Læger uden Grænser

KOM TIL EVENT OM ADGANG TIL SUNDHED FOR LGBTQI+-patienter

Torsdag den 15. august fra kl. 16:30-18:30 inviterer Læger uden Grænser i anledning af Copenhagen Pride til et internationalt arrangement om LGBTQI+-patienters sundhedsbehov i humanitære krisesammenhænge og lavindkomstlande.

Arrangementet finder sted på Johan Borups Højskole i København og byder på både oplæg, paneldebat og fotoudstilling. Tilmelding ikke nødvendig.

12. juli 2024
Del til:

Alle har ret til lægehjælp. Men i mange af de lande, hvor Læger uden Grænser arbejder, er LGBTQI+-personer kriminaliserede og bliver nægtet adgang til sundhedsydelser. Men ingen bør nægtes adgang til medicinsk og psykologisk behandling på grund af, hvem de er. 

Med dette arrangement vil Læger uden Grænser sammen med AIDS-Fondet, LGBT+ Danmark og Sex & Samfund sætte fokus på LGBTQI+-patienters sundhedsbehov, og hvordan de forskellige organisationer arbejder for at sikre adgang til sundhed og værdig pleje både internt og eksternt.

Arrangementet byder på både oplæg, vidnesbyrd og en paneldebat, og håbet er at identificere fælles udfordringer og mulige veje frem. Før og i arrangementets pause har publikum desuden mulighed for at se udstillingen “Where Love Is Illegal“, som portrætterer den diskrimination, forfølgelse og fornægtelse af grundlæggende menneskerettigheder, LGBTQI+-personer oplever verden over. 

Arrangementet foregår på engelsk, alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Dørene åbner allerede kl. 15:00, så man kan nå at se udstillingen. Foredragssalen i højskolens smukke gamle palæ er desværre ikke tilpasset, så kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede kan komme rundt. Salen ligger i trappeniveau under gadeplan, og toiletter ligger på 1. sal. Vi håber, du har tid og lyst til at være med.

Program: 

16:30:
Velkommen og introduktion ved Læger uden Grænser  

16:40:
Oplæg af Casey O’Connor (hun/dem), projektleder af LGBTQI+ inklusion i Médecins Sans Frontières, om “LGBTQI+-inklusion i Læger uden Grænsers projekter” og organisationens interne og eksterne indsats for LGBTQI+-inklusion

17:00:
Vidnesbyrd

17:20:
Pause      

17:30:
Paneldebat med AIDS-Fondet, LGBT+ Danmark, Læger unde Grænser og Sex & Samfund om LGBTQI+-patienters sundhedsbehov i humanitære krisesammenhænge og lavindkomstlande, og hvordan de forskellige organisationer arbejder for at sikre adgang til sundhed. Panelister: Casey O’Connor (hun/dem), Projektleder af LGBTQI+ inklusion i Médecins Sans Frontières; Lea Lybecker (hun/hende), Chef for internationale programmer og fortalervirksomhed i LGBT+ Danmark; Gift Trapence, Direktør for The Centre for the Development of People (CEDEP) i Malawi; Kristine Mærkedahl Jensen, International chef i Sex & Samfund. Moderator: Lea Lybecker (hun/hende), Chef for internationale programmer og fortalervirksomhed i LGBT+ Danmark

18:15:
Spørgsmål og afsluttende bemærkninger  

18:30:
Tak og på gensyn

Det mener vi …

Hos Læger uden Grænser er det et grundprincip, at alle har ret til lægehjælp. Uanset hvem de er, og hvor de befinder sig. Men mange steder i verden er virkeligheden desværre en helt anden.  

Nogle af de mennesker, der oplever barrierer i adgangen til sundhedstjenester, er LGBTQI+-personer. I 34 af de lande, hvor Læger uden Grænser arbejder, er LGBTQI+-personer kriminaliserede og udsættes for grov stigmatisering og diskrimination. De mødes med fordomme og manglende viden om deres sundhedsbehov. De ekskluderes og marginaliseres, når de har brug for hjælp. 

Den vanskelige og begrænsede adgang til sundhedsvæsenet betyder blandt andet, at de har højere sygdomsrater end resten af befolkningen. Mange har specifikke sundhedsudfordringer, netop fordi de er LGBTQI+-personer. Blandt andet er psykiske lidelser, depression og PTSD udbredt, ligesom specifikke typer af kræft, højere rater af hjertesygdomme, kønssygdomme og HIV samt seksuel- og kønsbaseret vold er det. 

Læs om vores andre events under PRIDE WEEK på www.msf.dk/pride

Organized by

Frederiksholms Kanal 24, Copenhagen, Denmark

ADGANG TIL SUNDHED FOR LGBTQI+-PATIENTER I HUMÆNITÆRE KRISESAMMENHÆNGE OG LAVINDKOMSTLANDE

Lokation:
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K

Dato og tid:
15. august 2024 16:30-15. august 2024 18:30

Sprog:
Engelsk