Covid-19 i Cusco, Peru

Clément Locquet/MSF

Coronavirus (COVID-19)

Hvad er coronavirus (COVID-19)? Hvordan behandles den, hvordan undgår du at blive smittet, hvad betyder den for vores nødhjælpsarbejde, og hvad gør Læger uden Grænser i kampen mod coronavirus? Det får du svar på her.

OBS: Siden opdateres ikke længere.

I begyndelsen af 2020 spredte den såkaldte coronavirus (COVID-19) sig hurtigt. Allerede i marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den for en pandemi.

Siden er millioner over hele verden døde af virussen, der har lagt selv ressourcestærke landes sundhedssystemer ned og udstillet uligheden mellem rige og fattige landes adgang til medicin og vacciner.

Hvad gør Læger uden Grænser?

COVID-19 har naturligvis også ramt vores nødhjælpsarbejde.

Pandemien og de internationale restriktioner gjorde det blandt andet svært at få både medicin, udstyr og personale frem til de områder, hvor i forvejen hjalp.

Virussen lagde også ekstra pres på de klinikker, hospitaler og så videre, hvor vi arbejder.

Men vi fortsatte indsatsen i både de lande, vi normalt arbejder i, men også i lande som Italien og Spanien. Vi behandler patienter med COVID-19. Vi tester og screener og vaccinerer.

For at kunne hjælpe bedst muligt koordinerer vi med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og med sundhedsministerierne om, hvordan vi kan hjælpe med at bekæmpe coronavirus.

Du kan læse mere detaljeret om vores indsats under pandemien længere ned på siden.

Hvad er coronavirus?

COVID-19 er den sygdom, man får, hvis man bliver smittet med den nye coronavirus SARS-CoV-2.

Sygdommen blev opdaget i 2019 i Kina og er i familie med andre coronavira. Coronavirus er en stor familie af vira, hvoraf de fleste er harmløse for mennesker. Fire typer er kendt for at for give forkølelse og to andre typer kan forårsage lungeinfektioner (SARS og MERS), som minder om COVID-19.

Ligesom alle vira er SARS-Cov-2 afhængig af celler fra levende væsner for at kunne formere sig. Denne virus ser ud til at angribe cellerne i lungerne og muligvis også andre celler i åndedrætssystemet. Celler inficeret af denne virus vil producere flere virus-partikler, som kan spredes til andre personer – for eksempel gennem hoste.

Hvad er symptomerne på COVID-19?

Ifølge WHO er de mest almindelige symptomer på COVID-19:

Feber
Tør hoste
Træthed

Derudover kan man få symptomer som:

Tab af smags- eller lugtesans
Blokeret næse
Ondt i halsen
Hovedpine
Muskel- eller ledsmerte
Kvalme eller opkast
Diarre
Kuldegysninger eller svimmelhed

Et alvorligt tilfælde af COVID-19 kan medføre symptomerne:

Vejrtrækningsbesvær
Manglende appetit
Forvirring
Smerter i brystkassen
Høj feber

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Hvor farlig er COVID-19?

Vi bliver hele tiden klogere på coronavirus og sygdommen. Mange af dem, der smittes, bliver ikke syge. Det er endda sandsynligt, at nogle mennesker ikke bliver syge, selv om de bliver inficeret med coronavirus. Det ser ud til, at størstedelen af de smittede kun blive ramt af sygdommen i mild grad, mens coronavirus tilsyneladende er mere farlig for ældre mennesker eller mennesker, der lider af andre infektioner eller lidelser, som det ofte er tilfældet med smitsomme sygdomme.

Hvor smitsom er coronavirus?

Vores forståelse af coronavirus og sygdommen udvikler sig hele tiden. Virussen kan spredes gennem hoste fra mennesker, som er smittet. Der er en mulighed for, at coronavirus kan spredes af inficerede personer uden symptomer. Hvis det er tilfældet, vil der kun være tale om en lille del af infektionerne.

Det samme gælder for afføring fra smittede personer.

Hvordan minimerer du risikoen for at blive smittet med COVID-19?

Som det forholder sig med andre typer af coronavirus, ser det ud til, at dråbeinfektion er hovedårsagen til overførsel af smitte. Virussen får adgang gennem mund eller næse. Dette kan ske ved at indånde de inficerede dråber eller ved at røre ved en overflade med dråber og derefter røre ved næse eller mund.

Derfor er simple sikkerhedsforanstaltninger til at undgå smitsomme infektioner – såsom at vaske hænder og hoste og nyse i albuen – vigtige og effektive metoder til at forebygge.

Håndhygiejne er afgørende, så vask hænder ofte med vand og sæbe. Brug nok sæbe og sikre dig, at alle dele af begge hænder er rene. Brug mindst 20 sekunder på at vaske hænder. Hvis der ikke er synlig snavs på hænderne, er håndsprit også et godt alternativ.

Hvis du hoster eller nyser, skal du dække mund og næse med et lommetørklæde eller med indersiden af albuen.

Vaccine mod COVID-19

I december 2020 begyndte de første vaccinationskampagner mod COVID-19.

Hvis pandemien skal bekæmpes, skal en stor del af hele verdens befolkning vaccineres. Ellers vil folk fortsat dø, og flere mutationer vil opstå. Men desværre er det svært for nogle lande at få adgang til vaccinerne, da de rige lande hurtigt lagde beslag på de fleste af de producerede doser.

Vi arbejder med at vaccinere folk flere steder i verden.

Vores indsats mod COVID-19

Vi er i kontakt med nationale myndigheder i de fleste lande, hvor vi er til stede. Alt afhængigt af behovene og mulighederne hjælper vi med vurdering af situationen, katastrofeplanlægning, formidle sundheds-information, igangsætte monitorering og – hvor det er muligt – testning, isolation og behandling med videre.

Som medicinsk organisation har vi årtiers praktisk erfaring med håndtering af epidemiudbrud af smitsomme sygdomme som ebola, kolera, mæslinger, pest og tuberkulose. En viden og erfaring, som også kan bruges i bekæmpelsen af coronavirus.

Herunder kan du se, hvor og hvordan vi har været en del af kampen mod COVID-19.

Europa

I Italien har vi samarbejdet med myndighederne om at lette presset på sundhedsvæsenet. Vores personale trådte til på tre hospitaler i Lombardiet, som nok var den region i Italien, hvor udbruddet var værst. Desuden har vi været til stede i Rom og i regionen Marche i det centrale Italien. Vi har hjulpet en række plejehjem i flere byer med at forebygge, at smitten spreder sig blandt de sårbare beboere. Vores hold i Italien består af specialister inden for smitsomme sygdomme, anæstesi og logistik, som har erfaring med at håndtere epidemier gennem deres internationale arbejde i Læger uden Grænser.

Vi har sendt læger, sygeplejersker og hygiejneeksperter, der har betydelig erfaring med at håndtere epidemier, til fængsler i Lombardiet, Piedmont og Ligurien. Her hjalp de med at begrænse smitten for at beskytte både indsatte, politi og fængselsbetjente.

Vi har også hjulpet i asylcentre og uformelle lejre i Rom og Palermo, så beboerne får adgang til lægehjælp. For at opspore muligt smittede bemandede vi en telefonhjælpelinje, hvor man kunne ringe med helbredsspørgsmål.
Vi har hjulpet sundhedsmyndighederne i Frankrig med at begrænse smitten blandt udsatte grupper som hjemløse og uledsagede mindreårige, der lever på gaden. Vi har arbejdet på nogle af de herberger, hvor hjemløse bliver henvist til fra gaden. Vi har været med til at drive mobile konsultationer og screeninger, så sårbare mennesker kunne få behandling og hjælp i forhold til isolation.

Vores sygeplejersker har drevet en telefonlinje, hvor lederne af herbergerne kunne få rådgivning og kunne oplyse de mobile klinikker om de mest bekymrende tilfælde. Vi har været til stede med almene konsultationer ved maduddelinger, og vi har ydet lægehjælp i et center for smittede migranter og hjemløse mennesker syd for Paris.

Vi har hjulpet plejehjem omkring Paris med at forebygge smittespredning.

Ved Reims Hospital opstillede vi telte, hvor antallet af sengepladser kunne øges. Vi har hjulpet Henri-Mondor hospitalet i Créteil med at øge kapaciteten for patienter med coronavirus, der kunne udskrives fra intensivafdelingen, men som stadig har behov for lægehjælp i ugerne efter. Vi hjælper hospitalet med teknisk støtte og bidrager med fem sygeplejersker, to læger og fem assisterende sygeplejersker.
I Belgien har vi hjulpet flere hospitaler med at håndtere smittetilfælde. Vores medarbejdere støttede flere plejehjem i bl.a. Bruxelles, Flandern og Vallonien ved at yde psykologisk støtte til personalet og ved at hjælpe med isolation af smittetilfælde og med medicinsk behandling af beboerne.

Vi har hjulpet sårbare grupper, bl.a. hjemløse og migranter, der lever på gaden, bl.a. ved at drive en lægefaglig enhed, hvor både bekræftede og muligt smittede mennesker kunne bo under ordentlige forhold, mens de var i isolation.

Flere sundhedscentre i Marseilles fik hjælp til at screene, rådgive og teste beboerne i nogle af byens fattige kvarterer.
I Spanien hjalp vi sundhedsmyndighederne med at øge hospitalernes kapacitet, bl.a. ved at oprette midlertidige hospitaler for milde og moderate tilfælde, så personalet på de almindelige hospitaler kunne fokusere på de kritiske tilfælde.

Vi rådgav om strategi i forhold til begrænsning af smitte ud fra vores erfaring med at håndtere epidemier, bl.a. til plejehjem i området omkring Madrid.

