Kom forbi vores store telt på Rådhuspladsen, hvor vi inviterer alle ind og se udstillingen “Where Love Is Illegal”. Udstillingen er venligst stillet til rådighed af organisationen Witness Change. Den består af 21 portrætfotos af LGBTQI+-personer fra forskellige regioner i verden, som i ledsagende billedtekster beretter om den diskrimination, forfølgelse og fornægtelse af grundlæggende menneskerettigheder, de oplever.
Du kan læse mere om udstillingen her: https://whereloveisillegal.com/
Fotografen bag udstillingen, Robin Hammond, har viet sin karriere til at formidle marginaliserede gruppers fortællinger gennem længerevarende visuelle historiefortællingsprojekter. “Where Love Is Illegal” er et af dem.
Lyt til hans TED talk, hvor han fortæller om historien bag udstillingen:
Alle har ret til lægehjælp
Hos Læger uden Grænser er det et grundprincip, at alle har ret til lægehjælp. Uanset hvem de er, og hvor de befinder sig. Men mange steder i verden er virkeligheden desværre en helt anden.
Nogle af de mennesker, der oplever barrierer i adgangen til sundheds-tjenester, er LGBTQI+-personer. I 34 af de lande, hvor Læger uden Grænser arbejder, er LGBTQI+-personer kriminaliserede og udsættes for grov stigmatisering og diskrimination.
De mødes med fordomme og manglende viden om deres sundhedsbehov. De ekskluderes og marginaliseres, når de har brug for hjælp.
Den vanskelige og begrænsede adgang til sundhedsvæsenet betyder blandt andet, at de har højere sygdomsrater end resten af befolkningen. Mange har specifikke sundhedsudfordringer, netop fordi de er LGBTQI+-personer. Blandt andet er psykiske lidelser, depression og PTSD udbredt, ligesom specifikke typer af kræft, højere rater af hjertesygdomme, kønssygdomme og HIV samt seksuel- og kønsbaseret vold er det.
Læs om vores andre events under
Organized by
