Året i billeder 2019
© Moises Saman / Magnum Photos
Vi har udvalgt nogle af de stærke billeder fra året, der gik. Kom med på et udpluk af vores projekter fra konfliktzoner i Yemen til cyklonramte Mozambique.
Et hold af vores sundhedsformidlere går fra dør til dør i Nueva Capital for at informere beboerne om vores sundhedsydelser på lokale klinikker, herunder behandling af ofre for vold. Honduras, februar 2019. Foto: Læger uden Grænser/Christina Simons En mand forsøger med sit barn på skulderen at hoppe på et tog på vej mod nord gennem Mexico. December 2018. Foto: Christina Simons/Læger uden Grænser Ana er fra Guerrero – et af Mexicos mest voldelige områder. Af frygt for de væbnede grupper, der har hærget hendes landsby, tør hun ikke vise sit ansigt. Mexico, februar 2019. Foto: Juan Carlos Tomasi Vores sygeplejerske Svitlana undersøger patienten Tetiana, 54, i byen Vodiane. Den mobile klinik i byen ligger i et forladt hus uden elektricitet. Ukraine, februar 2019. Foto: Nico Dauterive/Læger uden Grænser Den 27-årige rohingya Sawkina kommer sig efter et brækket benet. Selvom hun er født og opvokset i Malaysia, har hun ikke malaysisk statsborgerskab. Som fraskilt kvinde i et konservativt samfund må hun forsørge sig selv og sin 13-årige datter med hjælp fra sine forældre. Malaysia, april 2019. Foto: Arnaud Finistre En mand kigger ned ad trappeopgangen i en bygning, der udgør dele af det tidligere Turin Winter Olympics Village. Her bor hundrede flygtninge og migranter under svære levevilkår. Læger uden Grænser har et projekt, der fremmer beboernes adgang til lokal lægehjælp. Turin, Italien, marts 2019. Foto: Læger uden Grænser/Giuseppe La Rosa Et barn sidder ved nogle granater i Mawza ca. 45 minutters kørsel øst for Mocha. Taiz, Yemen, december 2018. Foto: Agnes Varraine-Leca/Læger uden Grænser Vores ortopædkirurg Maria Teresa Ingalla undersøger røntgenbillederne fra en patient, der er blevet såret af et skud i maven. Al-Salakhana-hospitalet, Hodeidah, Yemen, april 2019. Foto: Agnes Varraine-Leca/Læger uden Grænser Kirurger diskuterede, hvor de skulle lægge det første snit i benet på Yousri, der havde brug for en knogletransplantation. Han blev skudt under demonstrationer i Gaza i juli 2018. Al-Awda-hospitalet, Palæstina, januar 2019. Foto: Jacob Burns/Læger uden Grænser Ahmed, en palæstinenser på 38 år, som blev såret af skud den 14. maj 2018. Han kigger rundt i en forladt bygning med sine børn. Palæstina, april 2019. Foto: Mohammed ABED Eyad, en palæstinensisk musiker på 23 år, som blev skudt og såret i Gaza den 14. maj 2018. Han spiller på en krykke, som han har lavet om til en fløjte under en optræden for en amatør-teatergruppe. Palæstina, april 2019. Foto: Mohammed ABED Vores jordemoder Josianne og sygeplejerske Nagham hjalp Alaa til verden på fødselscentret på Rafik Hariri University hospitalet drevet af Læger uden Grænser. Den lille dreng vejer 3 kg og er 51 centimeter lang. Både han og moren har det godt. Beirut, Libanon, april 2019. Foto: Severine Sajous/Læger uden Grænser En mor og hendes nyfødte hjælpes tilbage til Nduta-flygtningelejren. Der var komplikationer ved fødslen, og derfor blev moderen henvist til Kibondo-hospitalet for at føde sit barn. Tanzania, november 2018. Foto: Læger uden Grænser/Pierre-Yves Bernard Sygeplejersken Denise og andre af vores ansatte kontrollerer de vitale tegn hos et barn, der er blevet indlagt på vores hospital i Malakal i Sydsudan. Marts 2019. Foto: Læger uden Grænser/Igor Barbero “Maria”, en sexarbejder fra Dedza, var udsat for vold fra en af sine kunder. Maria modtog udførlig forebyggende behandling for hiv og seksuelle og reproduktive sundhedsydelser på vores projekt for sexarbejdere i Dezda. Malawi, januar 2019. Foto: Isabel Corthier/Læger uden Grænser En gruppe af sexarbejdere taler med vores sygeplejerske Chrissie Nasiyo på en mobilklinik i Nsanje. Malawi, januar 2019. Foto: Isabel Corthier/Læger uden Grænser Cyklonen Idai hærgede tre lande under sin rasen. Her ses resterne af byen Buzi. Mozambique, marts 2019. Foto: Læger uden Grænser/Pablo Garrigos Sultne børn fisker i kolera-inficeret vand i kølvandet på cyklonen Idai. Nhamatanda-distriktet, Mozambique, april 2019. Foto: Mohammad Ghannam/Læger uden Grænser Mahamed tager sin datter til Kieke i Zakouma National Park, hvor Læger uden Grænsers vaccinationshold leder efter nomade-familier for at vaccinere dem mod mæslinger. Tchad, april 2019. Foto: Juan Haro Vi vaccinerer mod mæslinger ved en vaccinationspost sat op i skyggen fra træerne i landsbyen Mina. Am Timan-distriktet. Tchad, april 2019. Foto: Juan Haro Sygeplejerske Bárbara García og hendes lille patient Nyamach leger med en ballon lavet af en gummihandske på Læger uden Grænsers hospital i Ulang i det nordøstlige Sydsudan. April 2019. Foto: Igor Barbero/Læger uden Grænser Et lille barn bliver undersøgt af vores medicinske teamleder Benjamin Collins på en mobilklinik i landsbyen Ying. Klinikken ligger tæt på Læger uden Grænsers hospital i Ulang i det nordøstlige Sydsudan. April 2019. Foto: Igor Barbero/Læger uden Grænser Børn af familier på flugt mødes ved en gammel byggeplads, der skulle være blevet til den nye emir i Ankas palads. I stedet huser det nu familier på flugt. Zamfara state, Nigeria, juli 2019. Foto: Benedicte Kurzen/NOOR Børn og voksne venter på konsultation uden for modtagezonen på Læger uden Grænsers hospital i Haydan. Saada, Yemen, april 2019. Foto: Agnes Varraine-Leca/Læger uden Grænser En kvinde og hendes barn i lejren for internt fordrevne i Saada, Yemen. April 2019. Foto: Agnes Varraine-Leca/Læger uden Grænser En pige holder sin lillebror i en lejr for internt fordrevne i det nordlige Abs. Udover medicinsk hjælp giver vi børnene psykologhjælp og sørger for rent drikkevand og mad til lejren. Yemen, april 2019. Foto: Al Hareth Al Maqaleh/Læger uden Grænser Tilbageholdte flygtninge kigger ud af et hul i porten ved Zintan detentionscentret. Libyen, juni 2019. Foto: Jérôme Tubiana/Læger uden Grænser