© Sara Creta/MSF

Åbent brev til EU-ledere

Vi har sammen med 50 andre internationale organisationer og netværk afleveret et brev til EU-ledere og i Danmark udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, hvor vi udtrykker vores bekymring vedrørende situationen i Middelhavet. Læs brevet her:

Kære Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg


Vedrørende: Aftale om rettidig og forudsigelig adgang til sikker havn


Undertegnede organisationer og netværk skriver for at give udtryk for vores alvorlige bekymringer og opfordrer dig til straks at handle på den nuværende krise i Middelhavet. Siden januar 2018 er mindst 2.500 kvinder, børn og mænd druknet i Middelhavet. I mellemtiden er EU’s lederes mangel på handling medvirkende til yderligere lidelse.


For over seks måneder siden forsøgte de europæiske regeringer forgæves at nå til enighed om en aftale, der tillod bjærgerede personer at komme trygt og sikkert frem til en europæisk havn. Hver gang et skib ønsker at bringe bjærgede personer til en europæisk havn, medfører det langtrukne forhandlinger blandt europæiske regeringer om, hvor skibe må lægge til kaj, og hvilke lande der skal tage imod de bjærgede personer og behandle deres asylansøgninger. I mellemtiden er kvinder, mænd og børn, der ofte bærer fysiske og psykiske ar fra deres flugt og rejse, strandet uden mulighed for at komme i land. EU’s flådemission på Middelhavet, Operation SOPHIA, risikerer at blive bragt til ophør, fordi de europæiske regeringer ikke kan nå til enighed om, hvem der skal tage imod redningsbådene. Dette vil lede til endnu flere unødvendige tab af liv.


Samtidig lægger europæiske regeringer unødigt pres på civilsamfundsorganisationer, der udfører redningsarbejde på Middelhavet. I stedet for at støtte op om deres redningsarbejde, gøres indsatsen mere besværlig af en række medlemslande, der kommer med udokumenterede beskyldninger og forhindrer redningsbådene i at forlade havnene. Sidste år på denne tid opererede hele fem organisationer i Middelhavet. Kun én har i dag mulighed for at være til stede.


De europæiske regeringer har gjort det ekstremt vanskeligt for de organisationer, der udfører redningsarbejde, at fortsætte deres livreddende arbejde, og det har afskrækket andre fartøjer fra at leve op til deres forpligtelse i henhold til international maritim lov om at redde mennesker i nød til nærmeste sikre havn. Som følge af dette er Middelhavet blevet et af de farligste have i verden at krydse. I januar reddede en flådehelikopter tre unge mænd, der fortalte, at deres skib havde forladt Libyen med 120 kvinder, børn og mænd ombord. Alle andre var druknet. Folk, som er tvunget til at vende tilbage til Libyen, risikerer at blive vilkårligt og uretmæssigt tilbageholdt, mishandlet, tortureret eller solgt som slaver. Ifølge UNHCR blev over 15.000 mennesker sendt tilbage til Libyen i 2018.


Ifølge international lov skal mennesker, der bliver reddet til søs, bringes til det nærmeste sikre sted, hvor de behandles med respekt og tilbydes beskyttelse. Europa har forpligtet sig til at redde liv på Middelhavet og at dele ansvaret om at tage imod de, der reddes, og behandle evt. asylansøgninger. Retten til at søge asyl og princippet om non-refoulement er afspejlet i den Europæiske Unions Traktater, der også erklærer, at Unionen er grundlagt på værdier som respekt for menneskers værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder. Disse værdier er dem, vi alle tror på og den lov, som vi er bundet af. De skal og må opretholdes uanset politiske uoverensstemmelser.


Til det kommende uformelle ministermøde for retlige- og indre anliggender, beder vi jer om at nå til enighed om konkrete foranstaltninger, der sikrer adgang til sikker havn, med det formål at redde liv og respektere menneskers fundamentale rettigheder, hvilket inkluderer retten til at søge asyl. Specifikt beder vi rådet om følgende:

  • Støt redningsaktioner: Lande bør tillade fartøjer, der udfører redningsarbejde, at lægge til i deres havne, lade overlevende komme sikkert i land og returnere til havs. At forsøge at forhindre civilsamfundsorganisationers og kommercielle fartøjers livreddende aktioner sætter liv på spil og underminerer befolkningens tillid til, at deres regeringer kan løse situationen.
  • Vedtag aftale om rettidig og forudsigelig adgang til sikker havn: Indtil en reform af Dublinforordningen – der inkluderer en permanent ansvarsfordelingsmekanisme – er vedtaget, bør der træde foranstaltninger i kræft, der sikrer en rettidig fordeling mellem EU’s medlemslande. Konkrete forslag for omfordeling er blevet fremsat af NGO’er. På grund af det akutte behov for en aftale om ansvarsfordeling, og vanskelighederne med at nå til bred enighed i EU, bør midlertidige foranstaltninger besluttes med det samme, og de deltagende lande identificeres fra starten i stedet for den ad hoc tilgang, vi ser i dag. En sådan aftale bør ikke fritage andre medlemslande fra deres forpligtelser under EU-lovgivningen, international lov eller maritim lov
  • Stands tilbagesendelser til Libyen: Libyen er et ustabilt land, der har oplevet omfattende konflikt og ødelæggelse, og hvor flygtninge og migranter på daglig basis bliver tilbageholdt under forfærdelige forhold, der overtræder deres basale menneskerettigheder. Kvinder, børn og mænd, som bliver sendt tilbage til Libyen af den EU-støttede libyske kystvagt eller under instruktioner fra MRCC – Maritime Rescue and Coordination Center, risikerer vilkårlige tilbageholdelser, tortur og andre overtrædelser af menneskerettighederne. Troværdige kilder, der inkluderer nogle af de undertegnede organisationer, har dokumenteret konkrete sager, hvor personer er blevet tortureret og mishandlet efter deres tilbagevenden til Libyen. UNHCR har opfordret medlemslande til at afstå fra at sende ikke-libyske borgere til Libyen, da deres sikkerhed er i fare. Europæiske regeringer bør etablere klare målsætninger, der skal sætte en stopper for vilkårlige tilbageholdelser og frihedsberøvelse og være forberedt på at suspendere samarbejdet med og assistancen til den libyske kystvagt, hvis dette ikke bliver imødekommet.

Situationen er mere akut end nogensinde før, og vi opfordrer på det stærkeste til, at der handles hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

11.11.11

ACRA

ActionAid

ACT Alliance EU

Action Against Hunger

African Media Association Malta

AIDOS

Amici dei Popoli

AOI

Arcs

Blue Door English

Caritas Europa

CCFD-Terre Solidaire

CEFA Onlus

Churches´ Commission for Migrants in Europe (CCME)

CIRÉÛ

COMI

Concord Italia

Coordination Sud

Consorzio Ong Piemontesi

CRID

Dansk Flygtningehjælp

Emmanus International

European Evangelical Alliance

Focsiv

FTCR

Gcap Italia

GISTI

Hollandsk flygtningehjælp

Human Rights Watch

ICMC

IPSIA-ACLI

Kopin

La Coordinadora

Legambiente

Læger uden Grænser

Mani Tese

Malta Microfinance

Marche Solidali

Missing Children Europe

Mixed Migration Centre

Oxfam

Organisation pour une citoyenneté universelle

PAX

PRO ASYL

Réseau IDD

Ritimo

SKOP

Sonia per un mondo nuovo e giusto

SOS Méditerranée

Terra Nuova Centro per il Volontariato

The European Council on Refugees and Exiles

The Platform for International Cooperation on Undocumented Migrants (PICUM)