Tusinder dør,
mens de flygter over havet
Alene i år er flere tusinde mennesker druknet eller forsvundet på havet, mens de var på flugt fra deres hjemland. Vi er til stede ved blandt andet Den Bengalske Bugt, på Middelhavet og Atlanterhavet, hvor vi giver lægehjælp til de mennesker, der overlever de brutale sejlruter
Den Bengalske Bugt
Den 29. juni 2026 kæntrede en båd med omkring 260 rohingyaer i Den Bengalske Bugt. Alle ombord – mænd, kvinder og børn – druknede. Båden var sejlet ud fra den nordlige del af delstaten Rakhine i Myanmar og var på vej mod Malaysia.
Tragedien er desværre langt fra enestående. Den 9. april kæntrede en båd med mellem 250 og 280 passagerer, der var på vej mod Malaysia. Kun ni personer overlevede.
Ifølge UNHCR var 2025 det hidtil dødeligste år på ruten i Den Bengalske Bugt, hvor minimum 900 mennesker blev meldt døde eller savnede. Fordi der ikke foregår redningsmissioner på ruten, er der dog en massiv underrapportering af, hvad der sker på havet, og mange både sejler ud fra Rakhine og Bangladesh uden at blive registreret.
På vores klinik i Penang, der ligger ved Malaysias nordvestkyst, er vi vidner til en voldsom stigning i nyankomne patienter, hvoraf mange er kommet via ruten over havet.
Samtidig fortsætter rohingyaer med at flygte i stort tal til Bangladesh fra Myanmar. UNHCR’s tal viser, at tæt på 150.000 rohingyaer kom til Bangladesh i perioden fra december 2024 til den 31. marts 2026.
De Kanariske Øer
I den sidste uge af august ankom 1.046 udmattede og nedslidte mennesker til kysterne i Senegal og Mauretanien, efter de havde forsøgt at sejle fra Gambia til De Kanariske Øer, der er en af verdens længste – og farligste – ruter for mennesker, der flygter over havet. Det vurderes, at mere end 1.300 mennesker er døde på ruten alene i årets første fem måneder.
De overlevende befandt sig om bord på syv nødstedte både, da de blev reddet i land i Senegal. Her gav vores medicinske hold dem akut lægehjælp i samarbejde med den mauretanske Røde Halvmåne og Den Internationale Organisation for Migration.
Flere af de overlevende led af alvorlig dehydrering, knoglebrud, ekstrem udmattelse og hud-, mave- og luftvejsinfektioner.
De fleste af de overlevende kom fra Senegal og Gambia, mens andre kom fra blandt andet Mali, Guinea og Elfenbenskysten. Mange fortalte, at de havde været udsat for vold både i deres hjemland og undervejs på ruten. En kvindelig overlevende fortalte vores team, at menneskesmugleren tog imod hendes betaling for overfarten og derefter voldtog hende, inden hun gik om bord på båden.
“Når folk begiver sig ud på en 2.000 kilometer lang rute, der i øjeblikket er verdens dødeligste, må det være, fordi de flygter fra noget, der er endnu værre,” siger Dalil Adji, der leder vores indsats for mennesker på flugt i Vestafrika.
Ud over at yde akut lægehjælp henviste vores medicinske hold de mest alvorlige tilfælde til specialiseret behandling og forsynede de overlevende med vand, mad, tæpper, hygiejnepakker og akut psykosocial støtte.
Når folk begiver sig ud på en 2.000 kilometer lang rute, der i øjeblikket er verdens dødeligste, må det være, fordi de flygter fra noget, der er endnu værre
Middelhavet
Mandag den 31. august reddede vores eftersøgnings- og redningsskib Oyvon 18 mennesker i en båd, der var nødstedt i Middelhavet. De fleste i båden var fra Eritrea, og 12 var uledsagede mindreårige.
“De mennesker, vi reddede – hvoraf mange var børn – havde forladt Libyen mere end 24 timer tidligere. Da vi nåede frem til dem, var de udmattede, drev rundt i internationalt farvand og var løbet tør for brændstof,” siger Leah Kenny, der er koordinator for humanitære indsatser på Oyvon.
Redningsaktionen fandt sted i den maltesiske eftersøgnings- og redningszone, og de overlevende blev tirsdag den 1. september bragt til Trapani på Sicilien, som de italienske myndigheder havde udpeget som ankomststed.
Søvejen over det centrale Middelhav har i mere end ti år været betegnet som en af verdens farligste ruter for mennesker på flugt. Siden 2015 er mere end 35.000 mennesker meldt omkomne eller savnede på Middelhavet
Vores skibe har siden 2015 udført redningsaktioner på Middelhavet, hvor vi har reddet mere end 94.000 mennesker.
Hvad gør Læger uden Grænser for mennesker på flugt over havet?
- Vi hjælper med at redde mennesker, der er nødstedte på havet
- Vi yder akut lægehjælp til de flygtede – både på redningsskibe og på land
- Vi forsyner de overlevende med tæpper, mad, vand og hygiejneartikler
Det er et centralt princip for Læger uden Grænser, at alle har ret til lægehjælp, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.
