Læger i Øst-Ghouta: Hvis vi går udenfor, så dør vi

En læge behandler en mand, der er blevet såret i et bombeangreb i Aleppo.
En læge behandler en mand, der er blevet såret i et bombeangreb i Aleppo. Arkivbillede fra september 2016 © Karam Almasri

De seneste dages bombardementer i det belejrede område i Syrien sætter læger og sygeplejersker under et umenneskeligt pres. De forsøger at redde liv og har arbejdet i døgndrift i dagevis uden nok mad og medicin. Flere hospitaler er allerede løbet tør for blodposer og bedøvelse.

Ambulancer bliver bombet, når de forlader hospitalet med alvorligt sårede patienter. Hospitaler og klinikker løber tør for livsvigtigt medicin og udstyr, og læger og sygeplejersker mangler mad.


Det er den uhyggelige hverdag for det medicinske personale, som vi støtter i det østlige Ghouta i Syrien.


Den seneste tid har området har været udsat for voldsomme bombardementer, og på ni dage har de hospitaler og klinikker, som vi hjælper, taget imod flere end 4.000 sårede. Flere end 770 mennesker har mistet livet – mange er kvinder og børn. 

 

Antallet af dræbte og sårede er sandsynligvis langt højere, da tallet kun dækker over de hospitaler/klinikker, som vi støtter i Øst-Ghouta. 


”Det er blevet meget svært at henvise patienter. Når en ambulance forlader hospitalet, bliver den bombet. Den eneste måde, vi kan henvise patienter på, er via tunneller, ” fortæller en mandlig læge, der arbejder på et af de felthospitaler, som vi støtter i Øst-Ghouta.

 


”Vi kan ikke transportere patienter ud af hospitalet. Enhver person gaderne – enten til fods eller i bil - vil helt sikkert blive dræbt, ” siger en kvindelig læge, der leder et større felthospital, som vi støtter i området.  


”Vi kan ikke henvise patienter, der har brug for intensivbehandling til den intensivafdeling, der ligger fem kilometer væk. Vi er nødt til at beholde dem her, men vi har ingen iltmasker. Patienterne ville have en chance, hvis vi kunne henvise dem til intensivafdelingen, men det kan vi ikke under så intense bombardementer, ” tilføjer hun.


Det østlige Ghouta, som er en forstad til hovedstaden Damaskus, har været under belejring i flere år. Det har sat en effektiv stopper for, at livreddende udstyr og medicin når frem i tilstrækkelige mængder. Selv i de få tilfælde hvor en konvoj fra FN eller Røde Kors har fået adgang til området, er vigtige forsyninger systematisk blevet fjernet eller nægtet tilladelse til at blive fragtet ind.


Lagre af medicin og udstyr er de seneste uger blevet drænet for at kunne følge med antallet af sårede patienter. Allerede efter få dage løb vi tør for blodposer, bedøvelse og intravenøs antiobiotika – produkter, der er uundværlige for at kunne operere hårdt sårede patienter.


100 sårede - men intet hospital

15 af de hospitaler/klinikker, som Læger uden Grænser støtter i Øst-Ghouta, er blevet angrebet. Nogle steder er bombet flere gange og er nu fuldstændig ødelagt. 


”Vores klinik blev bombet. Derfor flyttede vi til et andet sted. Her blev vi også bombet. Da redningsfolk skyndte sig dertil for at grave folk ud fra ruinerne, blev det samme sted bombet igen – lige da alle folk var samlet der. Vi havde omkring 100 sårede, men intet sted at behandle dem”, fortæller en mandlig sundhedsmedarbejder.


”Vores hospital er fyldt, og vi er allerede blevet ramt to gange. Da vi blev overfyldt med patienter, flyttede vi nogle patienter til et sted, der normalt bliver brugt som ambulant klinik.”

 

”Vi bruger det nu bare for at kunne have tilstrækkelig med plads til at give patienter den behandling, vi nu kan. Vi er 250 mennesker (medarbejdere og patienter), og vi har intet at spise, ” siger en mandlig læge, der arbejder på et felthospital, som vi støtter.


Døde børn på nethinden

Læger og sygeplejersker er ved at kollapse. De har knap nok sovet på grund af de mange patienter, der har brug for hjælp. Og de må ofte arbejde på tom mave, da markeder og butikker er lukkede. 


”Det medicinske personale er udmattede og sultne. For slet ikke at nævne det psykiske stress på grund af den konstante og frygtelige lyd af bombardementer, som vi hører. Og på grund af de ting, som personalet ser – døde kroppe, døde børn og babyer, kropsdelene, amputationer og andre forfærdelige sår, ” siger en læge, der leder et felthospital, som vi støtter i Øst-Ghouta.  


Læger uden Grænser opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile, så de sårede og syge kan få den hjælp, som de har akut brug for. 


Sådan hjælper vi i Syrien

  • Vi driver fem hospitaler og tre mobile klinikker i det nordlige Syrien og yderligere fem klinikker i samarbejde med lokale partnere.
  • Vi støtter omkring 50 hospitaler/klinikker i Syrien og 20 i det østlige Ghouta. Der er intet personale fra Læger uden Grænser på disse klinikker – i stedet hjælper vi f.eks. med medicin, udstyr eller løn.
  • Vi arbejder ikke i områder, der er kontrolleret af Islamisk Stat, da vi hverken har kunnet få nogen sikkerhedsgarantier eller fået sikkerhed for, at vi kan arbejde upartisk.
  • Vi har i flere år søgt om tilladelse til at arbejde i de regeringskontrollerede områder af landet, men det har vi endnu ikke fået lov til.
  • Syrien

    Indbyggere: 18,5 mio.

    Forventet levealder m/k: 60/70 år
    Børnedødelighed: 13 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
    Medarbejdere i 2016: 455
     
    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Syrien i 2009. 
     
    Kilder: Læger uden Grænser og WHO