Du er ansvarlig for at bygge og renovere sundhedsfaciliteter og andre bygningskonstruktioner, som Læger uden Grænser har brug for på et projekt såsom indkvarteringsmuligheder, kontorer, apoteker og lagerbygninger.
Du vil også være med til at lede og træne lokalt byggepersonale, forhandle aftaler og tilladelser, udarbejde kontrakter med entreprenører samt sikre det rette design, implementering af byggeplaner og opfølgning på arbejdet.
Før første udsendelse vil du få oplæring i Læger uden Grænses tekniske retningslinjer, procedurer, værktøj og udstyr, så du kan håndtere det tekniske område i felten. Du vil som oftest være baseret på et enkelt projekt, men kan også bevæge dig mellem flere projekter i samme land.
Krav
- Uddannelse som arkitekt, civilingeniør eller bygningskonstruktør
- Minimum to års relevant erhvervserfaring med bygge- og anlægsarbejde
- Erfaring med ledelse på byggepladser
- Erfaring med forhandling med og koordinering af entreprenører
- CAD/ digital arkitektur eller erfaring med software inden for ingeniørvidenskab
- Godt kendskab til engelsk og/eller fransk eller spansk
- Villig til udsendelse i usikre områder
- Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer og evnen til at håndtere stress
Udsendelse: 12 måneders rådighed. Første udsendelse er på 6 – 9 måneder.
Relevante kvalifikationer
- Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring
- Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde