© MSF/Pablo Garrigos
En skolegård i det centrale Beira.

Danske Ann i Mozambique: Befolkningen reparerer deres liv

Normalt er kystbyen Beira i det østlige Mozambique en charmerende by. Lange strande strækker sig foran Det Indiske ocean. Skyggefulde gader snor sig, og beplantede træer giver lidt skygge for den bagende sol. Eller sådan var det, før cyklonen Idai raserede kystbyen, fortæller danske Ann Mills, der arbejder for Læger uden Grænser i det katastroferamte område.

”Træerne er flået i stykker. Grenene er revet af, og der er ikke et blad tilbage. Hvis de da ikke er væltet og har taget mure og rækværk med sig. Mange huse har fået flået taget helt eller delvist af, og elkablerne hænger mange steder mismodigt ned på fortovet. Og efter den voldsomme vind kom regnen, som stod ind i husene, og skyllede alt med sig.”

En indbygger i Munhava-distriktet går ind af sin hoveddør.

Mens nødhjælpen til ofrene strømmer ind, arbejder Beiras indbyggere tålmodigt på at genopbygge deres by og liv. Og der er nok at tage fat på. 468 personer er døde. Tusinder tilskadekomne. 90 procent af den store by er ødelagt. Hundrede tusinder mennesker står uden hus og hjem, og mange af dem samles lige nu i lejre. På trods af katastrofens massive omfang, ser Ann indbyggernes vilje til at komme videre overalt.

Træer der er revet op med roden, dækker vejene flere steder i Beira.

”Grene og blade er samlet i bunker, sandet er kørt tilbage på stranden, tagene er mange steder dækket af presenninger eller er allerede under reparation. Folk går på arbejde, og nogle skoler er i gang igen. Og mange steder i byen fungerer gadelygterne, hvilket gør en stor forskel. Natten starter kl. 6, og den er mørk,” fortæller hun.

Her er et tag faldet sammen på et sundhedscenter.

Nu skyller kolera indover Beira

De hårdt prøvede indbyggere i den plagede by står nu over for en ny udfordring.
Den livsfarlige sygdom kolera er brudt ud, og Læger uden Grænser behandler lige nu hundredvis af patienter hver dag. Selvom det er en udfordrende situation, fungerer indsatsen.

”Sundhedscentrene modtager kolera-patienter og behandler dem, og sundhedsarbejderne kommer ud i lokalområderne og lærer folk at håndtere drikkevand og fødevarer og behandler de folk, som alligevel bliver syge,” fortæller Ann.

Indbyggere står i kø til en af Læger uden Grænsers mobilklinikker.

Mange steder i området er det tæt på umuligt at komme frem, og så må man finde alternative løsninger.

”Der er en fyr, som organiserer transport af medicin og udstyr i både langs kysten. Der er masser af byggearbejde i gang, og vi genopbygger sundhedscentre og hospitalet, samtidig med at der indrettes midlertidige sengepladser på bænke og madrasser til kolera-patienterne.”

Flere af vores lokale ansatte, der selv har mistet både ejendele og hjem, knokler ufortrødent for at hjælpe ofrene.

”Der er stadig rester af forskrækkelse og traumer, og nu er de simpelthen trætte, fordi de skal arbejde så hårdt, men de klager sjældent eller aldrig.”

Det på trods af, at huse falder sammen om ørerne på dem.

Et hærget sundhedscenter i Buzi-distriktet.

”En af vores chauffører kørte en omvej for at vise mig sin brors hus. Et pænt, stort hus i to etager, som nærmest var imploderet. Broren, en ældre mand, nægtede at forlade sit hus, men hans to voksne sønner løftede ham ud i bilen og kørte ham i sikkerhed. Og kort efter faldt resten af taget og hele førstesalen, gennemvåd, som den var, ned i stueplan. Den lille have rundt om huset er fyldt med væltede træer, hvor under man lige kan ane familiens totalsmadrede bil.”

Huset er et af de cirka 130.000 huse i kystbyen Beira, der er ødelagt. Den gamle mand slutter sig til de flere hundredetusinde, der nu står uden hjem. Imens arbejder Ann og hendes kollegaer videre. Ofrene skal have hjælp, og det får de.

Du kan også hjælpe dem. Støt vores arbejde i Mozambique, ved at klikke på knappen nedenfor.

Historier fra vores udsendte

Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere

Solveig i Afghanistan: “I øjeblikket har vi 50 børn fordelt på 20 senge

Læs mere

Tine Heede

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Læs mere
Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere
Udlevering af medicin i Syrien

Tina Holst Nielsen

Syrien

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Fødselsklinik i Yemen
Astrid Opstrup udsendt for Læger uden Grænser

Astrid Opstrup

Astrid i Yemen: ”Hun rystede af kramper i venteværelset – vi skulle have det barn ud af hende!

Læs mere
Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere