© MSF/Pablo Garrigos
En skolegård i det centrale Beira.

Danske Ann i Mozambique – Befolkningen reparerer deres liv

Normalt er kystbyen Beira i det østlige Mozambique en charmerende by. Lange strande strækker sig foran Det Indiske ocean. Skyggefulde gader snor sig, og beplantede træer giver lidt skygge for den bagende sol. Eller sådan var det, før cyklonen Idai raserede kystbyen, fortæller danske Ann Mills, der arbejder for Læger uden Grænser i det katastroferamte område.

”Træerne er flået i stykker. Grenene er revet af, og der er ikke et blad tilbage. Hvis de da ikke er væltet og har taget mure og rækværk med sig. Mange huse har fået flået taget helt eller delvist af, og elkablerne hænger mange steder mismodigt ned på fortovet. Og efter den voldsomme vind kom regnen, som stod ind i husene, og skyllede alt med sig.”

En indbygger i Munhava-distriktet går ind af sin hoveddør.

Mens nødhjælpen til ofrene strømmer ind, arbejder Beiras indbyggere tålmodigt på at genopbygge deres by og liv. Og der er nok at tage fat på. 468 personer er døde. Tusinder tilskadekomne. 90 procent af den store by er ødelagt. Hundrede tusinder mennesker står uden hus og hjem, og mange af dem samles lige nu i lejre. På trods af katastrofens massive omfang, ser Ann indbyggernes vilje til at komme videre overalt.

Træer der er revet op med roden, dækker vejene flere steder i Beira.

”Grene og blade er samlet i bunker, sandet er kørt tilbage på stranden, tagene er mange steder dækket af presenninger eller er allerede under reparation. Folk går på arbejde, og nogle skoler er i gang igen. Og mange steder i byen fungerer gadelygterne, hvilket gør en stor forskel. Natten starter kl. 6, og den er mørk,” fortæller hun.

Her er et tag faldet sammen på et sundhedscenter.

Nu skyller kolera indover Beira

De hårdt prøvede indbyggere i den plagede by står nu over for en ny udfordring.
Den livsfarlige sygdom kolera er brudt ud, og Læger uden Grænser behandler lige nu hundredvis af patienter hver dag. Selvom det er en udfordrende situation, fungerer indsatsen.

”Sundhedscentrene modtager kolera-patienter og behandler dem, og sundhedsarbejderne kommer ud i lokalområderne og lærer folk at håndtere drikkevand og fødevarer og behandler de folk, som alligevel bliver syge,” fortæller Ann.

Indbyggere står i kø til en af Læger uden Grænsers mobilklinikker.

Mange steder i området er det tæt på umuligt at komme frem, og så må man finde alternative løsninger.

”Der er en fyr, som organiserer transport af medicin og udstyr i både langs kysten. Der er masser af byggearbejde i gang, og vi genopbygger sundhedscentre og hospitalet, samtidig med at der indrettes midlertidige sengepladser på bænke og madrasser til kolera-patienterne.”

Flere af vores lokale ansatte, der selv har mistet både ejendele og hjem, knokler ufortrødent for at hjælpe ofrene.

”Der er stadig rester af forskrækkelse og traumer, og nu er de simpelthen trætte, fordi de skal arbejde så hårdt, men de klager sjældent eller aldrig.”

Det på trods af, at huse falder sammen om ørerne på dem.

Et hærget sundhedscenter i Buzi-distriktet.

”En af vores chauffører kørte en omvej for at vise mig sin brors hus. Et pænt, stort hus i to etager, som nærmest var imploderet. Broren, en ældre mand, nægtede at forlade sit hus, men hans to voksne sønner løftede ham ud i bilen og kørte ham i sikkerhed. Og kort efter faldt resten af taget og hele førstesalen, gennemvåd, som den var, ned i stueplan. Den lille have rundt om huset er fyldt med væltede træer, hvor under man lige kan ane familiens totalsmadrede bil.”

Huset er et af de cirka 130.000 huse i kystbyen Beira, der er ødelagt. Den gamle mand slutter sig til de flere hundredetusinde, der nu står uden hjem. Imens arbejder Ann og hendes kollegaer videre. Ofrene skal have hjælp, og det får de.

Du kan også hjælpe dem. Støt vores arbejde i Mozambique, ved at klikke på knappen nedenfor.

Historier fra vores udsendte

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Læger uden Grænser

Dorte Møller Hansen

Bangladesh

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinger i DR Congo: ”Landets børn er seje, men sårbare”

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

Mie Terkelsen

Gaza/Vestbredden

“Drengens far græd af glæde”

Læs mere