeligt system

Vi er i et detentionscenter i Libyen. Her er ikke plads til at ligge ned. De indsatte urinerer i flasker og spande. I en ny rapport fra Læger uden Grænser dokumenteres det, hvordan tilbageholdte flygtninge og migranter i det overfyldte Sabaa-detentionscenter lever under kummerlige vilkår.

Detentionscentret i Sabaa har omkring 300 indsatte. 100 af dem er børn. De fortæller, at de går flere dage uden mad ad gangen. Hver fjerde er fejlernæret. De bor under forhold, som danske Irene Kruse beskriver som umenneskelige.

“Da jeg besøgte Sabaa-detentionscentret var omkring 80 flygtninge og migranter låst inde i en celle, som de næsten aldrig fik mulighed for at komme ud af. Mange af dem fortalte mig, at cellen var så lille, at de måtte ligge to mennesker på en madras om natten, og der var kun et toilet.”

Flygtninge og migranter i dette center får ris eller pasta til middag. Måltiderne bliver delt af mange af de indsatte.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Irene har arbejdet som humanitær rådgiver i Libyen og har med egne øjne set, hvordan forholdene er. Hun har hørt historierne, og det fik hende til at handle.

”Vi besluttede den dag at uddele dobbelt rationer af supplerende mad, da flere af dem fortalte os, at de kun fik mad hver tredje dag. Det gjorde vi inde i cellen, og vi kunne knap nok bevæge os, mens vi uddelte rationerne.”

 Især en ung mand gjorde indtryk på Irene.

”En ung mand fra Cameroon, som var tydelig berørt af situationen, fortalte mig, at de fik mad to gange om ugen, som bestod af en skål med pasta, som syv mennesker måtte dele – han tog to håndfulde og så var det slut. Han følte sig desperat og var bange for at dø. Den livstruende situation i centreret er blot et symptom på et umenneskeligt system, som tager alt kontrol og værdighed fra flygtninge og migranter,” fortæller Irene.

En skål deles af mellem fem til ti personer.

Irenes oplevelser er en del af et større problem.

”Det vi ser i det her detentionscenter, er symptomatisk for en ukontrolleret og skødesløs handling, der ikke kan retfærdiggøres, og som risikerer at koste flygtninge og migranters liv,” siger Karline Kleijer, katastrofechef for Læger uden Grænser.

”Vi taler om basale behov for at opretholde menneskeliv. Hvis adgang til mad, ly og livsvigtige ydelser ikke kan tilbydes på en vedvarende og passende facon, så burde disse mennesker løslades.”

Manglen på mad er langt fra det eneste problem i centrene. Hør Læger uden Grænsers præsident, Joanne Liu, fortælle om voldtægter, overgreb og tortur i centrene.

Vi er fortsat til stede i Libyen, og vi gør alt, hvad vi kan for at yde medicinsk nødhjælp til dem, der har mest brug for det.

Du kan støtte vores arbejde ude i verden her. Sammen redder vi liv.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Læs hele rapporten om forholdene i centrene her:

Historier fra vores udsendte

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Læger uden Grænser

Dorte Møller Hansen

Bangladesh

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinger i DR Congo: ”Landets børn er seje, men sårbare”

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

Mie Terkelsen

Gaza/Vestbredden

“Drengens far græd af glæde”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Mozambique

Danske Ann i Mozambique – Befolkningen reparerer deres liv

Læs mere

Anna Lund

Grækenland

Anna er jordemoder på Lesbos: “Ingen vælger at føde i en flygtningelejr.”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

“Børnene har ikke kræfter til at spise”

Læs mere

Georgina Woolveridge

Irak

Jeg ønskede desperat at glemme barnet”

Læs mere