Ali Lapetina/MSF

Amerikanske plejehjem hårdt ramt af COVID-19

Ældre er særligt sårbare over for COVID-19. Og desværre har smitten ramt plejehjem flere steder i USA. Så hårdt, at vi nu har sat ind med hjælp i to delstater.

COVID-19 på plejehjem i USA
Her underviser vi personalet på et plejehjem i Michigan, USA, i at iføre sig beskyttelsesudstyr.

COVID-19-pandemien har et ekstremt hårdt tag i USA. Over 7 millioner mennesker er smittet, og flere end 200.000 er døde af virussen. Og ligesom i resten af verden er de ældre en særligt udsat gruppe, som vi skal tage ekstra hånd om.

Desværre har USA oplevet, at smitten er kommet inden for døren på mange plejehjem. Netop her er der forhøjet risiko for smittespredning, fordi beboerne bor tæt sammen og derudover rammes hårdere, da de i forvejen er svækkede. Det har kostet menneskeliv. Derfor har vi i Læger uden Grænser, som kun sjældent opererer i USA, sat ind med hjælp til plejehjem i delstaterne Michigan og Texas.

Personale i farezonen

På flere end 50 plejehjem i Michigan har hold bestående af sygeplejerske og specialister, der hjælper med at håndtere stress og forbedre den mental sundhed, hjulpet til. De har trænet personalet i at forebygge smitte, givet teknisk støtte og hjulpet både personale og ældre med de psykiske udfordringer, der følger med at overholde restriktioner, være endnu mere isoleret og håndtere det yderligere pres, der uundgåeligt er dukket op.

”Personalet er i farezonen, når de udfører deres direkte arbejde med de ældre såsom at give dem mad, pleje dem eller flytter dem. Men der er også den følelsesmæssige stress, som de har båret rundt på i mere end fem måneder. Ikke alene har de været på overarbejde, fordi der har manglet personale. De har også oplevet sorg, når deres beboere bliver smittet med virussen og dør, for det er de mennesker, de har kendt og plejet i årevis,” fortæller vores infektionssygeplejerske i USA, Kira Smith.

Kampen mod COVID-19 fortsætter i Texas

Vores arbejde og erfaringer fra Michigan er nu også ved at blive rullet ud i Texas.

”De ældre er blandt de mest sårbare over for sygdommen,” siger Whitney Ward, som koordinerer vores nødberedskab i USA.

”Vores program i Houston, Texas, skal vurdere behovene på de plejecentre, der er, og se, hvor Læger uden Grænser kan tilføre værdi i områderne inden for personalets mentale sundhed og infektionskontrol,” fortsætter hun.

I Michigan var der i midten af juni 66.000 smittede og flere end 6.000 døde. Næsten 2.000 dødsfald var sket på plejehjem.

Også i Texas er flere end 30 procent af dem, der har mistet livet til COVID-19 mellem marts og september, ældre på plejehjem. Flere end 23.000 ældre på statens 1.093 plejehjem er testet positive.

Danmarks Indsamling sikrer lægehjælp til børn i Mosul

Vaccine-hamstring: Det er usolidarisk, forlænger pandemien og skaber mutationer

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Danmark booster, mens vacciner er en mangelvare i store dele af verden

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19

Nødhjælp i pandemiens skygge: Et år med COVID-19

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner