Privat.

Journal og Maria med mor og barn inden udskrivelse

VIDNESBYRD FRA HAITI: ET KEJSERSNIT EN MÅNED EFTER TERMIN

Fødselslæge Maria Milland var i efteråret syv uger i Haiti. Her kan du læse hendes beretning om mødet med en gravid patient på vores mor-barn-hospital i Port-à-Piment.

29. juni 2026

Del til:

”Der er en patient, vi skal tale om.”

Vi står på hospitalsgangen, der forbinder fødegangen med afsnittet for indlagte gravide. Eftermiddagsheden er trykkende, selvom døren står åben ud til det overdækkede venteareal.

”Hun er gravid i 44. uge. Der er ekstremt meget fostervand, og barnet ligger på tværs,” siger Journal, der er læge og min haitianske kollega.

Det er knap tre uger, siden jeg ankom til Port-à-Piment, en provinsby på Haitis sydkyst. Hver dag har jeg mødt patienter med problemstillinger, jeg sjældent støder på i Danmark – for eksempel fødselskramper på grund
af svær svangerskabsforgiftning, usædvanlige foster-præsentationer og desværre også børn, der er døde i livmoderen.

Vi går den korte distance over til modtagelsen for at tilse den gravide kvinde. Journal overvejer, om vi skal foretage et kejsersnit, men han vil gerne høre min vurdering. Journal er haitianer, men som de fleste andre læger på hospitalet, er han uddannet Médecin de Famille – familielæge – på Cuba. Han har arbejdet for Læger uden Grænser i flere år: Først på et hospital i hovedstaden Port-au-Prince og de seneste ni måneder her i Port-à-Piment. Min opgave er blandt andet at supervisere ham og de øvrige fire lægers arbejde på operationsgangen.

Søer af fostervand

I det lille undersøgelsesrum i modtagelsen ligger kvinden halvt på siden og ser ud til at være besværet af sin kæmpe mave. Hendes vejrtrækning er overfladisk og en smule hurtig. Hun fortæller, at hun den seneste måned har haft svært ved at bevæge sig – blandt andet at rejse sig på grund af mavens tyngde – og at hun har følt sig svimmel. Det er hendes første graviditet.

Journal undersøger den gravide mave med ultralyd og viser mig et levende barn, der ligger på tværs i livmoderen med ryggen nedad, omgivet af store fostervandssøer, og med et hovedomfang, der er større end forventet til terminen. Vi diskuterer, hvorvidt vi eventuelt ville kunne vende barnet til en hovedstilling og sætte fødslen i gang. Men idet kvinden er næsten en måned over sin terminsdato, og ikke har født tidligere, samt at barnets hoved er forholdsvist stort, og livmoderhalsen er lang og lukket, beslutter vi, at et kejsersnit er den bedste løsning.

På vores mor-barn-hospital i Portà-Piment fødes der cirka 200 børn om måneden, og mellem 10 og 12 procent kommer til verden ved kejsersnit – eller som de siger i Haiti: Née par voie haute, ”den øvre vej”, altså født gennem maven. Efteråret er højsæson for fødsler på Haiti. Det er der en naturlig forklaring på, har jeg fået at vide: Vi befinder os ni måneder efter de store højtider – jul, nytår og karneval.

Efter vi har forklaret, at vi anbefaler et kejsersnit, underskriver kvinden en samtykkeerklæring. Hun når også at fortælle, at jordemoderen på det lokale sundhedscenter havde mistænkt, at hun ventede tvillinger, fordi maven var så stor – men at hun nu faktisk er lettet over at høre, at hun kun venter ét barn.

Maria Milland er fødselslæge og har været udsendt mere end 11 gange – senest til Den Centralafrikanske Republik, som hun for nylig er kommet hjem fra. Til efteråret rejser hun igen til hospitalet i Port-à-Piment for at fortsætte arbejdet med sine lokale kollegaer.

En sjælden komplikation

Over VHF-radioen kalder Journal operationsgangen for at meddele, at vi har en patient til kejsersnit. På operationsstuen anlægger anæstesisygeplejersken en rygbedøvelse, hvorefter operationssygeplejersken kan vaske og desinficere den store mave. Da vi åbner bughulen, ser vi med det samme, at livmoderen har drejet sig en kvart omgang om sin egen akse mod højre – formentlig på grund af sin store vægt. En sjælden komplikation, som jeg aldrig har set før.

For at kunne anlægge snittet korrekt på forsiden af livmoderen, må vi have en assistent til at holde livmoderen på plads. Resten af operationen forløber uden komplikationer, og kvinden bliver mor til en sund og velskabt dreng.

Forskellen mellem liv og død

Tre dage senere er mor og barn klar til udskrivelse. Den nybagte mor er glad og taknemmelig. Hun fortæller, at hun opsøgte Læger uden Grænsers hospital, fordi hun havde hørt, at man bliver taget godt imod, og at behandlingen er professionel.

Gang på gang bliver jeg mindet om, hvor skrøbelig adgangen til sikker fødselshjælp er i Haiti. For mange kvinder– også i andre humanitære brændpunkter – kan det betyde forskellen mellem liv og død, at de har mulighed for at søge hjælp på vores hospitaler. Jeg føler mig uendelig privilegeret over at have mulighed for at rejse ud og – i tæt samarbejde med lokale kollegaer – være med til at sikre adgang til fødselshjælp, der hvor behovet er størst.

Artiklen har tidligere været bragt i Journalen 144, som du kan læse her.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

”Patienterne er afhængige af, at Læger uden Grænser er her”

Vis mere

Malaria: Ny indsats får antallet af indlæggelser til at falde

Vis mere

I Kule-flygtningelejren er leg en del af behandlingen

Vis mere

Kunst bliver til lægehjælp

Vis mere

Information om afskedigelsen af 18 medarbejdere i Tchad

Vis mere