Ingen skal lide i stilhed

Foto: © Isabel Corthier/Læger uden Grænser

For tredje år i træk uddeler Dansk Journalistforbund og Læger uden Grænser et journaliststipendium på 50.000 kr. Stipendiet gives til journalister, fotografer og andre, som vil fortælle historierne om glemte og oversete kriser, konflikter og katastrofer.

Om stipendiet

Ingen skal lide i stilhed. Udover den medicinske nødhjælp som fundament for Læger uden Grænsers arbejde, er et af de uundværlige aspekter at fortælle om de umenneskelige forhold, vi gennem vores arbejde ser mange steder i verden.

 

Vi tror på, at oplysning gør det muligt at forbedre situationen for befolkninger i nød. Men vi kan ikke gøre det alene, og derfor vil vi gerne støtte de journalister, som kan og vil formidle historierne, men som mangler ressourcer til at omsætte den gode idé til virkelighed.

 

Vi ved, at mange medier er pressede på oplagstal og økonomi, og vi ved, at udlandsstoffet ofte bliver ramt af nedskæringer. De faste korrespondenter bliver færre, og der bliver færre penge til reportagerejser og dækning af humanitære kriser.

 

Se listen - her er de glemte kriser i 2015

 

Vi mener, at de humanitære kriser fortjener opmærksomhed, og derfor vil vi støtte, at de glemte kriser og de civile ofres historier når offentligheden og medierne.

 

Du finder al information og ansøgningsskema på journalistforbundet.dk/stipendium

 

Stipendiet er samlet på 50.000 kr. og uddeles til ansøgere, der ønsker at dække oversete humanitære kriser. Du vælger selv emnet, og du kan søge, uanset om du er freelancer, ansat, studerende eller uden beskæftigelse. Stipendierne uddeles i størrelsesordenen 10.000 til 50.000 kr. til én eller flere ansøgere.

 

Læs mere om vores journaliststipendium på Dansk Journalistforbunds hjemmeside.

Uafhængig komité

De indsendte ansøgninger vurderes og uddeles af en uafhængig komité udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse. Komitéen består af tre sagkyndige medlemmer af Journalistforbundet samt en faglig sekretær:

 

  • Lotte Dahlmann, journalist (formand)
  • Peter Hove-Olsen, fotograf
  • Suzanne Moll, media advisor
  • Troels Johannsen, konsulent Dansk Journalistforbund (sekretær)

 

Spørgsmål?

Få svar på dine praktiske spørgsmål her

 

Læs mere om

 

For yderligere information, kontakt:

 

Rasmus Baastrup

Presseansvarlig, Læger uden Grænser

41 77 74 18

rb@msf.dk