Vi har hjulpet på omkring 100 plejehjem i Madrid og Catalonien, hvor vi har undervist personalet i smittebegrænsning, hjulpet med desinfektion og med implementering af beredskabstiltag, så beboere med symptomer kan isoleres fra resten af beboerne. Vi har også hjulpet med smertelindring til de beboere, der ikke overlever sygdommen.
I Geneve i Schweiz har vi hjulpet sårbare familier med at få adgang til ordentlige sanitære forhold. Vi har samarbejdet med universitetshospitalet i Geneve om håndtering af smittetilfælde og ledelse af lægefagligt personale. Vi har hjulpet med smittebegrænsende tiltag i Lausanne og har støttet håndteringen af afdøde.
I Grækenland koordinerede vi blandt andet oplysning og behandling af både flygtninge og lokale beboere, der måtte blive smittet med coronavirus. På Lesbos stod vi for en beredskabsplan for det tilfælde, at coronavirus (COVID-19) skulle sprede sig til flygtningelejren, mens vi på Samos hjalp vi med isolation af milde tilfælde, og et beredskabshold hjalp med screening af patienter, før de kom ind på sundhedscentrene og ind i lejrene.

I Athen har vi ydet psykologstøtte til sundhedspersonale og til smittede patienter og deres familier. Vi har også uddelt handsker, masker og håndsprit til sårbare grupper: hjemløse, flygtninge, ældre, ofre for vold, arresterede og mennesker med mentale helbredsproblemer. Det samme har vi givet til beredskabets enhed for lufttransport.
Vi underviste vores patienter og personale i Ukraine i at forebygge spredningen af coronavirus. Vi oprettede telefonlinjer, hvor patienter kunne få psykologisk støtte.

I regionerne Donetsk og Zhytomyr hjalp vi bl.a. ved at drive to mobile enheder, der behandlede patienter med milde symptomer i deres hjem. Vi har doneret iltapparater, teknisk støtte og undervisning til hospitalet Krasnohorivka, så man kunne oprette en isolationsafdeling.

Vi har ydet psykologhjælp til sundhedspersonale, patienter og pårørende gennem en telefonhjælpelinje.
Vi har hjulpet myndighederne i Portugal ved at besøge plejehjem, undervise personale og implementere smittebegrænsende tiltag.
I Tyskland hjalp vi myndighederne i delstaten Sachsen-Anhalt med at håndtere coronavirus på asylcenter i byen Halberstadt. Flere hundrede migranter var i karantæne i centeret. Vi underviste i bl.a. forebyggelse og inddæmning af smitte og vi ydede psykologstøtte i centeret.

Forskellige steder i Tyskland rådgav vi desuden organisationer, frivilliggrupper og statslige institutioner, der hjælper hjemløse, migranter og andre sårbare grupper, i at begrænse og inddæmme smitte, så de kunne fortsætte deres arbejde. Bl.a. hjalp vi et netværk af frivillige organisationer, der uddeler mad til hjemløse i Berlin.
Vi hjalp i England på Londons COVID-19-center i samarbejde med Londons universitetshospital.
I Rusland har vi delt hygiejneudstyr ud til patienter med multiresistent tuberkulose, der er i behandling i regionen Arkangelsk. I Moskva og Sankt Petersborg hjælper vi i samarbejder med to andre NGO’er sårbare mennesker, bl.a. ved at uddele mundbind, handsker og håndsprit.
I samarbejde med beskæftigelses- og socialministeriet i Tjekkiet hjælper vi på plejehjem. Personalet skal ikke have en medicinsk uddannelse, men de er en del af coronavirus-responsen. Derfor indsatte vi to mobile hold, der bl.a. underviste i forebyggelse og begrænsning af smitte på plejehjem.

Mellemøsten

I Syrien har vi undervist sundhedspersonalet og ydet teknisk støtte til identifikation af smittede, opsætning af isolationsområder, brug af beskyttelsesudstyr og håndtering af smittetilfælde i de sundhedsfaciliteter, vi allerede støtter, i Azaz og Idlib.

I det nordøstlige Syrien har vi været en del af de lokale sundhedsmyndigheders humanitære COVID-19-taskforce. I samarbejde med Kurdiske Røde Halvmåne har vi behandlet patienter, der er eller kan være smittet med COVID-19 på det eneste COVID-19-hospital i Washokani i udkanten af Hassakeh.

I Raqqa beskyttede vi sundhedspersonalet ved bl.a. at forbedre de smitteforebyggende tiltag på sundhedsfaciliteterne i byen.

I lejren Al Hol har vi fulgt de mennesker, der særligt sårbare, og som derfor kan udvikle alvorlige symptomer, hvis de bliver smittet med COVID-19. De har bl.a. diabetes, astma eller hjerteproblemer.

Vi har behandlet patienter på Idlib National Hospital og uddelt hygiejneudstyr i de lejre, hvor vi i forvejen hjælper.
COVID-19 ramte Irak hårdt. I begyndelsen af pandemien stod Baghdad for en tredjedel af landets bekræftede smittetilfælde. Vi har hjulpet på hospitalet Al-Kindy i Baghdad, hvor mange kritiske COVID-19-patienter bliver indlagt. Vores medarbejdere har behandlet patienter og undervist personalet i at bruge respiratorer.

