Danske Irene i Libyen: Et umenneskeligt system
Vi er i et detentionscenter i Libyen. Her er ikke plads til at ligge ned. De indsatte urinerer i flasker og spande. I en ny rapport fra Læger uden Grænser dokumenteres det, hvordan tilbageholdte flygtninge og migranter i det overfyldte Sabaa-detentionscenter lever under kummerlige vilkår.
Detentionscentret i Sabaa har omkring 300 indsatte. 100 af dem er børn. De fortæller, at de går flere dage uden mad ad gangen. Hver fjerde er fejlernæret. De bor under forhold, som danske Irene Kruse beskriver som umenneskelige.
“Da jeg besøgte Sabaa-detentionscentret var omkring 80 flygtninge og migranter låst inde i en celle, som de næsten aldrig fik mulighed for at komme ud af. Mange af dem fortalte mig, at cellen var så lille, at de måtte ligge to mennesker på en madras om natten, og der var kun et toilet.”
Irene har arbejdet som humanitær rådgiver i Libyen og har med egne øjne set, hvordan forholdene er. Hun har hørt historierne, og det fik hende til at handle.
”Vi besluttede den dag at uddele dobbelt rationer af supplerende mad, da flere af dem fortalte os, at de kun fik mad hver tredje dag. Det gjorde vi inde i cellen, og vi kunne knap nok bevæge os, mens vi uddelte rationerne.”
Især en ung mand gjorde indtryk på Irene.
”En ung mand fra Cameroon, som var tydelig berørt af situationen, fortalte mig, at de fik mad to gange om ugen, som bestod af en skål med pasta, som syv mennesker måtte dele – han tog to håndfulde og så var det slut. Han følte sig desperat og var bange for at dø. Den livstruende situation i centreret er blot et symptom på et umenneskeligt system, som tager alt kontrol og værdighed fra flygtninge og migranter,” fortæller Irene.
Irenes oplevelser er en del af et større problem.
”Det vi ser i det her detentionscenter, er symptomatisk for en ukontrolleret og skødesløs handling, der ikke kan retfærdiggøres, og som risikerer at koste flygtninge og migranters liv,” siger Karline Kleijer, katastrofechef for Læger uden Grænser.
”Vi taler om basale behov for at opretholde menneskeliv. Hvis adgang til mad, ly og livsvigtige ydelser ikke kan tilbydes på en vedvarende og passende facon, så burde disse mennesker løslades.”
Manglen på mad er langt fra det eneste problem i centrene. Hør Læger uden Grænsers præsident, Joanne Liu, fortælle om voldtægter, overgreb og tortur i centrene.
Vi er fortsat til stede i Libyen, og vi gør alt, hvad vi kan for at yde medicinsk nødhjælp til dem, der har mest brug for det.
Du kan støtte vores arbejde ude i verden her. Sammen redder vi liv.
Læs hele rapporten om forholdene i centrene her: