Hiv og aids

Hiv er en virusinfektion, der nedbryder immunsystemet, så man på sigt udvikler aids, der er en dødelig tilstand. Der findes medicin, der forhindrer udviklingen af aids, men mange mennesker i udviklingslandene har ikke råd eller adgang til behandlingen. Hos Læger uden Grænser arbejder vi for at stoppe aids. Se vores film om hiv og aids eller læs om vores arbejde her.

Hvad er aids?

Aids, der er en forkortelse af Acquired Immune Deficiency Syndrome, er en dødelig tilstand, der kommer som følge af smitte med hiv-virus.

 

Hiv-virussen ødelægger de hvide blodlegemer, så immunforsvaret ikke længere er i stand til at bekæmpe de små og store angreb, vi hele tiden udsættes for.

 

Aids er derfor ikke i sig selv en sygdom, men kan nærmere betegnes som den tilstand, man når, når immunforsvaret ikke længere er modstandsdygtigt, og man derfor dør af følgesygdommene ved smitten med hiv-virussen.

 

Uden behandling går der i gennemsnit ni år, fra man bliver smittet med hiv, til personen udvikler aids.

 

Sygdommen udvikler sig derfor over lang tid, og det er muligt at være smittet med hiv helt uden symptomer og uden at kende til smitten. Netop dette udgør en væsentlig faktor i udbredelsen af sygdommen. 

 

Symptomer på hiv

Hiv er en forkortelse for ”humant immundefekt-virus”. Det er rammende for, hvordan hiv-virussen udvikler sig – nemlig ved at ødelægge immunforsvaret.

 

Hiv-virus overføres gennem blod og kropsvæsker, og man kan derfor blive smittet med hiv på flere måder - f.eks. hvis man dyrker ubeskyttet sex eller bruger urene kanyle.

 

Hiv-smittede mødre kan smitte deres børn under graviditeten, ved fødslen eller via modermælken. Sygdommen føres derfor nemt videre til næste generation.

 

Læger uden Grænser hjælper ulande med at forebygge og mindske smitten af hiv og aids

En sygeplejerske fra Læger uden Grænser tager sig af mor og søn, som skal testes for hiv på et hospital i Uganda © Isabel Corthier

 

Symptomerne på hiv kan variere. Ofte bliver man ramt af influenzalignende symptomer mellem en til seks uger efter smittetidspunktet. Disse kan vare fra få dage til få uger.

 

Det er også muligt, at man har en såkaldt ’stum’ infektion, hvor man overhovedet ikke har nogen symptomer. Det er derfor nødvendigt at tage en blodprøve, hvis man skal fastslå, om personen er smittet med hiv.

 

Blodprøven skal tages seks til tolv uger efter smittetidspunktet, da de hvide blodlegemer på dette tidspunkt har produceret nok antistoffer mod hiv-virussen til, at de kan måles i blodet.

 

Er der hiv-antistoffer i blodet, er man hiv-positiv og i fare for med tiden at kunne udvikle aids.

 

Men allerede kort tid efter, at man er smittet med hiv, kan man smitte andre. Faktisk er man ekstra smitsom i denne periode, da man har meget aktiv virus i blodet - også selvom man endnu ikke kan teste positiv i en hiv-test.

 

Som regel vil en hiv-smittet person føle sig rask i lang tid, oftest i årevis, men infektionen er aktiv i kroppen alligevel. Hiv-virussen danner hele tiden virus, som inficerer og ødelægge nye hvide blodlegemer. Netop derfor kan den hiv-smittede også smitte andre under hele forløbet. 

 

Symptomer på aids

Der går i gennemsnit ni år, fra man bliver smittet med hiv, til man udvikler aids. Symptomer på aids er alvorlige, og ubehandlet aids dør man af.

 

Symptomerne på aids er forskellige, men kan blandt andet være:

 

  • Træthed
  • Vægttab
  • Diarré
  • Feber
  • Gentagne infektioner – f.eks. lungebetændelser, hudinfektioner, herpes og luftvejsinfektioner
  • Kræft – visse kræftformer har en meget højere forekomst hos mennesker smittet med aids 

 

Behandling af hiv og aids

Hiv er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes, og som der heller ikke findes en vaccine mod.

 

Det er muligt at hæmme udviklingen af hiv hos mennesker og dermed forsinke udviklingen af tilstanden aids. Det kan man gøre med en lang række af såkaldte anti-retrovirale stoffer (ARV).

 

Med ARV-behandling er det muligt at begrænse hiv-virussen så meget, at man ikke længere smitter, og man forhindrer også, at mødre giver virus videre til deres børn.

 

Behandlingen af hiv er med såkaldte anti-retrovirale stoffer (ARV).

Læger uden Grænsers ansatte pakker medicin til hivpatienter på et apotek i Zimbabwes hovedstad, Harare © Rachel Corner/De Beeldunie.

 

På trods af faldende priser på ARV-medicin, dør mange aids-patienter i udviklingslandene, fordi de ikke har råd eller adgang til behandlingen.

 

Selvom medicinen i nogle lande er gratis, kan lange afstande til den nærmeste klinik, eller høje priser for at blive testet være en forhindring, der hæmmer forsøget på at få hiv- og aidsepidemien inddæmmet.

 

Udbredelse af hiv og aids

Man taler om en epidemi, fordi hiv og aids findes over hele verden.

 

I 2015 var der ifølge UNAIDS 36,7 millioner mennesker, der levede med hiv verden over. 2,1 millioner mennesker blev samme år smittet, mens 1,1 millioner mennesker mistede livet til aids.

 

Sygdommen er mest udbredt i de afrikanske lande syd for Sahara, hvor omkring 70 procent af verdens hiv-smittede lever.

 

Stop aids og hiv med Læger uden Grænser

Læger uden Grænser arbejder både med forebyggelse og behandling af hiv og aids, da vores erfaringer har vist, at de to elementer går hånd i hånd.

 

En af de mest effektive måder at forebygge på er nemlig at vise, at der er mulighed for at blive behandlet – og gøre behandlingen for hiv og aids tilgængelig for alle.

 

Ved man, at det ikke er en dødsdom at være hiv-positiv, opmuntrer det til at blive testet og behandlet, og det vil reducere sygdommens udbredelse.

 

Undersøgelser viser, at behandling med ARV-medicin effektivt reducerer smitte, da en hiv-smittet i behandling har 96 procent mindre risiko for at give sygdommen videre til sin partner.

 

Samtidig nedbrydes tabu omkring sygdommen, når flere kommer i behandling. Det bliver også lettere at tale om brug af prævention, der er et essentielt middel i forebyggelsen af spredning af hiv.

 

I 2015 behandlede vi flere end 230.000 hiv-smittede med ARV-medicin, heriblandt tusindvis af mødre, som dermed kunne undgå at give hiv videre til deres ufødte barn.

 

Vores arbejde er dog ikke færdigt her. Vi kæmper hele tiden for at sætte fokus på hiv og aids og mulighederne for at behandle sygdommen – blandt andet ved at påvirke politikere og beslutningstagere.

 

Vi arbejder også for at gøre det endnu nemmere at blive testet for hiv og få behandling til en pris, der er til at betale, så vi kan stoppe aids.

 

Vores arbejde har blandt andet udmøntet sig i vores Access-kampagne, som vi lancerede i 1999 lige efter, vi vandt Nobels Fredspris.