Vi har behandlet patienter i Mosul, hvor vi omlagde et af vores hospitaler til at tage imod COVID-19-patienter.

I flygtningelejren Laylan har vi opsat isolations- og behandlingsfaciliteter. Vi har også uddelt genanvendelige mundbind til beboerne.

I Erbil og Dohuk har vi hjulpet sundhedsmyndighederne med teknisk og logistisk støtte og undervist deres personale i forebyggelse og inddæmning af smitte.
Vi har i Yemen sørget for at kunne fortsætte vores regulære projekter på tværs af landet, samtidig med at vi forberedte hospitalerne på at kunne modtage patienter med coronavirus.

I Aden har vi doneret beskyttelsesudstyr til 22 May Hospital, hvor vi også har undervist sundhedspersonalet i smitteforebyggende tiltag og i at håndtere mulige smittetilfælde.

I Khamer har vi behandlet patienter med luftvejsinfektioner og mulige smittede.

I Lahj og Abyan har vi undervist sundhedspersonalet i at håndtere mulige smittetilfælde, diagnosticering og intensiv pleje.

På Abs Hospital og Al-Ghomouri Hospital i området Hajja har vi screenet og henvist patienter, der måske er smittet.
Vi omlagde vores aktiviteter i Jordan, så vi kunne fortsætte vores arbejde under pandemien og samtidig hjælpe de jordanske myndigheder med at håndtere udbruddet. Bl.a. oprettede vi et behandlingscenter i flygtningelejren Zaatari og en COVID-19-afdeling på vores hospital i Amman.
De fleste af vores regulære projekter i Libanon kunne fortsætte, men blev naturligvis tilpasset situationen, så vores smittebegrænsende tiltag blev styrket og vores kapacitet blev øget.

På Elias Hraoi Governmental Hospital, hvor vi driver en børneafdeling, har vi hjulpet hospitalets personale ved at screene, teste og behandle børn for coronavirus.

Vi har hjulpet flere hospitaler i Hermel, Tripoli og Saida med logistisk støtte, medicinsk udstyr og undervisning af personalet.

Vi har sendt et lægefagligt hold til FN’s træningscenter i Siblin, der skal fungere som isolationsenhed. Holdet underviste personalet i smittebegrænsning og sikkerhed. Vi hjælper fremadrettet med at drive isolationsafdelingen og har medarbejdere på vagt døgnet rundt for at kunne overvåge patienternes tilstand og kunne sikre, at kritiske tilfælde bliver sendt til et hospital, der kan tage imod dem.

Vores medarbejdere har haft kontakt til både lokalsamfund og flygtningegrupper for at oplyse dem om coronavirus og for at kunne uddele sæbe og vandbeholdere, så de fik mulighed for at vaske deres hænder i det nødvendige omfang.I en forstad nord for Beirut oprettede vi en telefonrådgivning, hvor migrantarbejdere under lockdown fik lægefaglig rådgivning og hjælp, især kvindelige migranter, der udfører husligt arbejde.

Vi har desuden drevet en oplysningskampagne i Akkar og over Tripoli til det sydlige Beirut og til Bekaa. Vi samarbejder med lokale ledere og organisationer om at oplyse befolkningen om, hvordan de beskytter sig selv, især i overbefolkede flygtningelejre og uformelle teltlejre.

I kvarterene Ras Al Nabaa og Basta i Beirut har vi drevet vi en hurtig respons-enhed, der kunne hjælpe sårbare og udsatte mennesker, primært flygtninge og migrantarbejdere.
Vi har hjulpet på flere hospitaler og sundhedscentre i Gaza. Blandt andet på European Hospital i Palæstina, hvor vi har doneret iltapparater og undervist i at give ilt og intensiv lægehjælp, på Indonesian Hospital med smitteforebyggende tiltag og på Al-Awda hospitalet, hvor vi i forvejen arbejdede.

På Vestbredden har vi hjulpet sårbare mennesker med psykologstøtte gennem en telefonhjælpelinje. I Hebron har vi drevet en hotline, hvor bl.a. patienter, pårørende og sundhedspersonale kan få støtte. Her har vi desuden hjulpet sundhedssystemet med teknisk rådgivning og undervisning i bl.a. beskyttelsesudstyr, affaldshåndtering, rengøring og iltterapi på hospitalerne Dure, Alia og Al Muhtaseb.

Asien

I Lashkar Gah i Afghanistan har vi støttet COVID-19-centeret på hospitalet Malika Suraya.
I Hong Kong hjalp vi de mest udsatte grupper med information om, hvordan de skulle begrænse smittefaren. Vi hjalp den samme gruppe med at håndtere den frygt og stress, de føler i situationen.
I Pakistan har vi drevet en isolationsafdeling i Timurgara, hvor patienter blev screenet for coronavirus. Vores ambulance hentede patienter, der er testet positive for coronavirus, i Lower Dir-distriktet og bragte dem til vores isolationsafdeling.
I Bangladesh har vi behandlet patienter med COVID-19 og overvåget patienter, der formodes at være smittede i flygtningelejren Cox’s Bazar. Desuden har vi oprettet et særligt venteområde for patienter, der har symptomer på COVID-19, og en afdeling og et isolationsområde på det hospital, hvor vi arbejder.
I Cambodja har vores medarbejdere hjulpet med at udarbejde nationale forholdsregler for smittebegrænsning og behandling af patienter med coronavirus.
I Filippinerne blev vores regulære arbejde sat på pause, mens man vurdere behovet for en indsats i forhold til coronavirus . I Manila støttede vi sundhedsfremmende aktiviteter, mens vi i Marawi har drevet vi en mobil sundhedsoplysningskampagne, der nåede ud til sårbare grupper.
I Papua Ny Guinea har vi undervist i smittebegrænsning, screening og vurdering af patientens tilstand i flere af landets provinser.
Vi har indledt sundhedsoplysning om coronavirus i Indonesien og undervist i smittebegrænsning og brug af beskyttelsesudstyr. Vi underviste i smittebegrænsning på de lokale sundhedscentre i Labuan og Carita.
I Malaysia stod vi klar til at hjælpe sundhedsministeriet og lokale myndigheder med smittesporing tests. Vi oplyser om coronavirus på forskellige sprog i Penang, bl.a. på rohingya-sproget og på burmesisk.
Vi har samarbejdet med sundhedsministeriet i Kirgisistan i forhold til værnemidler og hygiejne.
I Usbekistan oplyser vi tuberkulosepatienter om coronavirus, da netop disse mennesker er nogle af de mest udsatte.
Vi har omlagt en sportshal til et behandlingscenter i Patna i Indien. Vi har undervist, screenet, testet og henvist sårbare grupper i Mumbai. I Kashmir har vores medarbejdere ydet psykologhjælp over telefonen, mens klinikkerne er lukkede. Vi har delt mad ud til hjemløse og misbrugere i Manipur, hvor vi holder vores HIV- og tuberkuloseklinikker åbne.

Amerika

I Brasiliens største by, São Paulo, hvor størstedelen af landets smittetilfælde p[ et tidspunkt var registreret, screenede vi hjemløse, migranter, flygtninge, misbrugere og ældre mennesker for coronavirus. Alvorlige tilfælde blev henvist til hospitaler i området. I samarbejde med lokale myndigheder og organisationer, der i forvejen arbejdede med hjemløse, underviste vi i, hvordan man opretholder en god nok hygiejne. Vi besøgte herberger, suppekøkkener og maduddelinger rettet mod hjemløse. Derudover underviste vi sundhedspersonale i brug af værnemidler. Vi hjalp også hjemløse mennesker i Rio.

I Boa Vista har vi siden 2018 arbejdet med sårbare grupper, især migranter og asylansøgere fra Venezuela. Den indsats fokuserede vi på coronavirus, men fortsatte med at tilbyde almene konsultationer. Vi besøgte uformelle overnatningssteder, hvor titusinder af mennesker bor alt for tæt og uden adgang til rent vand, toiletter eller elektricitet. Vi forsøgte at skaffe dem rent vand, og vi uddelte hygiejnepakker, med ting som sæbe eller desinfektionsmiddel. Vi underviste også sundhedspersonalet på det statslige felthospital i Boa Vista, der håndterede patienter med coronavirus, i smittebegrænsende tiltag.

Vi behandlede både moderat syge og intensivpatienter på det offentlige hospital 28 de Agosto i Manaus. Her drev vi også et isolationscenter for venezuelanske migranter, der måske kunne være smittet med coronavirus.
I El Salvador øgede vi i samarbejde med sundhedsministeriet vores ambulancekørsel og behandlingskapacitet for at kunne håndtere de patienter, der ikke er smittet, og på den måde aflaste sundhedssystemet.
Vi øgede vores lægehjælp i asylcenteret i Matamoros i Mexico, så beboerne både kunne få hjælp til fysiske og psykiske helbredsproblemer og sundhedsoplysning. Sådan hjælper vi også flere andre steder i landet. Derudover behandlede vi patienter på et hospital i Ciudad de Mexico og på et center i Tijuana.
Vores projekter i Venezuela blev støttet med medicinsk udstyr og rekruttering af personale til håndtering af udbruddet. Projekterne ligger i Amazonas, Anzoátegui, Bolívar, Sucre og i hovedstadsregionen. I Caracas omlagde vi Pérez de León II Hospital til at kunne håndtere og behandle smittede patienter.
Vi har omlagt vores skadestue i Port-au-Prince på Haiti, så vi kunne isolere og henvise mulige smittetilfælde. I det sydlige Haiti har vi hjulpet vi to offentlige sundhedsklinikker med at screene, isolere og henvise patienter samt med at undervise personalet. I Artibonite og Port-au-Prince har vi oplyst om sundhedsfremme og om smittebegrænsning.
Læger uden Grænser i USA har undersøgt mulighederne for at hjælpe sårbare grupper, bl.a. hjemløse mennesker, i New York og har efterfølgende doneret håndvaskestationer til bl.a. suppekøkkener og skæve boliger i byen. Vi hjælper desuden myndighederne i New York ved at udvikle et webinar om smittebegrænsning.

