© Sara Creta/MSF

Danske Irene i Libyen: Et umenneskeligt system

Vi er i et detentionscenter i Libyen. Her er ikke plads til at ligge ned. De indsatte urinerer i flasker og spande. I en ny rapport fra Læger uden Grænser dokumenteres det, hvordan tilbageholdte flygtninge og migranter i det overfyldte Sabaa-detentionscenter lever under kummerlige vilkår.

Detentionscentret i Sabaa har omkring 300 indsatte. 100 af dem er børn. De fortæller, at de går flere dage uden mad ad gangen. Hver fjerde er fejlernæret. De bor under forhold, som danske Irene Kruse beskriver som umenneskelige.

“Da jeg besøgte Sabaa-detentionscentret var omkring 80 flygtninge og migranter låst inde i en celle, som de næsten aldrig fik mulighed for at komme ud af. Mange af dem fortalte mig, at cellen var så lille, at de måtte ligge to mennesker på en madras om natten, og der var kun et toilet.”

Flygtninge og migranter i dette center får ris eller pasta til middag. Måltiderne bliver delt af mange af de indsatte.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Irene har arbejdet som humanitær rådgiver i Libyen og har med egne øjne set, hvordan forholdene er. Hun har hørt historierne, og det fik hende til at handle.

”Vi besluttede den dag at uddele dobbelt rationer af supplerende mad, da flere af dem fortalte os, at de kun fik mad hver tredje dag. Det gjorde vi inde i cellen, og vi kunne knap nok bevæge os, mens vi uddelte rationerne.”

 Især en ung mand gjorde indtryk på Irene.

”En ung mand fra Cameroon, som var tydelig berørt af situationen, fortalte mig, at de fik mad to gange om ugen, som bestod af en skål med pasta, som syv mennesker måtte dele – han tog to håndfulde og så var det slut. Han følte sig desperat og var bange for at dø. Den livstruende situation i centreret er blot et symptom på et umenneskeligt system, som tager alt kontrol og værdighed fra flygtninge og migranter,” fortæller Irene.

En skål deles af mellem fem til ti personer.

Irenes oplevelser er en del af et større problem.

”Det vi ser i det her detentionscenter, er symptomatisk for en ukontrolleret og skødesløs handling, der ikke kan retfærdiggøres, og som risikerer at koste flygtninge og migranters liv,” siger Karline Kleijer, katastrofechef for Læger uden Grænser.

”Vi taler om basale behov for at opretholde menneskeliv. Hvis adgang til mad, ly og livsvigtige ydelser ikke kan tilbydes på en vedvarende og passende facon, så burde disse mennesker løslades.”

Manglen på mad er langt fra det eneste problem i centrene. Hør Læger uden Grænsers præsident, Joanne Liu, fortælle om voldtægter, overgreb og tortur i centrene.

Vi er fortsat til stede i Libyen, og vi gør alt, hvad vi kan for at yde medicinsk nødhjælp til dem, der har mest brug for det.

Du kan støtte vores arbejde ude i verden her. Sammen redder vi liv.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Læs hele rapporten om forholdene i centrene her:

Historier fra vores udsendte

Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere
Udlevering af medicin i Syrien

Tina Holst Nielsen

Syrien

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen

Astrid Opstrup

Yemen

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere
Jordemoder hjælper fordrevne mennesker i Nigeira
Nigeria

Jordemoder i Nigeria fortæller: Læger uden Grænser reddede min bror – nu redder jeg andre

Læs mere
Palæstina (Gaza/Vestbredden)

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Kasper i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
Brand i flygtningelejr Moria

Mie Terkelsen

Moria er det værste, jeg har oplevet

Læs mere
msf flag

Kamma Skaarup

Skal jeg voldtages for at passe mit arbejde?

Læs mere

Mads Møldrup

Sydsudan

Mads i Sydsudan: ”Vi har ikke set det værste af coronavirus endnu”

Læs mere