© Yann Libessart/MSF

Læge

Som læge i Læger uden Grænser er du med til at hjælpe patientgrupper i mange forskellige situationer. Du kan være med til respondere under epidemier og vurdere og behandle medicinske behov efter en naturkatastrofe, behandle hiv/aids patienter eller overlevende i en væbnet konflikt eller sikre primær sundhedstjenester for en befolkning.

Læger uden Grænser udsender en lang række læger, både yngre læger og specialister. Fælles for dem er, at en stor del af patienterne er børn og kvinder, og at dine kliniske kompetencer og opfindsomhed vil blive sat på prøve, når du arbejder i områder, hvor de sundhedsmæssige strukturer kan være fuldstændig brudt sammen, eller når du arbejder med at diagnosticere og behandle medicinske lidelser, som ikke findes i Danmark.

Du skal være fleksibel i forhold til at arbejde med begrænsede ressourcer, og dine ledelses- og adminstrationskompetencer vil komme i spil, når du superviserer og underviser teams af lokalt personale.

Nedenstående profiler vil komme op indenfor kort tid. I mellem tiden kan du se mere under “Akut behov for speciallæger”.

Hvis du er speciallæge inden for kirurgi, anæstesi- og intensivbehandling, gynækologi og obstetrik, pædiatri eller akut medicin, gå venligst til siden for din profil.

Hvis du er speciallæge i psykiatri, se venligst Mental Health Officer.

Hvis du er speciallæge i klinisk mikrobiologi, se venligst laboratoriepersonale.

Hvis du er speciallæge i almen-, intern-, infektionsmedicin eller et andet speciale, så læs gerne videre her, men kontakt rekruttør Merete Engell me@copenhagen.msf.org for at høre mere om din profil.

Der er få stillinger for ikke-specialiserede læger i felten og mange ansøgere. Derfor er det en god ide at kontakte os, inden du sender en ansøgning.

Krav

  • Autorisation (selvstændigt virke)
  • Minimum 3 års relevant erhvervserfaring (KBU inkluderet) indenfor;
    • pædiatri eller
    • infektions- og almen medicin
  • Tropemedicinsk kursus eller 2 års erfaring med arbejde i tropisk land efter endt uddannelse
  • Gode sprogkundskaber indenfor engelsk og fransk. Kontakt os gerne for at høre mere
  • Villig til at arbejde i usikre områder
  • Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer, evnen til at håndtere stress
  • Fleksibitet i forhold til arbejdsopgaver i felten

Udsendelseslængde

12 måneders udsendelse, gerne mere – første udsendelse er på 6-9 måneder

Relevante kvalifikationer

  • Erfaring fra medicinsk arbejde udenfor Danmark
  • Arbejde i Grønland, Nordnorge og Nordsverige
  • Videreuddannelse indenfor eller mastergrad i Tropemedicin, International- og Global Sundhed, Folkesundhedsvidenskab, Sundhedsantropologi eller Disaster Management
  • Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring
  • Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde
  • Frivilligt arbejde som læge

Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser

Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen

Har du spørgsmål før eller efter du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Kamma Skaarup på telefon 41 77 74 23
eller skriv på ks@copenhagen.msf.org

Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.