Vi har derudover hjulpet andre NGOer, der arbejder med hjemløse og migranter i USA, med at bygge håndvaskestationer og har bidraget med oplysningsmateriale om smitteforebyggelse.

På Manhattan oprettede vi et midlertidigt område, hvor mennesker, der ikke ellers har mulighed for det, kunne få et gratis bad, rene sokker og undertøj.

I Florida har vi i samarbejde med lokale myndigheder og organisationer drevet bl.a. ”virtuelle” klinikker for de tusinder af migrantarbejdere, der har meget begrænset adgang til lægehjælp, men som stadig arbejder under pandemien. Her kunne de blive testet for coronavirus og komme til lægen både i forhold til coronavirus, men også for andre helbredsproblemer.

Vi har også støttet sundhedsfaciliteter, der hjælper Navajo-befolkningen i det sydvestlige USA. Bl.a. har vi sendt to læger, tre sygeplejersker og jordemødre, to logistikere, en sundhedsformidler og en ekspert indenfor vand og sanitet til området.
Vi hjalp personalet på nogle af Argentinas plejehjem. I provinsen Córdoba gav vi teknisk støtte til beredskabet for blandt andet plejehjem, og vi deltog i undervisning af personalet. I Buenos Aires hjalp vi myndighederne med at håndtere coronavirus i byens udsatte kvarterer, hvor smitten spredte sig hurtigt.
Vi hjalp sundhedsmyndighederne med deres indsats i La Guajira, Norte de Santander, Arauca, Buenaventura og Tumaco i Colombia. Vi har hjulpet til med arbejdet med patienter med åndedrætsproblemer på Tibú hospital. I Buenaventura udvidede vi vores telefonhjælpelinje, så vi kunne hjælpe med at identificere tidlige symptomer på smitte og give psykologstøtte til patienter med coronavirus. I Tumaco gav vi både læge- og psykologhjælp på byens to offentlige hospitaler. Vi gav teknisk rådgivning til hospitalerne i Arauca, hvor vi også ydede psykologstøtte til sundhedspersonalet.
Vi har støttet sundhedspersonale og organisationer i Puerto Rico, der hjælper sårbare grupper, såsom hjemløse, misbrugere og ældre. Vi har bl.a. uddelt værnemidler og hygiejneprodukter, og vi underviste bl.a. kritiske medarbejdere og patienter i at forebygge og kontrollere smittespredning.
Vi behandlede patienter i Tegucigalpa i Honduras for at undgå, at byens hospitaler blev overvældede.

Afrika

I Sydafrika har vi omlagt de fire projekter, vi allerede drev i landet, så personalet også kunne håndtere COVID-19-udbruddet. Vores medarbejdere har hjulpet med at undersøge smittekæder og med at få oplysningsmateriale sendt ud.

De patienter, vi i forvejen behandlede for hiv/aids og tuberkulose, fik leveret deres medicin, så de ikke skulle dukke op på vores sundhedfaciliteter.

I Johannesburg har et hold af medarbejdere udført helbredskonsultationer på tre herberger, så beboerne kunne blive undersøgt for coronavirus.

I Eshowe og Rustenburg har vi opstillet telte udenfor de sundhedsfaciliteterne, vi støtter, hvor medarbejdere kunne udføre indledende undersøgelser på patienterne, før de kom indenfor.

I Khayelitsha har vi i samarbejde med sundhedsministeriet åbnet et felthospital, der bl.a. har 60 iltapparater.
Vi har taget os af patienter på Fada Sundhedscenter i Burkina Faso, hvor vi også hjalp til med vand og sanitet.

I samarbejde med sundhedsmyndighederne behandlede vi patienter i Bobo-Dioulasso – hvor det andetstørste udbrud i landet på et tidspunkt var centreret. Da der ikke er særlig stor kapacitet på intensivafdelingerne, sendte vi et apparat afsted, der kan producere medicinsk ilt til dusinvis af patienter på samme tid. Vi hjalp desuden andre sundhedsfaciliteter med bl.a. værnemidler og forebyggende tiltag.

Vi har desuden oprettet et COVID-19-hospital i hovedstaden Ouagadougou, hvor vi også hjalp i tre kvarterer med bl.a. undervisning af personale i forebyggelse af smitte, oprettelse af isolationsafdelinger og i et system til håndtering af indledende behandlinger.
I Cameroun håndterede vi smittede patienter på de regionale hospitaler i Bamenda, Yaounde og Buea. Vi styrkede de smittebegrænsende tiltag på de sundhedscentre, vi støtter i Bamenda, Kumba, Muyuka, Mamfe, and Widikum. Vi støttede Tiko District Hospital med logistik og undervisning. Vi har oprettet områder ved hospitalernes indgange, hvor patienter kan screenes, før de kommer ind på hospitalerne. Vi har hjulpet med at oprette isolations- og behandlingsafdelinger for mulige såvel som bekræftede smittetilfælde, og vi har undervist det medicinske og ikke-medicinsk personale, der skal drive afdelingerne.

Telefonoperatører er blevet undervist i at genkende mulige smittetilfælde og i at kontakte myndighederne. Ambulanceførere og reddere har modtaget særlig træning og udstyr, og visse ambulancer er blevet udvalgt til kun at køre med patienter, der måske er smittet med coronavirus.

I det nordlige Cameroun har vi tilpasset patientflow og smittebegrænsende tiltag på hospitalerne i Maroua og Mora.
I Mali hjælper vi med at drive en coronavirus-afdeling på det hospital i Bamako, hvor vi normalt arbejder. Vi bidrager med læger, sygeplejersker, hygiejnepersonale og teknisk og logistisk støtte.

På to andre hospitaler i Bamako hjælper vi med smittebegrænsende tiltag og med undervisning af personalet.

Vi hjælper desuden sundhedsministeriet med at spore smitte og med at oprette håndvaskestationer.
I Elfenbenskysten behandlede vi smittede patienter i Abidjan og Grand Bassam, og vi har oprettet et behandlingscenter i Bouake og i Vitib, hvor vi også ydede psykosocial støtte. I Abidjan har vi desuden uddelt mundbind til sårbare mennesker, bl.a. til mennesker med nyresvigt, diabetes og for højt blodtryk.

Vi drev mobile klinikker med lægefagligt personale, der bl.a. har undersøgt patienter og uddelt mundbind.
I Sydsudan samarbejdede vi med sundhedsministeriet om, hvordan smittetilfælde skulle screenes og behandles. I hovedstaden Juba oprettede vi håndvaskestationer i områder med mange mennesker, bl.a. omkring hospitaler og sundhedscentre og på byens største markedsplads.
I Senegal hjalp vi sundhedsmyndighederne med at behandle patienter på Hopital Dalal Jamm i det nordlige Dakar, hvor vi også underviste i og hjalp til med indsatser i forhold til vand og sanitet.
I DR Congo underviste vi både vores egne medarbejdere og sundhedsministeriets personale i at håndtere COVID-19.

På Masisi General Reference Hospital har vi oprettet en isolationsafdeling. På St. Joseph Hospital i Kinshasa undervisete vi personalet i at identificere coronavirus og i at begrænse smittespredningen. I Kinshasa hjalp vores mobile enheder 50 sundhedsfaciliteter med bl.a. udstyr som mundbind, undervisning og styrkelse af hygiejnen.
I Libyen underviste vi læger og sygeplejersker på hospitaler i Tripoli i håndtering af smitte.
I Tanzania var vi på et tidspunkt nogle af de eneste, der gav lægehjælp i Nduta flygtningelejren, der huser flere end 70.000 mennesker på flugt fra Burundi. Vi fortsatte vores arbejde, mens vi byggede screenings- og isolationsområder i forbindelse med hver af vores fire klinikker i Nduta samt et isolationscenter på vores hospital.
Vi hjælper myndighederne i Zimbabwe med at screene og teste borgere, der er på vej tilbage ind i landet. Vi hjælper med behandling af smittede i isolation i Harare, hvor vi også hjælper med vand og sanitet i lokalsamfundene. Vi har undervist sundhedspersonale i blandt andet behandling af smittede, smittebegrænsende tiltag, vand og sanitet, kontaktsporing såvel som sikker transport af patienter med coronavirus.
Vi har indført tiltag, der begrænser og inddæmmer smittespredningen på de sundhedsfaciliteter, hvor vi i forvejen arbejder i Mozambique. Vi samarbejder med de lokale sundhedsmyndigheder om logistik og teknisk støtte til to hospitaler i Maputo. Vi har desuden doneret fire telte til Maputo Central Hospital.
I Eswatini hjalp vi sundhedsministeriet med smittebegrænsning og screening af patienter på sundhedsfaciliteter.
I Kenya var vi en del af den nationale taskforce for coronavirus. Vores medarbejdere har hjulpet flere sundhedsfaciliteter i Nairobi, Kiambu, Dadaab og Mombasa med at oprette isolationsområder og indføre øgede tiltag for smittebegrænsning, screening og øget sundhedsoplysning.

Et hold på syv af vores medarbejdere har hjulpet på Kibera South Health Centre, der ligger i Nairobis største slumområde. Medarbejderne hjalp bl.a. med smittebegrænsende tiltag, screening og henvisning af patienter.
I Mathare, et andet slumområde, tilbød vores klinik psykologhjælp til ofre for seksuel vold over telefonen, så de stadig kunne få hjælp under pandemien.

