2018: Et år i billeder
© PABLO TOSCO/ANGULAR
Vi har udvalgt nogle af de stærke billeder fra året, der gik. Kom med på et udpluk af vores rejser fra ebola i DR Congo til verdens største flygtningelejr i Bangladesh.
Juli 2018, Cox’s Bazar, Bangladesh: Rohingya-flygtninge i kø for at få mad i Shofiullah Kata Lejren. April 2018, Cox’s Bazar, Bangladesh: Halima og hendes mor står i kø ved fødevareudleveringen sammen med mange andre. April 2018, Cox´s Bazar, Bangladesh: Rozia og hendes to måneder gamle søn Zubair på hospitalet i Goyalmara. Mange af de indlagte børn har fået infektioner på grund af uhygiejniske forhold i lejren og bliver syge i de første dage af deres liv. Andre føder udenfor klinikkerne under uhygiejniske forhold. November 2018, Bunia, DR Congo: En af vores medarbejdere tjekker sin dragt, før han går ind i den røde zone i ebola-behandlingscenter, som vi støtter. Den mindste sprække udgør en smittefare. November 2018, Bunia, DR Congo: Før vores medarbejdere går ind i den røde zone til patienter med ebola, giver de hinanden et kram. November 2018, Bunia, Democratic Republic of Congo: En af vores medarbejdere gør klar til at tage imod patienter, som formodes at være smittet med ebola. September 2018, Magaria, Niger: En af vores mindste patienter bliver stabiliseret.
Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv
DIN STØTTE
REDDEr LIV
Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.
August 2018, Diffa, Niger: 14-årige Mohammed og hans søskende blev kidnappet af en væbnet gruppe i det nordlige Nigeria og var fanget i måneder, før det lykkedes dem at flygte. De blev genforenet med noget af deres familie. Mohammed har været vidne til adskillige mord og får derfor psykologhjælp på vores projekt i Diffa. Oktober 2018, Irak: Rasmiyya, 63, bor alene i Amriyat al-Falluja lejren for internt fordrevne. Hendes historie fortæller de mange lag af vold og tab, som mange i Irak har lidt. Hun mistede fire af sine syv sønner under bombardementerne i 2004 i Fallujah, hvor de boede. En søn har siddet fængslet siden 2006, da han er anklaget for at samarbejde med militante grupper. En anden er forsvundet. Han blev taget til fange af en væbnet gruppe, og ingen har hørt fra ham siden. Døtrene og den sidste søn bor i Bagdad, men kontrolposter omkring lejren gør det umuligt for hende at forlade stedet og se sine børn. Maj 2018, Østmosul, Irak: Nashwan, 42, bliver gjort klar til operation på vores operationsstue. Han er en ud af mange krigsofre, som stadig forsøger at komme sig et år efter, at den væbnede konflikt i Mosul officielt sluttede. April 2018, Mosul, Irak: Mosuls gamle bydel blev hårdt ramt under de voldsomme kampe for at generobre byen fra Islamisk Stat i 2016 og 2017. Store dele af byen er stadig livsfarlige at færdes i, fordi der stadig er ueksploderede bomber og miner. Alligevel er mellem 5.000- 7.000 mennesker vendt hjem. I mange tilfælde er husene ødelagt og uden vand og elektricitet. Marts 2018, Saada regionen, Yemen: Børn fra Haydan står foran deres hjem, som blev bombet under kampe mellem 2004 og 2010. Marts 2018, Khamer, Yemen: Vores fysioterapeut Elizabeth behandler en patient under operationen for at reducere barnets smerter. Maj 2018, Lesbos, Grækenland: Tusinder af redningsveste vidner om de mennesker, der er ankommet til Lesbos. Oktober 2018, Chios, Grækenland: En pige venter på at blive vaccineret i VIAL flygtningelejren. Januar 2018, Bekaa Valley, Lebanon: Amara har haft vejrtrækningsproblemer siden fødslen. I ti dage var hun indlagt på børneafdelingen, som vi driver, på Elias Haraoui Governmental Hospital i Zahle Familien bor i et område for flygtninge Februar 2018, Port-au-Prince, Haiti: Shnider Avril får behandling på vores hospital, hvor vi tager os af patienter med brændsår. Han blev alvorligt forbrændt, da en tank med propan eksploderede. Juni 2018, Gaza, Palæstina: Patienter, der har brug for avanceret kirurgi, ankommer til vores klinik.
Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv
DIN STØTTE
REDDEr LIV
Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.