Ebola:
Børn betaler den højeste pris

Selvom ebola er en dødelig sygdom for alle aldersgrupper, er de yngste børn i størst risiko for at dø af sygdommen.

For at børnene ikke skal være helt alene, har vi rekrutteret og uddannet flere omsorgspersoner på vores ebolabehandlingscentre, som hver dag er sammen med børnene og støtter dem og trøster dem.

Af Lasse Telling

28. oktober 2026

“Vi havde et barn på 18 måneder, der døde om natten, nogle timer efter hun blev indlagt. Moren var ikke indlagt med hende, for hun var ikke syg. Så moren sad udenfor hospitalet og ventede på, om hendes barn ville overleve.”

Det fortæller vores sygeplejerske Astrid Opstrup, der var udsendt som medicinsk teamleder til et af vores ebolabehandlingscentre i Ituri-provinsen i Den demokratiske Republik Congo.

Historien om den lille pige er desværre langt fra enestående. På vores ebolabehandlingscenter i Butembo i Nordkivu døde 24 ud af 30 indlagte børn af Bundibugyo-virus i juni og september. De fleste af dem var under fem år gamle.

Den høje dødelighed skyldes blandt andet hastigheden, sygdommen spreder sig med, og den begrænsede adgang til specialiseret behandling på de lokale sundhedsfaciliteter.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er over 4687 mennesker døde af den smitsomme sygdom, siden udbruddet blev erklæret i maj 2026.

Støt med akut lægehjælp nu

Sundhedsfaciliteterne mangler ressourcer

”De fleste af de børn, der blev indlagt på vores ebolabehandlingscenter i Butembo i løbet af sommeren, havde allerede været indlagt på flere sundhedsfaciliteter på grund af andre sygdomme i dagene eller ugerne op til deres indlæggelse hos os,” fortæller vores børnelæge Rupa Narra.

”Deres familiemedlemmer havde ikke selv ebola, og det er meget sandsynligt, at børnene blev smittet på sundhedsfaciliteterne,” siger hun.

Derfor er det afgørende at styrke arbejdet med infektionsforebyggelse og -kontrol på sundhedsfaciliteterne, og at sikre adgang til personlige værnemidler, ligesom det lokale sundhedspersonale skal uddannes bedre til at håndtere sygdommen.

”De congolesiske sundhedsarbejdere, jeg arbejdede sammen med, var meget dygtige, men de fleste havde kun begrænset erfaring med pædiatri. De behandlede børn som små voksne, og det var ikke deres skyld. Enten var de ikke uddannet i at behandle børn, eller også havde de ikke adgang til de rette behandlingsmuligheder. Derudover får de ofte ikke deres løn til tiden. Og hver dag risikerer de deres eget liv,” fortæller vores børnelæge Rupa Narra.

I praksis betyder det, at en baby på 15 måneder eller et barn på to et halvt år kunne blive efterladt alene på et værelse i lange perioder. Det er næsten umuligt at forstå og acceptere

Rupa Narra

børnelæge

Skræmmende at være indlagt

En anden udfordring er, at indlæggelsen på et ebolabehandlingscenter er en dybt belastende oplevelse for de små patienter. Børnene er ofte for små til at forstå, hvad der sker med dem, eller til selv at kunne varetage deres basale behov.

»Når børnene ankommer til vores behandlingscenter, er de alene. Når en patient tester positiv for ebola, frarådes symptomfrie familiemedlemmer som regel at følge med ind. Det skal forhindre, at en hel husstand med seks eller syv børn, en ægtefælle eller bedsteforældre bliver udsat for smitte,” fortæller børnelæge Rupa Narra.

”Men i praksis betyder det, at en baby på 15 måneder eller et barn på to et halvt år kunne blive efterladt alene på et værelse i lange perioder. Det er næsten umuligt at forstå og acceptere.”

Af sikkerhedsmæssige årsager må sundhedspersonalet kun bære beskyttelsesudstyret i én time ad gangen, og det gør det vanskeligt at være hos de smittede børn.

”Nogle gange måtte jeg vente en time, før jeg kunne komme ind til børnene, og derefter yderligere 30-45 minutter på at tage beskyttelsesudstyret af, fordi der kun var ét afgrænset område, hvor det kunne foregå,” fortæller vores børnelæge Rupa Narra.

For at børnene ikke skal være helt alene, har vi rekrutteret og uddannet flere omsorgspersoner på vores ebolabehandlingscentre, som hver dag er sammen med børnene og støtter dem og trøster dem. Omsorgspersonerne kommer fra forskellige baggrunde, hvoraf en del selv har overlevet ebola. I alt hjælper 13 omsorgspersoner børnene på vores ebolabehandlingscenter i Butembo.

Børnene mangler i forskningen

Børn er hårdt ramt af det aktuelle udbrud af ebola, men alligevel er det ikke dem, der står forrest, når det gælder adgang til nye medicinske behandlingsmuligheder.
Historisk set er børn ofte blevet udelukket fra klinisk forskning – eller først blevet inkluderet langt senere – og det skaber farlige huller i den videnskabelige viden og begrænser børns adgang til potentielt livreddende behandling.

”Behandlinger, vacciner og andre forebyggende tiltag bør fra begyndelsen af forskningsarbejdet undersøges med henblik på brug til børn og gøres tilgængelige for dem uden forsinkelse,” siger vores læge Guyguy Manangama.

”Alligevel bliver børnene fortsat ladt i stikken under det aktuelle udbrud. De har meget begrænset adgang til vaccinationsforsøg og -kampagner samt de nyeste behandlingsmuligheder, selvom de bærer en stor del af sygdomsbyrden.”