Patienter med ikke-smitsomme sygdomme fik udleveret medicin til tre måneder i Embu, så de ikke skulle dukke op på klinikken så tit. Her hjalp vi desuden det lokale hospital med screening af patienter, og vi har hjulpet 11 sundhedsfaciliteter med at styrke deres smittebegrænsende tiltag.

I området Homa Bay har vi udleveret tre måneders hiv/aids-medicin til patienterne, så de ikke behøver komme ind på hospitalet så tit. Vi har også hjulpet sundhedsministeriet med at oprette faciliteter for bekræftede smittetilfælde i Malela.

I Dagahaley, som er Kenyas største flygtningelejr, har vi oprettet en isolationsafdeling for smittede patienter. Vi har også oprettet isolationsværelser på Mrima sundhedscenter i Mombasa, så kvinder, der er smittet, kan føde sikkert.
Vi har været en del af det nationale beredskab i Sierra Leone, og vi hjalp sundhedsministeriet med at spore smittespredning, med sundhedsoplysning og med smittebegrænsende tiltag.

I Freetown oprettede vi et COVID-19 behandlingscenter og en af vores epidemiologer hjalp med at spore smittekæder, med undervisning og med rådgivning om dataindsamling.

Vores projekter i Kenema, Gorama Mende og Wandor donerer regelmæssigt udstyr til forebyggelse og inddæmning af smitte til de statslige sundhedsfaciliteter i området, der i forvejen er ramt af lassafeber. I Kenema har vi omlagt isolationsenhed for lassafeber til et 25-sengs behandlingscenter for COVID-19.
I Nigeria hjalp vi sundhedsministeriet og det nationale center for sygdomskontrol med at oprette isolationsafdelinger, med oplysning om sundhedsfremme, med at oprette håndvaske i lokalsamfund og flygtningelejre og med at oprette et testcenter for coronavirus.

F.eks. underviste vi i Sokoto sundhedsministeret i smittebegrænsning og hjalp med at oprette en 20-sengs isolations- og behandlingsafdeling. I Ebonyi hjalp vi sundhedsmyndighederne med at oprette områdets første testcenter.
I Liberia hjalp vi det statslige center for coronavirus med bl.a. at forbedre behandlingen, og vi oplyste om coronavirus og om smittebegrænsning i lokalsamfundene.
I Guinea har vi behandlet patienter på Nongo Epidemic Treatment Center i Conakry, der oprindeligt var en del af vores indsats mod ebola. Vi desinficerede indlagte patienters boliger, ydede psykosocial støtte og har på Hopital Préfectoral de Kouroussa oprettet en isolationsafdeling.
I samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen WHO og sundhedsmyndighederne i Sudan har vi undervist nøglepersoner blandt det medicinske personale på 90 offentlige og private hospitaler i at hjælpe deres medarbejdere med at øge kapaciteten og styrke de smittebegrænsende tiltag på hospitalerne.

Vi driver desuden en mobil COVID-19-enhed, der støtter andre sundhedsfaciliteter.
I Niger har vi tilpasset vores arbejdsgang i forhold til indledende undersøgelser og smittebegrænsende tiltag i Magaria, hvor vi driver et børnehospital med 450 sengepladser. Vi har oprettet et 50-sengs behandlingscenter tæt på Amirou Boubacar Diallo National Hospital. Vi har støttet beredskabets telefontjeneste døgnet rundt såvel som beredskabshold i fem af byens kvarterer for at styrke sundhedsministeriets kapacitet. Vi har desuden oprettet isolationsområder, ydet teknisk støtte, hjælp til vurdering af sager på telefontjenesten, henvisning af alvorlige tilfælde, og vi ydede psykologhjælp.
Vi har bl.a. oprettet håndvaskestationer i Malawi. Vi har hjulpet Nsanje distriktshospital med at beskytte deres personale og de mest sårbare patienter fra coronavirus-smitten. Vi har bl.a. hjulpet dem med at omlægge deres venteværelser og konsultationsområder, og vi har doneret mundbind til personale, patienter og besøgende.

Vi har også sørget for, at vores hiv-patienter i Nsanje og Chiradzulu får medicin til længere tid ad gangen, så de ikke risikerer at blive smittet, fordi de skal dukke op på sundhedscenteret for tit.
Sundhedssystemet i Somalia og Somaliland, der i forvejen var skrøbeligt, blev overbebyrdet på grund af coronavirus. Derfor har vi hjulpet sundhedsmyndighederne med bl.a. at oprette et COVID-19-center, undervise skadestuepersonale og ambulanceførere, oplysning og og implementering af smittebegrænsende tiltag.

Kampen mod en dødelig pandemi: Astrid i frontlinjen mod coronavirus

Kampen mod en dødelig pandemi: Astrid i frontlinjen mod coronavirus I kampen mod epidemier som coronavirus stiller Astrid op – om det så er i…

LÆS MERE

Danmarks Indsamling sikrer lægehjælp til børn i Mosul

Vaccine-hamstring: Det er usolidarisk, forlænger pandemien og skaber mutationer

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Danmark booster, mens vacciner er en mangelvare i store dele af verden

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret