Læger uden Grænsers traumehospitaler ligger i områder, hvor der er et højt indtag af patienter med større skader i områder med konflikt, storbyer med meget vold og f.eks. trafikuheld eller steder, hvor der ikke ellers er mulighed for at få kvalificeret medicinsk hjælp.
Du vil arbejde med modtagelse, triagering og stabilisering af akutte patienter inden for en lang række specialer, primært i skadestuen på Læger uden Grænsers store traumehospitaler. Du er desuden involveret i hele skadestuens funktion, uddannelse af nationale og internationale kollegaer, patient flow og overførsel af patienter. Desuden kræves det nogle steder intensiv erfaring.
Som akutmediciner skal du kunne håndtere akutte og multiple skader hos børn og voksne. Du skal kunne håndtere større akutte patientindtag (mass casualty) og kunne være den ledende læge på skadestuen, der bevarer overblikket og sikrer både kvaliteten af det medicinske arbejde samtidig med, at du superviserer lokale og internationale medarbejdere.
Du skal være forberedt på, at de diagnostiske- og behandlingsmuligheder er begrænsede.
Krav
- Afsluttet specialuddannelse og international validering af kliniske kompetencer ved Læger uden Grænsers fagspecialister eller
- Arbejdserfaring og uddannelse indenfor specialet, som ligger før 2018 (individuel validering)
- Evnen til at arbejde autonomt under basale forhold med begrænsede ressourcer og materialer
- Gode undervisningsevner
- Gode sprogkundskaber inden for engelsk og gerne fransk eller arabisk
- Villig til at blive udsendt til usikre områder
- Gode samarbejdsevner
Udsendelseslængden er 3-6 måneder første gang
Relevante kvalifikationer
- Professionel og personlig fleksibilitet og tilpasningsevne
- Erfaring fra lignende arbejde inden for anden humanitær organisation
- Kurser indenfor ALS, ATLS, EPLS/PALS, PHTLS, StaR og Katastrofemedicin
- Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring
- Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde
Som akutmediciner skal du indsende et færdighedsvurderingsskema i tillæg til de almindelige ansøgningskrav. Download skema og vedhæft til ansøgningen.